Læsetid: 2 min.

Den reelle trussel

8. november 2005

I disse tider med trusler som trænger sig på fra alle sider, bør man spørge sig selv, hvilken trussel der er den største.

I et debatindlæg i Information den 3. februar 2005 beskrev jeg Åbenhedskomitéens opfattelse af vores selvudnævnte liberale statsministers forvandling fra slave til herremand.

En forvandling som synes stadig mere paradoksal i forhold til de liberale frihedsværdier statsministeren Anders Fogh Rasmussen egentlig burde stå for. Her taler vi om værdier, som burde hylde den enkelte borgers frihed til at sige og gøre, hvad han har lyst til under hensyntagen til ikke at gribe ind i andres frihed til at gøre noget tilsvarende.

Nu har en såkaldt terrorsag i Bosnien med tilsyneladende afstikkere til Danmark med foreløbig syv sigtede (sic - men ikke dømte) givet statsministeren en lejlighed til vha. embedsmandsstanden at opsende en prøveballon, som gør op med retsstaten, tredelingen af magten og en af de væsentligste borgerrettigheder i dette land - retten til at leve, som man vil, uden at blive overvåget af staten, med mindre man bevisligt arbejder med kriminelle planer, og at en dommer tillader det. I koldkrigsdagene var der ikke nåde over for de især kommunistiske lande, som praktiserede den form for orwellsk overvågning.

Demokratisk afgrund

I 1980'erne var Danmark på vej ud over den økonomiske afgrund. I dag er vi på vej ud over den demokratiske afgrund - på vej væk fra det demokrati, som det har taget over 150 år at udvikle.

Alt dette fordi den vestlige kristelige verden terroriseres af nogle få mennesker, som udgiver sig for at være fundamentalistiske muslimer.

Irak-krigen og heraf følgende politisk kynisme og populisme samt pressens forenkling af krigs- og terrorproblematikken har verden over ført til den værste trussel mod det demokratiske samfund, sådan som jeg har kendt det i mine 53 leveår.

Truslen fra terrorister skal selvfølgelig behandles seriøst med de midler, vi har til rådighed i vores nuværende samfund. Men prøv lige at sætte den såkaldte 'terrortrussel' i perspektiv.

I øjeblikket venter vi på en pandemi udløst af den jævnligt omtalte fugleinfluenza. I 1960'erne tog den sidste pandemi livet af 6 millioner mennesker og i 1920'erne af ca. 50 millioner. Se, det er en trussel som statsministeren sammen med verdenssamfundet burde tage sig af og forberede sig på.

I stedet har han travlt med at fortsætte sin kamp for at indskrænke vores ret til at leve uden overvågning, alt imens han udtaler til Information den 4. november 2005: "Det bliver en ideologisk udfordring".

Der bør ikke være tvivl for nogen om, at der er tale om en udfordring for os alle. Men tiden, hvor indgreb som disse skulle være en ideologisk udfordring for statsministeren, synes at være forpasset for længst. Statsministeren lagde ideologien på hylden den dag, han overtog posten efter Poul Nyrup, og har siden kun arbejdet efter Machiavellis teorier for at bevare og styrke magten.

Lykkes statsministerens fortsatte forsøg på afvikling af demokratiet, som vi kender det i dag, vil jeg eller ligesindede måske ikke fremover kunne skrive debatindlæg som dette, da det i princippet kunne true statens sikkerhed og statsministerens intentioner. Det er måske den reelle trussel?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her