Læsetid: 6 min.

Regeringen og EU går hver sin vej i immigrationspolitikken

EU og Danmark trækker i hver sin retning i spørgsmålet om indvandringen til EU. Kommissionens formand, der i øjeblikket gæster Danmark, kæmper for fælles regler på asyl- og indvandrerområdet for at imødekomme problemet med bådflygtninge og for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til EU udefra. Den danske regering går derimod kun efter de rigeste indvandrere og takker nej til fælles regler
19. maj 2006

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) bliver nu presset af Europa-Kommissionens formand José Manuel Barroso i spørgsmålet om en fælles immigrationspolitik i EU.

Godt nok vil kommissionsformanden ikke blande sig i Danmarks EU-forbehold i asyl og indvandringsspørgsmålet, men Kommissionens seneste tanker om immigrationspolitikken står i klar modsætning til det nyeste udspil fra den danske regering, som kun indbefatter de rigeste og klogeste indvandrere, mens problemerne med de fattige bådflygtninge ikke indgår i VK-planerne.

En central kilde i Kommissionen siger til Information, at immigrationsspørgsmålet har topprioritet for Barroso.

På en nyligt afholdt Middelhavskonference gjorde spørgsmålet om de mange illegale bådflygtninge, der prøver at komme til EU, et stort indtryk på kommissionsformanden, der flere gange har understreget, at Unionen bør samordne sin udviklings- og fattigdomspolitik med sin tilgang til immigrationsproblematikken, hvis medlemslandene ønsker at gøre noget effektivt ved indvandringspresset. Senest sagde Barroso i sin tale ved Europadagen den 9. maj, at "problemet med indvandring og de dramatiske konsekvenser, som vi er vidne til, kun kan løses effektivt i det lange løb gennem et ambitiøst og koordineret udviklingspolitisk samarbejde, som tackler de grundlæggende grunde" (til at folk vælger at udvandre, red.).

I forbindelse med Finlands overtagelse af EU-formandskabet til sommer lægger Kommissionen da også op til, at EU nu skal arbejde på et fælles regelsæt inden for indvandring og asylområdet. For det første for at få EU ind i kampen om at tiltrække de bedste kræfter inden for it-, forsknings- og ingeniørområdet. Og for det andet for at gøre EU bedre i stand til at tackle den stadig voksende strøm af bådflygtninge, som rammer de sydeuropæiske kyster i især Spanien, Malta og Italien.

"Man kan ikke bare betragte det her som et problem for det enkelte medlemsland," som en embedsmand i kommissionen udtrykker det.

Netop ansvaret for de sydeuropæiske lande vejer tungt hos Barroso. Han er selv fra Portugal, og EU- landene i nord kan ikke fortsætte med at vende ryggen til det stigende antal bådflygtninge, som hver uge rammer de sydeuropæiske kyster.

"Barrosos baggrund fra Portugal placerer ham tæt på problemet," lyder pointen fra den samme embedsmand. Alene i årets første fire måneder er der kommet flere illegale indvandrere til de Kanariske øer end i hele 2005, hvor 4.800 ankom i både til øerne.

Kommissionens udspil skal også rumme elementer, der lægger op til et bedre samarbejde med tredjeverdenslandene i Afrika.

Kommissionen og det finske formandskabs planer rammer midt ned i det danske retlige EU-forbehold, som imidlertid næppe fremkalder mange søvnløse nætter i Bruxelles, hvor vurderingen generelt er, at forbeholdene - om end de er udtryk for en vis usolidarisk fribyttermentalitet - mestendels er Danmarks egen hovedpine. Kommissionsformanden accepterer naturligvis Danmarks forbehold på området, som også Irland og Storbritannien har, men der er ingen tvivl om, at Barroso vil være glad for at slippe af med dem, lyder den mere konkrete melding.

I Europa-Kommissionen lægger embedsmændene derudover ikke skjul på, at man gerne ser flere politikker i spil samtidig, når det gælder immigration, og at emnet i øvrigt ikke kan ses adskilt fra den negative befolkningstilvækst i størstedelen af EU.

Diplomaterne peger først på behovet for en ændret familiepolitik og en højere pensionsalder i medlemslandene samtidig med at øget indvandring bliver nødvendig. I EU's grønbog, som udkom sidste forår, skrev EU's kommissær på området, Vladimir Spidla:

"Spørgsmålet om, hvorvidt der skal tillades en større indvandring for at kompensere for den demografiske udvikling, bør drøftes både på nationalt og på europæisk plan og med de lande, indvandrerne kommer fra."

Men spørgsmålet om indvandring kan ikke adskilles fra fattigdomsbekæmpelsen, understreger en anden EU-diplomat, som både har arbejdet med EU's Middelhavs-strategi og med immigration: "EU har som fællesskab en forpligtelse til at bekæmpe fattigdom, ikke bare i Unionen, men også i vore nabolande. Og det er ikke kun et moralsk spørgsmål, men også ganske enkelt den klogeste naboskabspolitik og sikkerhedspolitik. Vi ved, at stabilitet i nærområderne er essentielt for udviklingen af sikkerhed såvel som helt konkret social sammenhængskraft og miljømæssig stabilitet," siger han til Information.

På et spørgsmål om, hvorvidt den danske regering skiller sig ud med sin fisken efter de dygtigste og bedst uddannede indvandrere, svarer han: "Det er ikke den linje, som lægges af Kommissionen jævnfør, hvad jeg lige sagde, men vi er ikke overraskede over den danske holdning, der i et vist omfang ligner det, vi ser komme fra Paris lige nu."

Danmark i periferien

Tilbage i Danmark vil næstformand i Det Radikale Venstre, Margrethe Vestager, helt af med forbeholdene for de indre og retlige anliggender, hvor asyl- og indvandringspolitikken henhører.

"Vores forbehold stiller sig hindrende i vejen. Igen har vi et eksempel på, at vores forbehold placerer Danmark i den yderste periferi i det europæiske samarbejde," siger hun. Vestager mener derudover, at diskussionen om flygtning og indvandrere i EU drukner, fordi man diskuterer immigrationsspørgsmålet med nationalstaten som udgangspunkt.

"Man kan kun vise en global ansvarlighed i en fælles europæisk sammenhæng. Denne her opgave er så kæmpe stor, at EU-landene ikke kan løse den alene. Det er jeg helt enig med Kommissionen i. Men lige nu har vi en regering, som sidder i en magelig situation, hvor den hele tiden kan læne sig tilbage og sige: 'af hensyn til Dansk Folkeparti, kan vi ikke løfte denne her diskussion.' Men så slipper regeringen jo for selv at vise lederskab. Det her handler jo ikke om, at vi skal åbne sluserne for alle og enhver, der vil ind i EU. Det handler om, at vi finder nogle fælles løsninger," siger hun.

Sluserne skal ikke op

Ifølge Venstres videnskabsordfører Torsten Schack Pedersen er det imidlertid et helt bevidst valg, at regeringen kun ønsker at give opholdstilladelse til de indvandrere, der kan fremvise konkrete jobtilbud med en årsløn på over 375.000. Det handler om at tiltrække de kvalificerede indvandrere:

"Vi kan jo ikke løse verdens fattigdomsproblemer i ved at lukke sluserne op i EU," siger han.

Samtidig understreger han, at fattigdomsproblematikken i forhold til bådflygtningene skal løses i Afrika, hvor regeringen netop vil fokuserer kræfterne i fremtiden.

I forhold til et opgør med de danske forbehold er han total afvisende.

"Vi har forbehold på det her område, men vi vil ikke forhindre, at andre lande går videre. Der er ting, som vi måske kan blive enige om, men vi er ikke interesseret i at lave om på den danske udlændingepolitik, som er fremragende," siger Torsten Schack.

Bliv i Spanien

Heller ikke i Dansk Folkeparti mødes Kommissionens planer med klapsalver. Europaordfører Morten Messerschmidt forstår ikke, at Europas bådflygtninge kan blive Danmarks problem:

"Spanien, Italien og Malta må simpelthen løse problemerne selv. EU kan ikke gøre det bedre, så derfor er fælles regler ikke af det gode. I forhold til bådflygtninge. Jamen, det eneste vi kan gøre, det er at lukke grænserne. Hvis spanierne ønsker at lukke de her folk ind i deres land, så er det deres problem. Men de her mennesker skal blive i Spanien. De skal ikke videre i EU," siger Morten Messerschmidt. Han kan heller ikke følge det fornuftige i at sløjfe Danmarks forbehold på området.

"Udlændingespørgsmålet er et spørgsmål om et lands eksistens, om et lands beståen i forhold til befolkningssammensætningen. Der kan vi ikke acceptere, at vi kan blive stemt ned af andre EU-lande. Så nej. Kommissionens planer om en fælles linje er jeg hamrende uenig," siger han.

Jose Manuel Barroso deltager i dag i Europa-Kommissionen og Europaparlamentets årlige danske EU-konference i Frederiksdal.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu