Læsetid: 3 min.

Rapport: Efterretningstjeneste krænkede journalister

Rapport kritiserer den tyske efterretnings-tjeneste BND's arbejdsmetoder og konkluderer, at overvågningen af journalister er en krænkelse
29. maj 2006

Den tyske efterretningstjeneste BND lod fra midten af 1990'erne til i fjor mindst 20 journalister og redaktører stikke deres kolleger. En bred vifte af journalistiske medarbejdere på velestimerede aviser og magasiner som Focus, Der Spiegel, Berliner Zeitung og Süddeutsche Zeitung sladrede til BND om deres kolleger. Samtidig overvågede efterretningsfolk mediefolk langt ind i deres privatliv.

En dommerundersøgelse, der efter mange parlamentariske tovtrækkerier omsider blev offentlig tilgængelig i weekenden, betegner BND's overvågning af journalister som "i overvejende grad lovstridig".

Den 179 sider lange rapport kritiserer BND's arbejdsmetoder og konkluderer, at den 10 år lange overvågning af pressefolk er en krænkelse af ikke bare deres rettigheder, den kan også have krænket deres kilders rettigheder.

Rapporten er udarbejdet af tidligere højesteretsdommer Gerhard Schäfer for det udvalg i Forbundsdagen, der skal kontrollere landets efterretningstjenester, herunder BND, hvis efterretningsopgaver ligger i udlandet og mindst af alt på de tyske mediers redaktioner.

Men trods et væld af skandaløse detaljer om det problematiske forhold mellem efterretningsagenter og mediefolk, skal affæren ikke have følger for de toppolitikere, der havde det øverste ansvar for BND.

Fra journalist til stikker

Den borgerlig-socialdemokratiske koalitionsregering tilslutter sig Schäfers skarpe kritik af BND's metoder. Sagen vil få disciplinære følger for implicerede efterretningsfolk.

Samtidig er det endnu engang blevet indskærpet, at efterretningstjenesten skal holde sig til reglerne, og at den ikke må udspionere journalister eller bruge dem som kilder.

Affæren viser, at en række journalister ikke har haft skrupler med at falde deres kolleger i ryggen, når der vankede enten penge, prestige eller en god historie til gengæld.

Baggrunden for skandalen er, at BND ville vide, hvem der internt i tjenesten lækkede historier til medierne. I særlig grad var man interesseret i at vide, hvem der var kilde til en opsigtsvækkende afsløring i nyhedsmagasinet Der Spiegel.

Ugebladet med et millionoplag afslørede i 1995, at et par tyske efterretningsfolk var overivrige i deres bestræbelser på at fremstille atomarsenalet i den opløste Sovjetunion som et slaraffenland for enhver diktator og terrorist. Efter Spiegels artikel rullede skandalen, og det samme gjorde hoveder i BND.

Det er ikke ulovligt at bruge journalister i efterretningstjenestens arbejde, understreger Schäfer i sin nu tilgængelige rapport. I enkelte tilfælde er forsøget på at få lukket huller i tjenesten ved hjælp af personovervågning også delvis retfærdiggjort, mener han.

Kun på et punkt klarer BND dog helt frisag: Efterretningstjenesten har ikke aflyttet journalisters telefonsamtaler. Det har Schäfer i hvert fald ikke fundet beviser for.

Men BND er gået langt over grænsen for det tilladelige i deres overvågning af mediefolks privatliv. I et tilfælde holdt man øje med en journalists privatadresse for at få kendskab til hans kilder og derigennem afsløre, om der blandt dem var agenter fra efterretningsvæsnet. Men derved registrerede tjenesten alle den pågældende journalists potentielle kilder.

Hermed gik Volker Foertsch, der satte udspioneringen i gang, langt ud over sin egentlige opgave: At få afdækket, hvor utæthederne i tjenesten befandt sig. Og han fik beredvillig bistand fra sine kilder i medierne.

De store fisk slipper

Foertsch, der gik på pension i 1998 med over 30 år i BND bag sig, så det som sin opgave at opnå et så præcist billede af det tyske medielandskab som muligt. Hvad der ikke var hans opgave.

Journalister af alle slags lod historier i en lind strøm sive fra redaktionslokalerne. Denne praksis erklærer Schäfer dog ikke lovstridig. Den er et etisk problem for journalistfaget.

Umiddelbart efter rapportens offentliggørelse udtalte Thomas de Maizière, der er den tyske kansler Angela Merkels personlige embedsmand og taler på kanslerens vegne, at ingen efter hans mening bør træde tilbage på baggrund af rapporten.

Dermed renser han sin forgænger i embedet, den nuværende udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier, der under den tidligere kansler Gerhard Schröder havde regeringsansvaret for BND. Han freder også BND's nuværende chef Ernst Uhrlau. BND-chefen undskyldte efter offentliggørelsen med det samme "de lovbrud, der er begået på baggrund af BNDs foranstaltninger".

Han kaldte dog rapporten et vigtigt element i moderniseringen af BND og i samarbejdet mellem BND, parlament og regering.

Oppositionen i Forbundsdagen er slet ikke tilfreds og overvejer, om der skal nedsættes et parlamentarisk undersøgelsesudvalg, så der kan placeres et personligt ansvar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu