Læsetid: 3 min.

Rask trav baglæns

8. januar 2004

»Lovforslaget indebærer, at enhver besiddelse af ulovlige euforiserende stoffer mindst straffes med bøde.«
Fra justitsministerens lovforslag om skærpet indsats mod narko

HÅrdere straffe, nul-tolerance, opgør med mange års blødsødenhed, behov for mere utvetydige signaler... Jo vist er der fart over feltet, når justitsminister Lene Espersen sender et lovforslag i høring om regeringens skærpede indsats mod narko.
Lovforslaget vil bl.a. gøre det nemmere at lave rutinemæssig urinkontrol hos fængselsindsatte, der er under mistanke for narkomisbrug, lige som pushere, der uddeler gratis vareprøver af f.eks. ecstasy til diskoteksunge, nu må imødese længere fængselsstraffe.
Men også brugerne af Danmarks mest udbredte ulovlige euforiserende rusmiddel, hashen, går trangere tider i møde, når lovforslaget som forventet bliver vedtaget før sommerferien. I alt fald hvis de 26 procent af landets voksne befolkning, der tidligere har stiftet bekendtskab med hash, er så uheldige at blive pågrebet med en rygeklump i lommen.
Siden 1969 har det som følge af et cirkulære fra Rigsadvokaten været almindelig praksis, at en skriftlig advarsel var alt rigeligt til førstegangsbesiddere af en klump hash på under 10 gram, fordi stofmængden dermed faldt ind under kategorien ’til personligt forbrug’. I fremtiden vil mindstestraffen nu være en bøde på minimum 300 kroner, uanset om det kun er få miligram hash, hashbrugeren antastes med.

Hvor mange advarsler, der på landsplan fremover skal veksles til bøder, er det vanskeligt at få overblik over. Hverken hos Rigspolitiet, hos advokatur N under Københavns Politi eller hos politiet i Århus fører man offentlig statistik over antallet af advarsler. Om den strengere straf derfor rammer mange eller få hashbrugere, kan derfor næppe være et element, der er indgået i ministerens overvejelser forud for lovforslaget. Øjensynlig heller ikke, om strengere straf overhovedet er vejen frem i kampen mod narkokriminalitet og bagmænd endsige en hensigtsmæssig måde at hjælpe den enkelte ud af et eventuelt misbrug.
Til gengæld må ønsket om at fremstå som tough on crime have været helt fremme i ministerens tanker. Læs blot ministeriets argument for hårdere hashstraffe: »Det må anses for nødvendigt af hensyn til den almindelige retsfølelse, at der skrides ind på en mere markant måde end hidtil.«
Jamen, det er da prisværdig klar tale fra ministeren: Først og fremmest hensynet til retsfølelsen i Hirtshals eller Sæby betinger, at hashbrugerne nu skal straffes hårdere.

Hos retfærdighedens gudinde, Justitia, er øjnene som bekendt tildækket med et bind, der skal symbolisere håbet om rettens blindhed, dvs. en fair og ligelig behandling af alle de syndere, der skal møde retfærdigheden.
Med tanke på Espersens lovforslag får man let den idé, at også dette lands justitsministre går rundt med et evigt stramtsiddende bind om hovedet. Af en eller anden grund hensættes landets øverste politiske ansvarlige for retfærdigheden i et mentalt vakuum, når de skal afbalancere fordele og ulemper ved en fortsat – og nu endda hårdere – kriminalisering af hashen.
Bare et tankeeksperiment: Hvad nu, hvis Lene Espersen smed øjenbindet og lånte Justititas to vægtskåle til en traditionel cost-benefit-analyse af en legalisering?
I bunden af den ene skål ville Espersen kunne lægge en løsning af den gordiske knude, fristaden Christiania med hashmarkedet i Pusherstreet har været snøret ind næsten siden sin fødsel. Oveni ville hun kunne placere den vidtrækkende gevinst, det ville være med ét slag at fratage de kriminelle kredse, der står bag indsmuglingen af de adskillige ton hash, der årligt skal til for at dække danskernes forbrug, deres lyssky og skattefri fortjenester på hundredevis af millioner kroner. Endelig kunne hun øverst pynte med den kendsgerning, at politiet kunne prioritere langt flere ressourcer f.eks. til at forfølge heroin, coke, ecstasy og anden hård narkotika – eller til at opklare tyverier, overfald og nogle de andre ubehageligheder, som reelt generer borgerne i deres hverdag.
Og i den anden skål? Tja, helt nede på bunden anes nok et håb om, at strengere straffe kan afholde nogle unge fra nærkontakt med deres livs første joint.
Det står enhver frit for selv at løfte op i vægten og mærke, hvor tyngden ligger.

ud

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu