Læsetid: 4 min.

Reform? Nej, deform

4. marts 1999

INGENTING. Sådan lød det for en politiker usædvanligt korte svar, da Information i går ringede til formanden for Folketingets kommunaludvalg, socialdemokraten Klaus Hækkerup, og spurgte:
- Hvad sker der i sagen om en hovedstadsreform?
Og "ingenting" må siges at være meget lidt i betragtning af, at regeringen i samfulde fem år har danset om sig selv og Folketingets partier for at få orden på det
politiske og administrative kaos i det område, hvor en tredjedel af landets befolkning bor.
Klaus Hækkerup tog sig da også i sin ordknaphed og afgav en lille redegørelse:
"Lad mig sige det på den måde, at en hovedstadsreform er ikke stendød, men den er heller ikke sprællevende, og i øjeblikket er den nok nærmere det første end det sidste."
Det korte af det lange: Der sker ingenting.

DETTE INGENTING er resultatet af administrative systemers iboende evne til at handlingslamme sig selv. Og af statsminister Poul Nyrup Rasmussens manglende vilje - eller evne - til at løbe dem i gang igen.
De fleste socialdemokrater ønsker 'det store storamt': En sammenlægning af Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter med amtsopgaverne fra Københavns og Frederiksberg kommuner. Det gør de fleste konservative, CD'ere og SF'ere også. Begrundelsen er enkel: Hovedstadsområdet er en helhed. Problemerne med miljø, affald og vandforsyning er fælles. Naturen er fælles. Og navnlig er trafikken fælles. Flere og flere er blevet pendlere: De arbejder mange kommuner borte fra, hvor de bor. Derfor er det fjollet, at hovedstadens kommuner og amter sætter deres naturværdier på udsalg for at hidlokke virksomheder. Det var i gamle dage, at arbejdspladserne gik til 'dem selv'. Nu går de til hele regionen. Derfor gælder det om at placere jobbene ud fra en samlet plan, så de ikke skaber mere af den biltrafik, der allerede er for meget af.
Disse argumenter er ikke nok til at besnære et flertal hos Venstre og radikale. De er bekymrede ved at skabe "en ny politisk-administrativ kolos": Det vil tippe balancen i forhold til det øvrige Danmark. Hertil kommer, at et stort storamt uundgåeligt vil være under socialdemokratisk ledelse - medmindre et større vælgeropbrud viser sig varigt og også slår igennem på valgniveauer lavere end Folketinget. Disse småt-er-godt folk vil højst være med til 'et lille storamt' bestående af Københavns Amt og Københavns og Frederiksberg kommuner.
I spillet indgår selvsagt, at også politikere i hovedstadsregionen kan nære uvilje mod løsninger, der fjerner den taburet, hvor de selv sidder.

INTET ER VÆRRE end lidet. Ud fra den betragtning var ledende socialdemokrater indstillet på nu at gennemføre 'det lille storamt' - og håbe, at det store kunne følge siden. Den lille løsning skulle i givet fald gennemføres ved forlig med Venstre.
Men Venstre ser ingen grund til at hjælpe regeringen ud af handlingslammelse. Og Københavns socialdemokrater er fnysende imod den lille løsning. Som overborgmester Jens Kramer Mikkelsen forklarede i Information i januar:
"Hvis bydelsråd er kommet for at blive, så betyder det, at 80 procent af de primærkommunale opgaver rykker ud i bydelsrådene. Og hvis der samtidig kommer en ny overordnet løsning, der rykker opgaver den anden vej, så ligger vi tilbage med ti procent af opgaverne på Københavns Rådhus."
Kun ti procent af magten ladt tilbage i den socialdemokratiske højborg! Nej pokker, det er den lille pjatte løsning ikke værd. Det ofrer vi kun for det store amt, der rummer muligheder for erobringstogter i borgerlige territorier.
Kramer og hans håndgangne mænd gik derfor ud med kampbrølet: Lidet er værre end intet. Det tog pippet fra statsministeren, der har nok af bøvl med socialdemokrater. En yderligere strid med partifællerne i hovedstaden rækker Nyrups absorptionsevne ikke til.
Han valgte at gøre sig til en af Hans Magnus Enzenbergers "tilbagetogets helte". Af lovprogrammet gled tyst den bebudede opfølgning af fanfaren fra sidste års regeringserklæring:
"Københavns Amts sygehusvæsen sammenlægges med H:S i en ny fælles sygehusorganisation. Det forstærkede samarbejde i Hovedstaden på sygehusområdet er første fase på vej mod en egentlig hovedstadsreform."
Der kommer altså ikke noget lovforslag om en sygehussammenlægning. Med reformbortfaldet var der ikke længere en politisk ansvarlig forsamling at hægte konstruktionen op på. Så H:S humper videre med fællesbestyrelse af staten og Københavns og Frederiksberg kommuner.

ANDRE VANSKABNINGER får også lov at humpe videre. Nemlig alle de selskabsformer, som staten har hittet på i fraværet af en fælles overordnet ledelse for hovedstaden.
Herunder I/S Ørestadsselskabet. Som forhenværende departementschef og stiftamtmand Henning Strøm påpegede forleden i Berlingske Tidende: Det tovlige påhit om en Ørestad skyldes, at tomrummet efter det nedlagte Hovedstadsråd har givet staten frit spil:
"Når staten griber ind, er det i bund og grund for at varetage egne interesser... Da regeringen besluttede at udvikle Ørestaden, var det kun, fordi staten havde et stykke jord ude på Amager, som ikke blev brugt... I stedet for at lade metroen gå under Amagerbrogade, hvor folk havde brug for den, lod de hele den vestlige del af banen gå gennem Ørestaden."
Nu, hvor forudsigelig fiasko er ved at indhente projektet, har regeringen indsat den ærværdige, men forhenværende Henning Christophersen som bestyrelsesformand.
Denne udnævnelse skal selvsagt genindsylte det stadigt mere urolige Venstre i projektet. Christophersen kan gå igang med at økse de embedsmænd, der har påtaget sig den politisk givne opgave.
Det bliver ledelsen af rigets hovedstad ikke mere demokratisk gennemskuelig og ansvarlig af.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her