Læsetid: 2 min.

Reform giver ekstraregning i kommunerne

Udgifterne til kommunalreformen overskrider budgetterne med op til 400 procent. Formanden for Folketingets kommunaludvalg, Poul Nødgaard (DF): Så må man låne
5. september 2006

.

Kommunalreformen koster kassen for kommunerne, som bruger betydeligt flere penge på projektet end planlagt i deres budgetter.

I en rundspørge gennemført af Dicar for Ugebrevet A4 siger 57 procent af kommunaldirektørerne, at sammenlægningen koster mere end forventet.

I gennemsnit koster det kommunerne 60 procent mere end budgetteret at skære antallet af kommuner ned til 98. Konkret er der tale om fejlskøn på mellem 10 procent og helt op til 400 procent.

Det foruroliger dog ikke formanden for Folketingets kommunaludvalg, Poul Nødgaard (DF). Hvis det viser sig, at reformen virkelig er dyrere end forventet, mener Poul Nødgaard, at det er op til Kommunernes Landsforening at gå til regeringen og forhandle sig frem til noget mere senere, hvis der bliver behov for en større låneramme.

"Nu handler det frem for alt om at sørge for, at de opgaver, kommunerne skal overtage fra den 1. januar, bliver løst lige så godt, som de gør i dag i amterne. Det er det, det drejer sig om nu. Og regnestykket må være noget efterfølgende bogholderi, som regeringen og kommunerne må finde ud af," siger Poul Nødgaard.

Regeringen havde i første omgang givet kommunerne mulighed for at låne tilsammen halvanden milliard kroner til engangsudgifter i forbindelse med kommunalreformen. Det beløb blev forhøjet med en halv milliard ved økonomiforhandlingerne i juni.

På samme måde mener Venstres kommunalordfører, Leif Mikkelsen, at der er taget højde for, at det koster at lave sammenlægninger.

"Hvis ikke det er nok, så må man analysere, om der er grund til at gøre noget ved det, siger han.

Derimod mener De Radikales kommunalordfører, Ole Glahn, at regeringen har været naiv i sin vurdering af, hvad reformen vil koste.

"Nu står regeringen med et kæmpe problem, for det kommer til at gå ud over velfærdsydelserne til borgerne ude i kommunerne. Det mest rimelige vil være at give nogle penge direkte til de ekstra omkostninger," siger Ole Glahn.

Det har vist sig, at det især er overarbejde i kommunerne, der sprænger budgetterne.

Ifølge kommunaldirektøren i Lolland Kommune, Thomas Knudsen, er der tale om flere tusinde timers overarbejde. Og i Frederiksværk har man været nødt til at lukke rådhuset en ekstra dag om ugen for at kunne klare arbejdsmængden.

Kommunalforsker Roger Buch mener, at overskridelserne af de kommunale budgetter skyldes, at kommunerne ikke havde tilstrækkelig erfaring til at vurdere opgaven med reformen, da budgetterne blev skrevet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu