Læsetid: 3 min.

Ramt af janteloven

OK - så skriver vi mindre om kendte politikere, journalister, sex, gamle kærester og kolleger. Skribenten beretter om, hvordan forsøget på at debutere som ægte gonzojournalist mislykkes, og klummen næsten kæntrer inden den overhovedet er startet
28. juni 2007

En ny sommer truer. Og hermed årets sommerklummer. Overtegnede har levet højt på flodbølgen af læserreaktioner (28 i alt ) på sidste års succes, 'En familie i Paris', der stadig kan findes på netavisen naturligvis.

Problemet for nogle måneder siden var, hvordan jeg skulle overtale sommerredaktøren, den kvalitetsbevidste Manja, som huserer bag samtlige af vores sommerserier, om, at serien burde fortsætte i år.

Om end venligt stemt lå det alligevel ligesom i luften, at hun gerne ville have noget andet. 'Lad os lige tænke over det', sagde hun chefagtigt, og så vidste jeg, at jeg måtte lægge hovedet i blød.

Så jeg sendte følgende forslag til en ny klummeserie med et noget andet personligt fokus:

'Fra rastløs teenager i Sønderjylland anno 1977 med skibsbrikse, kassebukser og jagttasker til mor og journalist i Marc Jacobs sko med trådløst internet a la 2007 i Paris. Og så er der de uddannelser, jobs, kærester, kolleger, venner og 30 år, der spurtede forbi ind imellem. Informations Annegrethe Rasmussen causerer sommeren over hver uge i en personlig klumme om, hvordan hendes pige- og kvindeliv er gået op og ned som regel i takt med tidsånden. Aldrig kedeligt, ofte kaotisk. Forvent skamløs namedropping, lidt sex og sladder fra det danske medieparnas garneret med børn og udenrigspolitik.'

Janteloven slår kvinder hårdere

Succesen måtte være hjemme. For at blære mig lidt, sendte jeg teksten til nogle venner og bekendte. Flere udtrykte store forventninger: "Wauv. Den vil jeg gerne læse. Og jeg er vist ikke den eneste," mailede min gamle studiekammerat Per Michael Jespersen, som er redaktør af Ugebrevet A4, for eksempel. Og han var nemlig ikke den eneste.

Men så talte jeg med en anden meget god og gammel ven fra studiet. Bent, som til daglig evaluerer kvalitetsprodukter for staten. Og han mente, at overtegnede havde levet alt for længe i Frankrig: "Det er jo Jantelovens fædreland det her," indledte han og advarede om, at den slår særligt hårdt for kvinder. Bent har altid ret. Nu kender læserne jo ikke Bent, men jeg har boet i kollektiv med ham dengang tilbage i stenalderen - 1989-1991 - og sådan er det bare.

Bekymret mailede jeg til sommerredaktøren, som minsandten gav ham ret. Hun skrev:

Kære Annegrethe,

Jeg er tilbøjelig til at være enig. Problemet er, at mænd trods personlige klummer aldrig bliver så personlige, så det gør ondt - og dermed heller ikke sætter sig selv på spil. Jeg foreslår vedsendte kortere og tilpassede tekst. Lad mig høre, hvad du synes.

Resultatet kan ses i boksen. Der røg de første tre klummer, jeg ellers havde skrevet. På den positive side tæller, at jeg måske alligevel kan vende tilbage til Danmark med mit gode navn (og rygte?) intakt.

Faderfigurer og hæmorider

Alligevel nager det mig. Har min gamle kollega fra Weekendavisen Peter Øvig Knudsen måske ikke skrevet serier om både sine faderfigurer og hæmorider her i avisen, før han deserterede til Det Berlingske Hus og i øvrigt blev kendt forfatter. Hvor personligt kan det blive?

Og har forbilledet for alle gonzo-journalister, forfatter og journalist Morten Sabroe, ikke skrevet bunker af klummer om koner, børn, kærester, ensomhed og den slags?

"Du kan jo bare skrive om alt det alligevel," trøstede Bent i telefonen.

Og det vil jeg så gøre de følgende uger. Som serien antyder, skal det handle om livet fra 1977-2007. Måske bliver der ikke helt så mange udhængninger af politikere, eks-kærester, kolleger og gamle chefer, som jeg havde planlagt. Men kedeligt bliver det ikke.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her