Læsetid: 4 min.

RAF-morder prøveløslades efter 24 år i fængsel

Den 57-årige Brigitte Mohnhaupt, tidligere aktiv i den venstreorientede tyske terrororganisation Rote Armee Fraktion, bliver prøveløsladt den 27. marts. Brigitte Mohnhaupts oprindelige dom lød på fem gange livstid plus 15 år
13. februar 2007

Når Brigitte Mohnhaupt prøveløslades om halvanden måned, drejer det sig ikke om benådning. Den tidligere RAF-aktivist kan forlade fængslet, fordi en hel normal juridisk procedure er gået sin gang. Der skal formentlig ikke lægges noget politisk signal i Mohnhaupts prøveløsladelse.

Det er en af RAF's hårdeste hunde, som højesteretten i Stuttgart i går indvilligede i at prøveløslade. Brigitte Mohnhaupt hørte i flere omgange til den hårde kerne omkring lederne Andreas Baader, Gudrun Ensslin og Ulrike Meinhof.

Allerede fra 1972 til 1977 sad Brigitte Mohnhaupt mere end fire år i fængsel for medlemsskab af en kriminel organisation. Hun blev løsladt i februar 1977, tids nok til at blive en af hovedaktørerne i det såkaldte 'Tyske Efterår' i september-oktober 1977, hvor RAF og palæstinensiske allierede stod bag en lang række terroristiske aktioner.

24 år har Brigitte Mohnhaupt siddet i fængsel, siden hun blev anholdt den 11. november 1982. I 1985 blev hun dømt for mordet på den øverste statsadvokat Bubach og hans to ledsagere Göbel og Wurster. Hun blev dømt for mordet på Jürgen Ponto, direktør for Dresdner Bank, og for mordet på Hanns-Martin Schleyer, formand for den tyske arbejdsgiverforening. Hun blev også dømt for mordet på Schleyers chauffør Marcisz og hans tre politiledsagere Brändle, Ulmer og Pieler. Desuden blev hun dømt for mordforsøg på mindst fem tyske statsadvokater og på general Kroesen, hans hustru og to ledsagere. Dommen lød på fem gange livstid plus 15 år. Da den tyske lovgivning ændredes i 1986, blev Mohnhaupts dom omstødt til en livstidsdom, lovens nu strengeste straf.

Ifølge tysk lov kan en livstidsdom omsættes til prøveløsladelse, når 15 år af straffen er udstået, og forbrydelsernes omfang ikke kræver, at man sidder længere. Desuden skal det i forhold til den almene sikkerhed være forsvarligt at løslade den dømte. Man må ikke formode, at den prøveløsladte i fremtiden har i sinde at begå svære forbrydelser. Og endelig skal den dømte indvilge i en prøveløsladelse.

Overbevist kvinde

For Mohnhaupts vedkommende forelå der ikke nogen ansøgning om prøveløsladelse, da de 15 år var gået i 1998. I marts 2006 besluttede højesteretten i Stuttgart, at Mohnhaupt på grund af forbrydelsernes omfang mindst skulle udstå 24 år af sin straf. Derefter indgav Brigitte Mohnhaupt en ny anmodning om prøveløsladelse. Siden februar i fjor har Brigitte Mohnhaupt haft ti udgange, som sigtede mod en prøveløsladelse. Hun har her besøgt familiemedlemmer, men har også foretaget et heldagsbesøg i München, der skulle konfrontere hende med nutidens storbysituation. Det forløb ifølge beretningen fuldkommen problemfrit.

Den 22. januar i år hørte højesteret i Stuttgart Mohnhaupt personligt og tilkendegav i går, at den ikke anser Brigitte Mohnhaupt for længere at udgøre en fare for samfundet. Psykiatere karakteriserer hende som en 'overbevist gerningskvinde', hvis gerninger havde en politisk motiveret baggrund og blev udført i en tilsvarende ekstremistisk gruppe.

Man vurderer altså, at hendes tidligere forbrydelser hverken baserer sig på individuel psykisk afvigelse eller på en personlig økonomisk problematik. Højesteret har vurderet, om Brigitte Mohnhaupt kunne formodes efter sin prøveløsladelse på ny at tilslutte sig voldelige politiske grupper eller forsøge at opnå politiske krav med voldelige midler. Højestretten mener ikke, at en sådan fare foreligger.

Mohnhaupt sagde selv til dommerne, at hun ikke længere føler behov for at være en del af en gruppe. Hun har behov for at være alene. Hun har ikke taget afstand fra sine gerninger. Dommerne mener dog ikke, at det skal tolkes som et tegn på, at Mohnhaupt stadig er farlig. I stedet tolker højesteret det som et forsøg på at retfærdiggøre sin egen livshistorie og RAF's voldsgerningers datidige politiske legitimitet.

Anger over for pårørende

En slags anger over for de pårørende til ofrene har Mohnhaupt dog udvist. Hun har forklaret, at hun er klar over, at hun har påført dem svære traumer, og at hun må bære ansvaret for det resten af sit liv. Tiden ændrer ikke på det, og følgerne af hendes gerninger er altid til stede hos hende. Hun begrunder, at hun ikke har forsøgt at undskylde sig hos de pårørende med, at ord ikke vil kunne undskylde det, hun har gjort. Således står der i højesterets beretning: "Undskylde sig kan man for meget i det daglige liv, men ikke for tabet af et menneskeliv, det værste man kan påføre et andet menneske."

Når Brigitte Mohnhaupt prøveløslades, skal hun de første tre måneder melde sig hver fjortende dag hos sin tilsynsværge og resten af tiden hver måned. Hun får stillet en lejlighed til rådighed, og nære familiemedlemmer har givet tilsagn om at give hende et job i deres virksomhed.

Højesteret påpeger det nødvendige i, at Brigitte Mohnhaupt støttes økonomisk af enten private eller offentlige midler. Hun har aldrig haft et regulært arbejde og vil få svært ved helt og holdent at forsørge sig selv. Brigitte Mohnhaupt, der i sine helt unge dage studerede filosofi og journalistik, har tilbragt de sidste knap 30 år enten under jorden eller i fængsel.

Hendes terror-kammerat, den nu 54-årige Christian Klar, der blandt andet deltog i mordene på Jürgen Ponto og Siegfried Buback, har en benådningsansøgning liggende hos den tyske forbundspræsident Horst Köhler. Klar har afsonet 13 år af sin livstidsdom.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu