Læsetid: 4 min.

Redning a la Münchhausen

Når man er fanget i sumpen, kan den eneste redning være at tage fat i sit eget hår - og trække til. I disse år forsøger Neukölln at undslippe fattigdommen og forfaldet ved hjælp af borgerinitiativer
13. januar 2006

NEUKÖLLN - Fritidshjemmet Stadtnasen er indrettet i en nedlagt butik. To rum med plads til 10-15 børn, der efter skoletid kan komme og lege under voksnes opsyn.

"Vi vil gøre noget for børnene, så de ikke hænger på gaden," siger fritidshjemmets souschef Helmut Markwart.

Tre-fire børn sidder artigt og tegner denne eftermiddag. Udenfor er der grå vinter, indenfor er der varmt og lidt indelukket.

Helmut Markwart tager sin opgave som souschef så alvorligt, at han slet ikke bemærker, at han selv er blandt de anbragte på fritidshjemmet. Med et minimum af investeringer - et par brugte borde og en bøtte hvid maling - har den sociale hjælpeorganisation Pro Futura indrettet en nedlagt butik i Hobrechtstrasse. Arbejdsformidlingen har sendt 15 ledige i aktivering her. Markwart og de øvrige aktiverede får en euro i timen for at lade som om, at de passer et arbejde her. Ofte er der flere voksne end børn i Stadtnasen; de drikker kaffe og løser krydsord, mens de venter på, at der en dag bliver brug for dem.

"Lektiehjælp må vi ikke give, vi laver hobbyarbejder med børnene," fortæller Helmut Markwart.

Stadtnasen er pålagt strenge begrænsninger, så den sociale indretning ikke konkurrerer med de rigtige, kommunale fritidshjem. Formålet med aktivering er netop ikke at true eksisterende arbejdspladser, men de udvikler hurtigt en indre nødvendighed, et krav om at blive taget alvorligt.

Bro til myndighederne

Det seneste år er der startet en hel del projekter som Stadtnasen. Begyndelsen blev taget med kansler Gerhard Schröders forkætrede arbejdsmarkedsreformer, som gjorde det muligt at sende ledige ud i et arbejde, som hidtil ikke blev gjort, og betale en beskeden løn til de aktiverede.

Længere oppe ad gaden ligger det såkaldte Quartiersmanagement, der koordinerer medborgerprojekter og med beskedne summer kan støtte den lokale byfornyelse. Der er stativer fulde af fotokopierede sedler om arrangementer, indvandrerrådgivning og projektgrupper.

Under Quartiersmanagements paraply er bl.a. vokset den gratis internetcafé MM i Lenauerstrasse, der giver 14 mennesker følelsen af at have et arbejde med computere, redigering af en bydelsavis og servering af kaffe.

"Vi må tænke på en ny måde - finde vores stærke sider," siger MM's leder Stefanie Pfau og lyder som et fjernt råb fra fattigfirsernes Danmark, dengang en modløs socialdemokratisk regering forsøgte at imødegå ledigheden med kulturjob.

Der er stille i MM, Stefanie Pfau har tid til at snakke. En af de aktiverede , Emine Yilmaz på 32, vil gerne være med:

"Problemet med de aktiverede i f.eks. indvandrerrådgivningen er, at de kun får seks måneder. Hvis man skal udrette noget i de kredse, skal man have forbindelser, og de tager tid at bygge op. Seks måneder er slet ikke nok," siger Emine Yilmaz.

Hun kom til Neukölln, fordi hun ikke kunne finde sig til rette i Stuttgart; en enlig mor med indvandrerbaggrund og rastafrisure kan hurtigt få det svært med både sin tyrkiske familie og de småborgerlige sydtyskere.

"Vi skal finde vores styrke i de mere end 100 nationaliteter, som lever her i kvarteret. Det er et uhyre stort netværk, som virksomheder godt kan gøre brug af," mener Emine Yilmaz.

For nylig arrangerede MM et borgermøde med Berlins indenrigsborgmester, der kom for at høre på indbyggernes bekymringer.

"Han hørte virkelig efter, og i en enkelt sag tog han også affære," siger Stefanie Pfau imponeret.

"Vi kalder os en bro til myndighederne. Der er så mange offentlige instanser, at ingen kan finde ud af det længere. Vi giver folk tips, hjælper dem igennem bu- reaukratiet."

Liv i butikkerne

Selvom de sociale projekter efterhånden har givet en del gamle butikker liv, står mere end 100 forretningslokaler og værksteder i Reuter-kvarteret fortsat ubenyttede hen.

De tomme butikker skaber en utryg, forladt og forslummet stemning i gaderne. Men årsagen til, at de ikke bliver lejet ud, er ikke blot struktur-udviklingen og almindelig økonomisk afmatning; ejendommenes ejere har en god del af ansvaret.

"For ti år siden var erhvervslejen tre gange så høj, som det er muligt at få i dag. Men ejerne vil ikke gå ned i leje, så vil de hellere vente på bedre tider og trække tabet fra i skat," forklarer arkitekten Stefanie Raab, der sammen med to kolleger arbejder med projektet Zwischennutzung (anvendelse i mellemtiden).

Tanken bag projektet er, at erhvervslokalerne bør udlejes på korttidskontrakter til en forholdsvis lav husleje, indtil de velspækkede forretningsfolk måske engang dukker op igen.

"På den måde kommer der liv i kvarteret," siger Stefanie Raab.

For at nå dertil har de tre kvinder bag projektet kortlagt de tomme butikker i kvarteret og taget kontakt til ejerne. Samtidig forsøger de at lokke lejere til - gallerister, kunstnere, kunsthåndværkere og handlende.

For at projektet Zwischennutzung kan lykkes, skal to meget forskellige grupper mennesker mødes. Med jævne mellemrum arrangerer de tre kvinder fremvisninger - og efter et år er resultaterne begyndt at vise sig: Kvarteret med den høje ledighed og de mange indvandrere har fået flere gallerier, og en del kunstnere har åbnet værksteder. Enkelte specialbutikker, der ikke er afhængige af de forbipasserendes spontane indkøbstrang, er det også blevet til.

Lejeindtægten er ikke så høj, men det pynter i gaderne, når udlejerne bliver interesseret i kunst, kultur og guitarforretninger. Og så kan udviklingen langsomt vende, beboere med overskud flytte ind og omsætningen begynde at stige.

De tre kvinder arbejder med tilskud fra kommunen, men ét måtte de selv medbringe; troen på, at udviklingen i Neukölln kan vendes. Måske kan det virkelig lade sig gøre, at hive sig selv op ved håret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her