Læsetid: 4 min.

Reformen over alle reformer?

En ny kvalitetsreform er netop blevet lanceret - spørgsmålet er, hvad der egentlig er kommet ud af de mange andre reformer, som regeringen har iværksat
12. februar 2007

Efter at den offentlige sektor igennem mange år har været udsat for omfattende reformvirksomhed, er turen nu kommet til en kvalitetsreform. Det vil sige en reform, der skal sikre bedre service til borgerne og mere kvalitet for pengene. Hertil kunne man naivt og undrende spørge, om noget lignende ikke også har været ambitionen med den række af reformer, forandringer, moderniseringer etc., der i en uafbrudt strøm har præget de seneste par årtier? Hvis ikke det, hvad så?

Af Statsministeriets hjemmeside fremgår det, at nogle af de seneste store reformer; retskreds-, velfærds- og kommunal-reformerne udgør væsentlige forudsætninger for gennemførelsen af kvalitetsreformen.

Derimod savnes enhver omtale af alle de øvrige reformtiltag, der har ramt hvert hjørne af den offentlige sektor. Og dette savn er alvorligt. For det første, fordi kvalitetsreformen ser ud til at videreføre de hidtil dominerende New Public Manage-ment ideer om styring af offentlig virksomhed. Og for det andet, fordi de faktiske virkninger af denne type moderniserings- og effektiviserings-reformer på ingen måde er klare endsige veldokumenterede.

Der forekommer tværtimod, at være et stort behov for at iværksætte omfattende evalueringer af, hvad der egentlig er kommet ud af de hidtidige reformer. Nok indgår evaluering som et mantra i New Public Management (NPM), men hele denne styringsforestilling selv er aldrig blevet gjort til genstand for kritisk granskning. Derfor vil det være et oplagt sted at starte de 'grundige analyser', den nye strategi for bedre kvalitet i den offentlige sektor angiveligt skal bygge på.

Blandt andet kunne det være interessant at få belyst sammenhængen mellem introduktionen af NPM-reformer og så den omfattende bureaukratisering, der i stigende grad giver kvælningsfornemmelser rundt om i den offentlige sektor. Der er i årevis blevet talt om denne bureaukra-tisering, men ingen har gjort noget ved den. I udspillet om en kvalitetsreform, hedder det, at 'det skal undgås, at der sker en yderligere bureaukratisering', og det fremgår, at det bl.a. skal ske ved målstyring i stedet for detailstyring. Netop det har imidlertid været det faste styringsideal for den offentlige sektor i mange år, men med hvilket resultat?

Styring som aldrig før

Det almindelige indtryk er, at der styres i detaljen som aldrig før, så hvorfor forvente, at mere af samme medicin vil give mindre bureaukrati? Det lyder som en god ide at søge at 'minimere de ressourcer, der bruges på ikke-kerneopgaver', men ville det til den ende ikke være en god hjælp at vide noget om, hvorfor det hidtil er gået i den modsatte retning?

Også andre af de instrumenter, der øjensynligt skal bære kvalitetsreformen igennem, er let genkendelige. Det gælder 'større inddragelse af private virksomheder' og lønsystemer, der kan animere de ansatte til at gøre en bedre indsats - 'ny løn' er jo en gammel kending. Og det gælder også anvendelse af bruger- og tilfredsheds-undersøgelser som veje til bedre service. Der er tale om instrumenter, som antages at befordre effektivitet og kvalitet i den offentlige sektor, som de antages at gøre det på det private marked.

Planøkonomiens kroniske dårligdomme

Spørgsmålet er, hvor realistisk den antagelse er. Først og fremmest fordi der ikke er tale om et marked, hvor forbrugernes betalingsevne- og villighed afgør, hvad der skal produceres. Det er grunden til, at der skal registreres, måles, vejes og kontrolleres, så de markeds-udtænkte løsninger i praksis ser ud til at give resultater med klare mindelser om planøkonomiens kroniske dårligdomme. I det mindste burde det være ret nærliggende forud for nye reformtiltag at vurdere, om den hidtidige anvendelse af den slags styringsinstrumenter har haft de ønskede resultater.

Når det imidlertid nok er for fromt et ønske at nære, skyldes det erfaringer for, at reformer og også omfattende reformer til tider gennemføres på et yderst spinkelt videns- og datagrundlag. Gode eksempler er universitetsreformen og senest fusionerne inden for samme område. Det er endvidere klare eksempler på, hvordan reformer i stedet for at styrke varetagelsen af kerneopgaverne - forskning og undervisning - betyder vækst i bureaukratiske ledelses- og administrationsfunktioner.

En anden grund til, at det nok er omsonst at forvente mere vidtgående kritiske refleksioner over hensigtsmæssig-heden af den dominerende styrings-tænkning, er, at behovet for reformer ikke kun drejer sig om kvaliteten af den offentlige sektors ydelser. Behovet er også et politisk behov. I en tid, hvor de ideologiske forskelle mellem regering og opposition er svundet stærkt ind, er der et konstant behov for at gøre sig synlig og markere sig. Og en vigtig måde at vinde dagsordenen og vælgernes opmærksomhed på, er ved handlekraftigt at gennemføre reformer. I forhold til at indfri det mål kommer spørgsmålet om reformers konsekvenser og deres saglige begrundelse da i anden række.

Dermed slet ikke være sagt, at der ikke kan være grund til at tænke i nye baner for at få mest mulig kvalitet for pengene. Det skal heller ikke bestrides, at det er tankevækkende at konstatere, hvordan der ikke nødvendigvis er nogen særlig sammenhæng mellem ressourceforbrug og kvaliteten af de leverede serviceydelser.

Ligeledes er det på den baggrund let forståeligt, at regeringen vil forsøge at benytte en 'bedst praksis' tilgang, så øjensynligt mindre velfungerende enheder kan lære af de tilsyneladende bedre fungerende. Til gengæld er det alt andet en indlysende, at den slags læreprocesser vil blive fremmet af brugen af de (gammelkendte) instrumenter, der også lægges op til.

Jørn Loftager
lektor ved statskundskab på Århus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu