Læsetid: 3 min.

Regeringen bremser uddannelse af ledige

Regeringens loft over uddannelse til ledige blokerer vejen til videnssamfundet. Især ufaglærte uden job lades i stikken, mener flere eksperter
24. september 2005

Godt 900.000 voksne danskere står i dag uden for arbejdsmarkedet, og en stor del af dem har har ikke anden uddannelse end folkeskolen bag sig. Men trods målsætningen om, at danskerne skal være verdens bedst uddannede befolkning, har regeringen sat loft over andelen af uddannelsestilbud til ledige. Prioriteringen er kortsigtet og rammer især de svageste, mener flere forskere.

"Den begrænsing harmonerer slet ikke med bestræbelserne om, at vi skal være et videnssamfund. Når man decentraliserer indsatsen over for ledige, bør man lade AF'erne disponere rimelig frit, så de kan tilpasse indsatsen til regionens situation," siger arbejdsmarkedsforsker og lektor på Aalborg Universitet, John Houman Sørensen.

Tidligere har Arbejdsformidlingerne i vidt udstrækning selv afgjort om der var behov for jobtræning eller uddannelse til den enkelte ledige. Men regeringen har besluttet, at højst 55 procent af bevillingerne må gå til uddannelsestilbud - resten er øremærket til jobaktivering. "På længere sigt er der brug for at få ufaglærte på niveau med faglærte, og her er jobtræning en meget kortsigtet løsning. Hvis den slags aktivering overhovedet fører til beskæftigelse, sker det inden for områder med lave kvalifikationskrav, som er de mest truede arbejdspladser," siger John Houman Sørensen.

En dyr besparelse

Ifølge professor på Institut for Sociologi ved Roskilde Universitetscenter, Jacob Torfing, har regeringen satset på ordinær jobformidling og på at skaffe økonomiske incitamenter til at komme i arbejde. En sparestrategi, der kun virker for stærke ledige.

"Vi vil fortsat stå med en kerne af svage uden job, som har brug for individuel vejledning og opkvalificering. I forhold til visionen om, at arbejdsmarkedspolitikken skal bidrage til en stærk position i fremtiden, er det ikke klogt at skære i mulighederne for uddannelse til ledige," siger han og peger på, at VK samtidig har indført mere brugerbetaling på arbejdsmarkedsuddannelserne.

"Regeringen vælger de omkostningstunge poster fra, men det kan vise sig dyrt på længere sigt," siger Jacob Torfing.

Formand for Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere (LVU), Hanne Pontoppidan, kalder regeringens prioritering 'ren galimatias'. Hun mener ikke, at de relevante jobtilbud er tilstede i tilstrækkeligt omfang, og at folk derfor sendes ud i håbløs jobtræning.

"Hvis regeringen virkelig vil spille med, og sørge for, at der er plads til alle borgere i fremtidens samfund, må man behandle folk individuelt. Det er en katastrofe, at vi må afvise ledige, der er motiverede for uddannelse, fordi den pujle er brugt op," siger hun.

Samme oplevelse har FVU-konsulent (Foreberedende Voksenundervisning, red) i Ribe Amt, Else Marie Kosegarten. Hun peger på, at omkring 1,5 millioner voksne danskere mangler basale læse- og skrivefærdigheder.

"Hvis man ikke selv kan lægge sit cv ind i jobbanken, får man et todages kursus. Men hvem skal vedligeholde det? Man har jo ikke lært noget af, at andre har gjort det får en. Det er som at tisse i bukserne for at holde varmen," siger hun.

Øget ulighed

Else Marie Kosegarten peger på, at uligheden i samfundet øges, når man undlader at opkvalificere den svage gruppe ledige.

"Folk har mod på uddannelse, men loftet over AF's uddannelsesressourcer er bestemt ingen hjælp. De mennesker, der har fået mindst, får mindst igen, og her begår staten en alvorlig fejl" siger Else Marie Kosegarten.

Kritikken får ikke Venstres arbejdsmarkedsordfører, Jens Vibjerg, til at ville ændre på reglerne, der trådte i kraft for to år siden. Han peger på, at AF får tilført midler til uddannelse, hver gang de sender en ledig i jobtræning, og at de hårdest ramte regioner har mulighed for at søge uddannelsesmidler fra en særlig pulje.

"Det er let at sende folk på uddannelseskurser, men mange af disse forløb giver ikke job. Det gør derimod privat jobtræning. Vi oplever her i efteråret af nogle AF-regioner beklager sig, men når året er gået er der overskud på kontoen. " siger han.

Jens Vibjerg mener ikke, at der er uoverensstemmelse mellem regeringens mantra om videnssamfund og uddannelse til alle og det faktum, at man har begrænset AF's ressourcer på området.

"Mange har brug for opkvalificering, men vi uddanner det, der er behov for," siger han og henviser iøvrigt til en rapport fra Socialforsk-ningsinstituttet, der peger på, at folk ikke får tilbudt reelle job, når de er til samtale hos AF eller kommunen.

"Det skal vi have rettet op op," siger Jens Vibjerg.

Nordjylland er hårdt ramt af ledighed og mangel på job. Tidligere har AF været klemt af de strikse regler, men med en række bebudede masseafskedigelser har regionen fået tildelt flere ressourcer.

"Nu kan vi foranstalte den nødvendige uddannelse," siger regionchef i AF-Nordjylland, Anders Hesselholt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her