Læsetid: 4 min.

En 'reform' ud af den blå luft

VK havde intet bebudet om kommunalreformen, før den pludselig var blevet uundgåelig
10. maj 2005

Hvis det ikke er i stykker, så lad være med at reparere det. Sådan siger et amerikansk mundhed.

Og det var også, hvad den nuværende indenrigsminister, Venstres Lars Løkke Rasmussen, nærmest sagde, da han i et åbent samråd i Folketingets kommunaludvalg skulle forklare om VK-regeringens hensigter over for den nuværende inddeling mellem Danmarks kommuner og amter. Samrådet fandt sted den 20. juni 2002 - for mindre end tre år siden.

Ifølge det officielle referat fra udvalgsmødet sagde Lars Løkke Rasmussen:

"Jeg synes, det er bedst, hvis ønsket om en sammenlægning eller indgåelse af forpligtende samarbejde kommer fra dem, der skal deltage fra de berørte kommuner selv."

Hele vejen igennem samrådet vendte indenrigsministeren sig imod store sammenlægninger af kommuner og amter. Hans første ord lød:

"Regeringen har ingen planer om at foretage ændring af den kommunale struktur."

Lars Løkke fremhævede, at det ved den store kommunereform i 1970 "kun var i omegnen af 250-300 af de dengang 1.366 kommuner, der direkte blev tvunget ind i den nye kommuneinddeling".

Løkke ønskede frivillighed

Løkke fortsatte sin fremstilling:

"Når jeg trækker den historiske kendsgerning frem, så er det, fordi jeg faktisk selv tror, at de ændringer, vi vil se i det kommunale landskab fremover, tilsvarende i høj grad vil basere sig på frivillige strukturtilpasninger i lyset af tidens krav."

Løkke understregede: "Jeg har en fast tro på, at ændringer i kommunestrukturen først og fremmest skal ske som led i en udvikling, der bygger på lokale ønsker og behov."

Om den nuværende kommunale opdeling fastslog indenrigsministeren: "Det er hverken mit eller regeringens udgangspunkt, at opgaver ikke løses godt nok."

Løkke advarede

Lars Løkke advarede mod "store indviklede strukturovervejelser":

"Man vil binde utrolig megen politisk og administrativ energi ind i en debat, som - mens den pågår - risikerer at slukke virkelysten både hos det personale, der er ansat i de strukturer, der er til diskussion, men jo også hos de politikere, der har ansvaret for udvikle opgaveløsninger inden for strukturen."

Løkke tog afstand fra forventninger om store besparelser ved sammenlægninger:

"På et meget usikkert grundlag potentielle besparelser i størrelsesorden 0,5-1,5 milliarder kr. - altså hvis man ukritisk lægger de her regnestykker til grund."

Løkke advarede også mod store afstande mellem borgere og rådhus:

"Der er jo sådan set legio politiske spørgsmål, som det er super relevant at diskutere nært dér, hvor man bor."

Løkke afviste alle tanker om, at regeringen skulle ønske en stor kommunalreform:

"Vi har ikke en strukturplan i skuffen. Vi har sådan set heller ikke nogen ambition om at trække skuffen ud og pille den op, hvis der lå én nede i den, men den ville altså også vise sig at være tom, hvis vi gjorde det."

Kovendingen

Når der er grund til at gøre så meget ud af, hvad Lars Løkke sagde den 20. juni 2002, skyldes det, at han her leverede alle argumenterne mod den politik, som regeringen siden har forfulgt med stor ihærdighed.

For vups, syv uger efter samrådet, nemlig den 9. august 2002, meddelte statsminister Anders Fogh Rasmussen efter Venstres sommergruppemøde, at regeringen nu nedsatte en hastigt arbejdende kommission for at skaffe landet en helt ny kommunal indretning.

En forklaring på kovendingen kan findes i begivenheder, der udspandt sig mellem juni og august 2002. Mens Fogh var på ferie i Frankrig, startede to af Venstres unge by-folk, den senere integrationsminister Rikke Hvilshøj og politisk ordfører Jens Rohde, på egen hånd en offensiv for at løbe den bestående kommune- og amtsopdeling over ende. Berlingske Tidende greb sagen som agurketidskampagne.

Ugebrevet MandagMorgen vurderede i slutningen af august 2002, at det nærmest var dette tilfældighedernes spil, der gjorde, at statsministeren ved sin feriehjemkomst valgte at slutte sig til oprørerne.

Aldrig drøftet

En forherligelse af stordrift i kommuner og amter/regioner har ikke forud været vedtaget på Venstres Landsmøde, ej heller i partiets Hovedbestyrelse. Den havde ikke forud været drøftet med vælgerne, for den blev overhovedet ikke nævnt inden valgene i november 2001. Den er heller ikke med i det regeringsgrundlag, som VK udformede efter valget. Det kan forekomme barokt, eftersom partiet Venstre i årtier har slået på, at det værnede om 'det nære samfund'. Slagordet er en arv fra 1970'erne, hvor mange i slipstrømmen af den store kommunalreform opdagede, at stort ikke nødvendigvis er godt. De nye storkommuner nedlagde skoler og alderdomshjem og centraliserede kommunale arbejdspladser. Det forstærkede virkningen af, at banker, butikker og landbrug samtidig gennemgik en voldsom centralisering. Landdistrikterne kan opleves som tømt for liv - og det er den følelse, som Venstre med sin nærheds-retorik i årevis søgte appellere til. Også i byerne, hvor der kan skabes sentimentalitet om livet på landet.

Glistrup-konkurrence

De Konservative har haft en anden tilgang til den kommunale verden. De Konservative har siden 1970'erne erklæret, at de ønsker amterne nedlagt. Standpunktet går tilbage til den tid, hvor partiet søgte at mane Mogens Glistrup i jorden ved også selv at optræde som kritiker af den offentlige sektor. Med i billedet hører, at De Konservative aldrig har stået stærkt i amtsrådene, som har været domineret af Venstre og Socialdemokraterne.

Og amterne har unægteligt været en taknemmelig genstand for had. De kandidater, partierne stiller op til amtsvalg, har ofte været dem, som hverken kan bruges i kommunalbestyrelser eller folketing. Og i partiernes indre besluttende forsamlinger fylder amtsrådsmedlemmerne i antal lidet i forhold til de talrige medlemmer af kommunalbestyrelser. De amtsrådsvalgte er således hæmmet af både kvalitet og kvantitet. Værre endnu for amterne: Deres mest synlige opgave er sygehusene, som er et morads af lægelige ambitioner, fagforeningskrav og folkelig forventning om hastigt helbredende behandling. Amternes andre opgaver - natur, miljø, planlægning, kollektiv trafik og gymnasier- har kun tiltrukket sig opmærksomhed, når også de er gået i kuk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her