Læsetid: 6 min.

En reaktionær provokatør taler ud

Jyllands-Posten har profileret sig hårdt på sine angreb på islam - kulturredaktør Flemming Rose kalder debatten en af verdens vigtigste og sammenligner islamisternes trussel med bolsjevikkernes i 1917
24. november 2005

- Flemming Rose, hvad synes du om det her udsagn: "Jyllandspostens redaktører er en flok reaktionære provokatører"?

"Det er meget morsomt, og vi har grint af det. Jeg synes ikke tegneren har ret, men det er kreativt tænktþ" siger Flemming Rose, der er kulturredaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten.

Udsagnet ovenfor er tegneren Lars Refns protest mod det projekt, Rose og hans medredaktører bad Refn være med til: 12 tegninger af profeten Muhammed, som det ifølge den muslimske religion er forbudt at lave billeder af. Refn tegnede tegningen, men lod sin Muhammed fornærme redaktørerne på arabisk med kridt på en skoletavle.

I dag befinder Flemming Rose og hans avis sig i et politisk stormvejr. Juraprofessor Eva Smith har kritiseret tegningerne, som hun ser som et bevidst forsøg på at krænke, og har understreget, at det at krænke blot for at provokere og uden et budskab, intet har med ytringsfrihed at gøre. Avisens tegninger har vakt harme blandt regeringer i muslimske lande, og aviser som Le Monde og Los Angeles Times har beskrevet dem som del af en stadigt sværere situation for de tre procent af Danmarks befolkning, der er muslimer.

Men tegningerne er ikke Morgenavisen Jyllands-Postens eneste angreb på islam. Avisens forlag har udgivet islamkritiske bøger, på de daglige avissider prioriteres islamkritikken højt, og i weekenden afholdt Jyllands-Posten sammen med Helle Merete Brix og Farshad Kholgis Trykkefrihedsselskab en konference på Christiansborg, som ifølge sin overskrift ganske vist handlede om begrænsninger af ytringsfriheden - men hvis talere alle var kendte islamkritikere.

- Hvorfor al den islamkritik?

"Jeg mener, at diskussionen af Muhammedtegningerne er en af de vigtigste, vi har haft i Danmark i 2005," siger Flemming Rose.

"Havde det været en tom provokation fra vores side, havde debatten været overstået på tre dage. I stedet har den ramt direkte ned i på den ene side en fundamental demokratisk værdi som ytringsfrihed, på den anden et hensyn til religiøse følelser som vi ikke har overvejet herhjemme i mange år, og jeg betragter den som led i et oplysningsprojekt for os allesammen. Vi har været monoetniske, monokulturelle og monoreligiøse i hvert fald de sidste 100 år; nu skal vi til at vænne os til en ny situation. Det kræver en ærlig debat. Samtidig betragter jeg debatten om islamismen som en global snarere end en blot dansk debat," siger Flemming Rose.

Verdens to udfordringer

Det er for sin internationale orientering, Flemming Rose har fået sit job. Den jyske avis vil være international. Og da Rose efter år som udlandskorrespondent i Sovjet, Rusland og USA blev ansat som kulturredaktør, var det et klart signal om, at de globale debatter skulle ind på Jyllands-Postens kultursider. Han mener, at islamkritikken har skærpet avisens profil på et presset marked.

"Internationalt set mener jeg, der findes to store historier i dag overhovedet: Den ene handler om to-en-halv til tre milliarder indere og kineseres indtog i den globale markedsøkonomi, og den anden handler om Mellemøsten, islam og den sikkerhedspolitiske udfordring i demokratiseringen af den del af verden."

- Var der nogen af talerne på weekendens ytringsfrihedskonference, der ikke talte om islam?

"Ja. Der var Gaspar Buro, en ungarsk professor i international politik, som fik dødstrusler efter at have kritiseret Sudans slaveri og grove overtrædelser af menneskerettigheder. Han talte om et land, hvor islam var et problem, men det han talte om var de totalitære træk, som han kendte fra Østeuropa, og som man kan genkende nogle af hos vore dages islamister."

- Du må lige forklare det med islam og det totalitære.

"Mit verdensbillede er formet af de erfaringer, jeg har gjort i Sovjet og Rusland. Jeg er ikke islam-ekspert, men jeg ser hos islamisterne noget, jeg også så hos bolsjevikkerne: En fanatisme, en bogstavelighed og en parathed til at tage monopol på sandheden og bruge vold mod dem, der ikke deler deres opfattelse. Det ligger implicit i både den kommunistiske ideologi og islamismen, at der er en fjende, som er et lavere menneske - hvad enten det er den borgerlige intelligentsia og bønderne, eller de vantro eller frafaldne."

- Men hvad har det med Danmark at gøre - vi har tre procent muslimer, som har meget lidt indflydelse?

"Totalitære bevægelser er altid en lille minoritet. Der står altid en lille gruppe i spidsen, som er ekstremt handlekraftig og har nogle meget stærke værdier - og de tager magten, fordi et stort, tavst flertal ikke sætter sig til modværge. I 1917 havde bolsjevikkerne ingen magt overhovedet. Det var halvstuderede røvere og marginale eksistenser, intellektuelle i periferien af samfundet. Og de greb magten. Det her er for mig ikke en dansk, men en international historie i en globaliseret verden. Hvad man end mener, må man erkende, at det er et problem."

- Hvad er et problem?

"Altså, integration. At der opstår parallelsamfund, og at vi har en gruppe mennesker, som har levet mange år i Danmark, men ikke er integrerede."

- Men er diskussionen om islamisme den samme som diskussionen om integration?

"Den er en del af den. Islamisterne mener, demokratiet er en svøbe og forhindrer, deres kvinder i at arbejde og blive integreret. Men jeg mener bestemt også, velfærdsstaten har en stor del af skylden. USA, hvor jeg har boet i tre år, har langt fra de samme problemer med muslimer. De har et meget fleksibelt arbejdsmarked, og man skal arbejde fra day one for at klare sig. Da jeg arbejdede i Flygtningehjælpen, så jeg mange ressourcestærke mennesker - de var jo nået hele vejen herop - som gerne ville begynde at arbejde med det samme, men det måtte de ikke."

Ytringsfriheden er truet

- Hvorfor skændes I så meget med islamisterne?

"Fordi de gør sig til talsmænd for muslimerne i Danmark, og det er et stort problem. Men hvis ingen andre stiller sig op, må vi tale med dem og håbe, der er nogle moderate, der siger fra. Det er også sket i vores debat om tegningerne. Samtidig er det enormt vigtigt at eksponere islamisternes tænkning. En imam som Abu Laban taler meget anderledes i dag end for fem år siden. Ikke bare er der kommet mere opmærksomhed på ham, men hans synspunkter bliver også udfordret i det offentlige rum."

- Hvad har islam med ytringsfrihed at gøre?

"Er der andre der truer den? Jeg er villig til at skrive om det, hvis jeg ser nogen. Men det er derfra, kulturarbejdere udfordres i de her år. Jeg er ikke klar over, hvor meget det er en perciperet frygt, og hvor meget den er reel. Men faktum er, at nogle mennesker forbliver tavse eller går i en stor bue udenom spørgsmål om islam. Og det var, hvad jeg også så i Sovjet og måske også under Putin. Denne selvcensur er farlig."

- Er der ikke forskel på at provokere magten - opad - og en marginaliseret gruppe - nedad?

"Jo, men som sagt var bolsjevikkerne også en marginaliseret gruppe, lige før de greb magten. Desuden lever vi i en flad, globaliseret verden, hvor magt er diffus, og islamisterne har vist at kunne forvolde meget skade, selv om de ikke sidder på regeringsmagten."

- Tænker du nogensinde på, om du er med til at gøre folk mere bange ved at trække linjerne så hårdt op?

"Aldrig. Jeg tænker over, om jeg kan stå inde for kvaliteten af de ting, jeg trykker. Jeg er utroligt optaget af at forstå den muslimske verden, men jeg har ingen facitliste."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu