Læsetid 3.52 min.

Red planeten - bliv vegetar i dag

Det er et almindeligt overset faktum, at menneskers kødforbrug er en langt større bidragyder til den globale opvarmning end hele transportsektoren. Vil vi modvirke klimaforandringerne, er det ikke nok at lade bilen stå, så må vi også til at spise nogle flere brune bønner og bladgrønsager
12. marts 2007

Mens bekymringen i disse år vokser for vores hundredvis af millioner af benzindrevne køretøjer, tog og brændstofsslugende fly, der udspyr enorme mængder af kuldioxid i atmosfæren og derved opheder vor planet og truer med at fremkalde fundamentale forandringer i dens klima, har man i offentligheden stort set forbigået en om muligt endnu mere snigende, undergravende kilde til de globale opvarmningsgasser.

Det vil muligvis komme bag på mange, at det kød, vi sætter på vores middagsbord, bærer det indiskutable hovedansvar for de verdensomspændende klimaforandringer.

Ifølge en rapport, som FN's Fødevare- og Landsbrugsorganisation (FAO) udsendte ved årsskiftet, frembringer husdyr, og herunder frem for alt kvægbestande, hele 18 procent af drivhusgas-udledningerne, hvilket er mere end hele transportsektoren.

Ikke blot tegner husdyrdrift sig for ni procent af den udledte kuldioxid, der stammer fra menneskerelaterede aktiviteter - de frembringer selv en langt højere andel af endnu mere skadeforvoldende drivhusgasser: Husdyr generer således 65 procent af den menneske-relaterede udledning af kvælstofdioxid, hvis globale opvarmningseffekt er næsten 300 gange så høj som kuldioxids, og langt det meste af kvælstofdioxid-udledninger stammer fra husdyrgødning. Ydermere udsender husdyr 37 procent af den menneskerelaterede metangas-emission, som er 23 gange så klimaophedende som kuldioxid.

Husdyrbrug beslaglægger efterhånden 26 procent af Jordens isfri landoverflade.

Og nok så afgørende er over en trejdedel af verdens dyrkbare jord lagt ud til til at dyrke kornfoder til husdyr frem for kornføde til mennesker. I årtusinder var det nok for kvægbestande at græsse på græsarealer for kunne ernære sig. Det var først i løbet af det 20. århundrede, at vi begyndte at udlægge store strækninger dyrkbar jord til at dyrke kornfoder til dyr, således at klodens rigeste forbrugere kunne spise kød fra kornopfodrede husdyr.

Husdyrindustrien

Med stadig mere jord forbeholdt til dyrkning af kornfoder, er millioner af verdens fattigste mennesker blevet forvist til stadig mere marginale jorder eller har helt måttet bryde op fra landdistrikterne og søge til byerne, hvilket har gjort det stadig vanskeligere for dem at opretholde det for deres sundhed nødvendige daglige kalorieindtag. Den uafladeligt ekspanderende husdyrsindustri er blevet til en global pestilens af episke proportioner. Jordens kvægbestande er godt i gang med at æde sig igennem hele økosystemer. Store dele af de resterende tropiske regnskover i områder som Amazon-landet ryddes til stadighed for at skaffe mere plads til græsningsarealer. Samtidig eroderer dyrkbar jord over hele verden som følge af overgræsning, mens mange af verdens resterende ferskvandsressourcer bliver forurenet af gylle og pesticider.

Og der er kun udsigt til at disse problemer forværres drastisk. FAO vurderer, at den globale kødproduktion vil i 2050 vil være i forhold til nu, skønt dette potentielt kan få katastrofale konsekvenser for hele planetens biosfære. FN-agenturet advarer derfor:

"De miljømæssige omkostninger pr husdyrsenhed må nødvendigvis halveres, hvis vi blot skal hindre, at skadevirkningerne på miljøet vokser ud over deres nuværende niveau."

Efter at have advaret os om de helt uden fortilfælde alvorlige farer for miljøet, som den fortsat voksende husdyrproduktion udgør, fremlægger FAO en række forslag til at imødegå problemet, herunder mere effektive jordbevarings-metoder, forbedret kostsammensætning af husdyrfoder og en opgradering af vandingssystemers effektivitet.

Disse løsningsforslag fra FAO må dog forekomme latterlige, når det virkelige problem, til trods for at det må være åbenlyst for enhver, ikke tages op i agenturets rapport. Problemet er, at stadig flere mennesker foretrækker at spise fra den højeste del af Jordens fødekæde, det vil sige spise intensivt kødholdig kost med de skadelige konsekvenser, dette har for Jordens økologiske og klimatiske balancer.

Så hvorfor er der kun få forbigående bemærkninger om det ønskelige i en mere vegetarisk orienteret kost i rapporten og ingen anbefalinger af en reduktion af kødforbruget i de fremlagte forslag? Måske fordi den globale husdyrsindustri er den hurtigst voksende sektor i det globale landbrug, skaffer job til 1,3 milliarder mennesker og tegner sig for 40 procent af den globale landbrugsproduktion.

Benzin kontra kød

Selv The New York Times, der almindeligvis anses for at være årvågen i sin dækning af miljøspørgsmål, har undladt at drage de fulde og indlysende konsekvenser af FAO-rapporten.

Efter nogle bemærkninger, hvori husdyrindustriens dystre indvirkning på miljøet og klimaforandringerne begrædes, konkluderer avisens lederskribent, at "eftersom den menneskelige appetit på kød ikke kan forventes at ophøre i nogen nær fremtid, vil løsningerne komme til at bero på, om vi formår at anspore husdyrindustrien til at bevæge sig i mere bæredygtige retning."

Hvad såvel FAO som The New York Times overser, er, at "mere bæredygtig" nødvendigvis må indebære, at mennesker begynder at indtage føde fra en lavere del af fødekæden og drastisk mindsker vores forbrug af kød.

Det kræver lidt over ni pund foder at få en kalv til at tage et pund på, hvor de seks pund består af korn og foder-biprodukter og de tre pund af plantefibre. Det betyder, at blot 11 procent af foderet går til at producere kalvekoteletten selv, mens resten enten forbrændes som energi i stofskifteprocessen, anvendes til at opretholde normale kropsfunktioner, udsondres som ekskrementer eller afsondres i de dele af kroppen, der ikke fortæres - såsom hår eller knogler.

Så når vi pines af samvittighedsnag og ineffektiviteten og det enorme ressourcespild ved at køre benzinslugende biler, burde vi måske snarere lægge os på sinde, at spildet i kødholdig kost er langt værre. Betænk engang det merforbrug af landbrugsjord, der bliver resultatet af at omlægge fra dyrkning af korn til menneskeføde til dyrkning af korn til dyrefoder. En hektar kornafgrøder til menneskeføde producerer fem gange mere protein end en hektar anvendt til kødproduktion. Bælgplanter producerer 10 gange så meget protein og bladgrøntsager som salat 15 gange så meget protein pr hektar.

Hertil kommer, at husdyrindustrien bruger, hvad der svarer til en gallon benzin (3,8 liter, red.) for at producere et pund kornopfedet kødkvæg i USA.

For at opretholde den årlige kødefterspørgsel for en gennemsnitsfamilie på fire - omkring 260 pund kød - skal der altså bruges 1.000 literfossile brændstoffer.

Vi spiste sjældent kød før

Når dette brændstof afbrændes, afgiver det over 2,5 ton yderligere kuldioxid til atmosfæren eller lige så meget kuldioxid, som en gennemsnitsbil afgiver ved seks måneders normal brug.

Selvfølgelig vil den umiddelbare reduktion på et krav om, at vi må til at spise mindre kødholdig mad være, at mennesker nu engang er kødædere, og at vi behøver kød i kosten af hensyn til vores helbred. Dette er imidlertid ikke sandt. Homo sapiens er altædende.

Som vore nærmeste slægtninge, chimpanserne, udviklede vi os biologisk fra at leve primært af friske frugter og grøntsager med kun lejligheds supplerende kødindtag. Skønt kød traditionelt har været del af vores kost, var det indtil det 20. århundrede snarere en luksus end en basisingrediens.

Men har vi ikke brug for det ekstra proteintilskud, som kød indeholder, for at kunne leve et sundt liv? Nej, for sandheden er, at gennemsnitsamerikanere allerede forbruger langt mere protein, end deres krop kan optage. En afbalanceret, plantebaseret kost kan nemt forsyne et menneske med alle de proteiner, det behøver for at være sund.

Implikationerne af FAO-rapporten er umisforståeligt klare. Med husdyr ansvarlige for en større andel af den globale opvarmning end transport, burde vi bruge mindst lige så meget tid og opmærksomhed i verdensoffentligheden og i den politiske proces på at diskutere, hvordan vi kan mindske vores kødnarkomani, som vi gør på at addressere spørgsmålet om, hvordan vi kan mindske vores afhængighed af benzinslugende automobiler.

Jeremy Rifkin er forfatter til bl. a. 'Beyond Beef: The Rise and Fall of the Cattle Culture' og leder af tænketanken Foundation on Economic Trends i Washington, D.C.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Kronikken tirsdag:

Hvad blev der af elbilen?

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Tina Vestergaard
Tina Vestergaard

Rigtig relevant vinkel på, hvorfor det kan betale sig at tænke i at spise mere grønt og mindre kød. Det er ikke bæredygtigt - hverken ift. at kunne brødføde hele verden og ift. klimaet. En lille tilføjelse kunne være, at det jo faktisk ikke er helt nok kun at blive vegetar - i hvert fald hvis man skal føre det bæredygtige eksempel helt til dørs. Mælk, ost, æg og andre animalske produkter kommer jo også fra husdyrsbestande. Dog er et realistisk bud nok snarere, at man hverken bliver vegetarer eller veganere, men at man nedsætter sit forbrug af kød og animalske produkter drastisk og gøre det til en luksusvare, som Rifkin selv nævner.

Brugerbillede for Toke Andersen
Toke Andersen

Jeg skal gerne medgive at det kan se sådan ud, specielt hvis man allerede har besluttet sig for at blive vegetar. Men det er desværre ikke sandt. Lige så snart at man ridser lidt i påstanden bliver det tydeligt at det, i bedste fald, er en lille del af sandheden - måske 20% på en god dag. Og stadig er præmissen en industriel kødproduktion som kunne reguleres langt bedre og derved svine langt mindre end i dag.
Her kunne man med fordel sætte ind, i stedet for at ændre diæt. Vi kan i øvrigt ikke leve uden animalske proteiner, fedtsyrer og mange andre næringsstoffer.
Det reelle problem er i øvrigt ikke at vi producerer og spiser kød. Problemet er at tæt på 8 milliarder mennesker spiser kød.
Den massive overbefolkning er også et langt klogere og mere effektivt sted at sætte ind med regulering og adfærdsændring, da denne tilstand også er årsag til en række andre problemer. Faktisk årsag til næsten alle problemer der fylder lige nu.

Så drop at blive vegetar. Hvis du vil gøre noget godt for planeten hold op med at få så mange børn.
Vi skal gerne derhen hvor det enten er kriminelt eller forbundet med svære sociale sanktioner hvis folk får mere end 1 barn.

Brugerbillede for Claus Jensen

"Lige så snart at man ridser lidt i påstanden bliver det tydeligt at det, i bedste fald, er en lille del af sandheden - måske 20% på en god dag."

Toke Andersen, det er muligt, men du fik da vist ikke ridset i påstanden. Du fik derimod sagt, at de millioner, som lever udelukkende som vegetarer og veganere, er lægevidenskabelige mirakler.

Brugerbillede for Toke Andersen
Toke Andersen

@Claus
Jeg tænkte at folk selv kunne ridse lidt. Men jeg skal da gerne,,,, fx vil en vegetarisk menneskehed stadig have væsentlig behov for transport, både person og varetransport. Den massive forurening af miljøet med diverse, mere eller mindre, eksotiske kemikalier vil ligeledes ikke ændres nævneværdigt ved at vi holder op med at spise kød. Vores energiforbrug vil heller ikke ændres.

Jeg tror du overtolker på den med at leve uden animalske produkter. Det er ikke muligt at få de nødvendige amino- og fedtsyrer uden animalske produkter - Længere er den ikke.
Voksne kan overleve uden, men det kræver stor organisation og bevidsthed samt en længere række tilsætningsstoffer, vitaminer mv. Det vil dog være ekstremt uhensigtsmæssigt hvis børn skal vokse op uden animalsk diæt. Det vil føre til en lang række sygdomme og udviklingsproblematikker afledt direkte af under eller fejlernæring.

Brugerbillede for Claus Jensen

Toke Andersen:

Det er klart, at ikke alle ting går i stå, blot fordi vi minsker kødforbruget, men det er vel heller ikke, hvad artiklen siger.

Den med sygdomme og udviklingsproblematikker på grøn kost, ved jeg stadig ikke hvor du har fra, men mindre end et totalt kødstop kan jo også gøre det.

Brugerbillede for Toke Andersen
Toke Andersen

@Claus
Det er hvad over skriften siger. Overskriften er ikke dækkende for hele artiklen, men den slår en tone an - og den tone er falsk.
Og ikke bare falsk fordi den ikke er korrekt, det sker for selv de bedste. Men falsk fordi den potentielt kan aflede for den nødvendige erkendelse: Vi er alt, alt for mange mennesker på planeten og nærmest alle vores, og de andre dyrs, problemer er produkter heraf.
At stoppe med at spise kød for "at redde planeten" svare med imponerende præcision til at pisse i bukserne for at holde varmen - Det er pænt dumt(og svært at tage seriøst hvilket mine kommentarer også afspejler) og uden den ønskede virkning, ja faktisk direkte kontraproduktivt hvilket er tydeligt for enhver der er i stand til et perspektiv der rækker ud over næste generation.

Lige præcis til: Mindre kan vel gøre det - Det er den filosofi vi må assimilere omkring de fleste ting vi tager for givet. Mindre, men bedre kød. Færre børn, der så får bedre opmærksomhed og har rigere muligheder. Osv.

Brugerbillede for Wilhelm Refshale
Wilhelm Refshale

@Toke

Kan vi ikke lige få underbygget nogle af dine mildt sagt vage udsagn?
At det skulle være direkte kontraproduktivt at leve uden kød f.eks.?
Tror i øvrigt du forveksler vegetarianisme med veganisme.