Læsetid: 3 min.

Rangordning kan føre til produktionsræs

Øget fokus på ranglisteplaceringer risikerer at føre universiteterne ud i et kapløb uden målstreg og ensrette forskningen, siger benchmarking-ekspert. Rektorkollegiets formand er opmærksom på problemstillingen
4. oktober 2006

Er det samlede antal forskningspublikationer et reelt mål for kvaliteten af universiteternes forskningsindsats? Er antallet af artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter? Eller antallet af citationer?

Kvaliteten og særligt kvantiteten af landets 12 universiteters forskningsproduktion er til debat, efter at Rektorkollegiet i september for første gang offentliggjorde tal for de enkelte universiteters produktion af videnskabelige artikler. Dagbladet Børsen har bearbejdet tallene og rangordnet de danske universiteter efter produktionen af videnskabelige artikler pr. årsværk.

"Formålet med at lægge tallene frem er først og fremmest at gøre universitetssektoren mere gennemsigtig, så man i omverdenen kan se, hvad vi gør godt, og hvad vi gør mindre godt. Vi har som offentlige institutioner en forpligtelse til at oplyse skatteyderne om, hvad de får ud af deres skattekroner," siger Rektorkollegiets formand og rektor ved SDU, Jens Oddershede, om baggrunden for at offentliggøre tallene.

Svært at måle

Der gik imidlertid ikke lang tid fra Børsen havde offentliggjort ranglisterne, til de første kritiske røster meldte sig. Ikke overraskende fra Handelshøjskolen i Århus, det lå lavt på flere af de ranglister, Børsen havde opstillet. Dekan for forskning Hanna Harmsen begrunder kritikken:

"Meget banalt sagt, så er det svært at måle kvalitet af forskning. Og hvis man tager noget, der tager 14 dage at lave og noget, der tager to år at lave, og lægger det sammen, så bliver det et meget mærkeligt billede," siger hun og påpeger, at Børsen i sin opgørelse ikke havde skelnet mellem forskellige kategorier af videnskabelige artikler, og at forskningstraditionen inden for samfundsfag og humaniora er så væsensforskellig fra sundhedsvidenskab og naturvidenskab, at det ikke umiddelbart giver mening at sammenligne.

Peter Triantafillou er lektor ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitetscenter og har forsket i brugen af benchmarking og styring i den offentlige sektor. Han undrer sig ikke over, at ranglisterne vækker debat:

"Man vil altid kunne diskutere, hvordan man præcist skal gå ind og måle på den slags. Og selv om universiteterne har forsøgt at standardisere måden at gøre produktiviteten op på, vil resultatet kunne variere. Så sandheden i det her er, at man ikke bare kan sige, det ene universitet er bedre end det andet, man er nødt til at sige til hvad."

Konkurrencelogik

Peter Triantafillou advarer universiteterne imod at lægge for stor vægt på ranglister og sammenligninger.

"Pointen er, at universiteterne skal passe på, de ikke begynder at slå hinanden i hovedet og pege fingre af hinanden. Benchmarking har en bagvedliggende konkurrencelogik, og uanset hvordan du måler, vil der være nogle, der falder over, og nogle, der falder under et gennemsnit. Der er tale om en uendelighedslogik, som er et perfekt middel til at presse de enkelte universiteter og forskere. Man skaber en konkurrencesituation, og der er ingen øvre grænse for, hvor meget man bør producere. Hvis man først køber den logik, kan man producere til man falder om," siger han.

Rektorkollegiet formand Jens Odderhede tror ikke, universiteterne hovedløst vil kaste sig ind i et produktionsræs. Ranglisterne vil snarere tjene som et redskab for det enkelte universitet til at finde ud af, hvor der skal sættes ekstra kræfter ind.

"Men vi skal være meget opmærksomme på, at systemet ikke får sin egen logik, så man opererer efter systemet i stedet for efter virkeligheden," erkender Jens Oddershede.

Han betoner, at det er vigtigt, universiteterne ikke alene sammenligner sig på baggrund af antallet af forskningspublikationer, men også på evnen til at formidle forskningsresultater og til at uddanne kandidater.

"Jeg tror ikke, at alle universiteter vil satse på at blive bedre på alle parametre. Nogle vil satse på at uddanne flest studerende på kortest tid, andre på at publicere flest forskningsartikler. Jeg tror vi vil se en større differentiering universiteterne imellem," siger Jens Oddershede.

Forskning skal mislykkes

Peter Triantafillou påpeger, at for meget fokus på ranglister og indbyrdes konkurrence risikerer at ensrette forskningen.

"Det kan få den konsekvens, at forskerne satser på de sikre områder, hvor de ved, de kan få publiceret mange artikler, frem for at satse på den skæve forskning, som kan være sværere at få udgivet," siger han og nævner arbejdslivsforskning som eksempel på et felt, hvor det kan være vanskeligt at få udgivet sine artikler, fordi der kun findes få tidsskrifter.

Den bekymring deler Hanne Harmsen, dekan for forskning ved Handelshøjskolen i Århus. Hun pointerer, at det er vigtigt universiteterne vedbliver med at afsætte midler til den forskning, der ikke med sikkerhed giver afkast i form af artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter.

"Vi skal også lave forskningsprojekter, der mislykkes. Det skal der være penge til. Ellers er det jo ikke forskning. Og så bliver det marginalt, hvad der laves af original forskning," siger Hanne Harmsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her