Læsetid: 2 min.

Razziaer øger frygt for vold

Tysk indenrigsminister frygter terrorangreb i Tyskland ved G8-topmødet i juni
12. maj 2007

Der er lagt i den tyske kakkelovn inden G8-topmødet, der skal finde sted i byen Heiligendamm ved Østersøen i begyndelsen af juni. Den militante autonome scene bekymrer Wolfgang Schäuble, den tyske indenrigsminister fra CDU. Han ser en ægte terrorfare i Tyskland i forbindelse med topmødet.

"Når nogle af verdens vigtigste politiske ledere mødes, er der en øget risiko. Vi vil gøre alt tænkeligt for deres sikkerhed," sagde Schäuble i går. Selv om de to ting intet havde med hinanden at gøre, mindede han om, at G8-topmødet i Gleanagles i Skotland fandt sted samtidig med terrorangrebene på Londons undergrund.

I alt 6000 tyske autonome gennemførte natten til torsdag demonstrationer over hele Tyskland. I Hamburg blev der kastet med flasker og fyrværkeri efter politiet. Anledningen var de 40 razziaer i seks delstater, som 900 politifolk gennemførte onsdag i lejligheder, kontorer og kulturhuse mod den tyske autonome scene. Formålet med razziaerne var at komme eventuelle planlagte terrorangreb i anledning af G8-topmødet i forkøbet.

Udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier (SPD) forklarede efterfølgende til tv-stationen MDR, at det ikke er politikerne, der er ansvarlige for sådanne razziaer, men de, der bærer ansvaret for topmødegæsternes sikkerhed.

"De må tro mig, når jeg siger, at politikerne hellere så, at sådanne sikkerhedsforanstaltninger slet ikke var nødvendige," sagde udenrigsministeren.

Militant kampagne

I en erklæring hedder det, at statsadvokaten mistænker to forskellige grupper af G8-modstandere for enten at have dannet en terroristisk gruppe eller for at være medlem af en gruppe, hvis mål det er at forstyrre eller forhindre G8-topmødet "med brandattentater eller andre voldelige aktioner". De to sigtede grupper hedder 'Militante Kampagne zum Weltwirtschaftsgipfel in Heiligendamm' (militant kampagne mod det verdensøkonomiske topmøde i Heiligendamm) og den anden 'Militante Gruppe'. Begge grupper anklages af statsadvokaten for hærværk og brandstiftelse. 'Militante Gruppe' skal således stå bag to brandattentater i Berlin i henholdsvis maj og november 2006.

Politistatsmetoder

På grund af razziaerne hagler kritikken nu ned over myndighederne. Sven Giegold, medstifter af det globaliseringskritiske netværk Attac, kaldte ved et møde på Freie Universität i Berlin politiets fremgangsmåde for "fuldkommen uforholdsmæssig". Et ordvalg, som også hans meddebattant Claudia Roth, formand for De Grønne, tilsluttede sig.

Giegold anklagede politiet for ikke at tillade de mistænkte at tage kontakt til deres advokater og for at ransage steder, hvor det ingen ransagningskendelse havde. Flere af topmødemodstandernes advokater har kaldt grundlaget for ransagningskendelserne "meget tyndt".

Katja Kipping, næstformand for Venstrepartiet, sagde til avisen taz, at partiet ville sørge for en behandling af razziaerne i Forbundsdagen.

Wolfgang Neskovic, venstrefraktionens retspolitiske ordfører i Forbundsdagen, talte i avisen Berliner Zeitung om "metoder, der minder om en politistat".

Ifølge avisen taz lader G8-kritikerne sig ikke skræmme. Snarere føler de sig mobiliserede af "terrorrazziaen", som myndighedernes aktion kaldes på avisens forside. Ansgar Klein, der forsker i bevægelser, udtalte i går til avisen, at de autonome og deres støtter "helt igennem kunne føle sig provokeret, og at razziaerne derfor kunne have en eskalerende virkning" på det autonome miljø. Klein siger, at begivenhederne i forbindelse med G8-topmødet i Genova 2001, hvor en demonstrant blev dræbt, er et fremragende eksempel på, hvordan det kan gå, hvis politiet ikke omgås deres voldsmonopol på en ansvarsfuld måde. "Den hårde og også retsstatsligt tvivlsomme måde, politiet gik frem på, førte dengang til en voldseskalering," sagde Ansgar Klein.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her