Læsetid: 3 min.

Regeringen langer ud efter socialrådgivere

Socialrådgivernes afgørelser er for tilfældige, og de er for dårlige til at få ledige i job, mener regeringspartier. Derfor vil de med integrationsforliget tvinge socialrådgiverne til at være mere håndfaste
27. oktober 2005

Sagsbehandlerne i kommunerne lader i for mange tilfælde folk fortsætte på kontanthjælp, selv om de reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det mener ordførere fra Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti, som står bag den meget omtalte integrationsaftale.

Socialrådgiverne mener, at de bliver udsat for en 'uretfærdig mistænkeliggørelse, der er ødelæggende for arbejdsglæden'.

Som en del af integrationsaftalen skal kontanthjælpsmodtagere i den såkaldte matchgruppe 4 i løbet af to år arbejde mindst 300 timer, ellers bliver de frataget kontanthjælpen. Kravet indføres ikke blot for at få folk med f.eks. psykiske problemer eller stofmisbrug ud på arbejdsmarkedet. Det indføres også, fordi regeringen er utilfreds med de kommunale sagsbehandleres arbejde, afslører partierne bag integrationsforliget.

De konservatives arbejdsmarkedspolitiske ordfører, Jakob Axel Nielsen, siger: "Vi vil have nogle objektive kriterier i form af de 300 timers arbejde for at vurdere, om kontanthjælpsmodtagere står til rådighed. Vi vil væk fra en helt tilfældig håndtering ude i kommunerne. Socialrådgiverne skal ikke have hjemmel til at rejse et skøn i de konkrete sager, hvis en kontanthjælpsmodtager på forhånd er blevet vurderet til at have arbejdsevne."

Jakob Axel Nielsen betegnede mandag i DR's program Orientering sagsbehandlerne som blødsødne. Så langt vil Venstres arbejdsmarkeds-ordfører, Jens Vibjerg, ikke gå, men han er heller ikke tilfreds med socialrådgiverne. Deres uddannelse har alt for lidt fokus på at få ledige i job, mener han, og siger:

"En del socialrådgivere lever mere i fortiden end i nutiden. De agerer som om, vi stadig har meget høj arbejdsløshed og lader dermed være med at lægge pres på kontanthjælpsmodtagere for at komme i job. Eksempelvis viser en ny undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet, at kun en tredjedel af socialrådgivernes samtaler med de mest arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere drejer sig om at få folk i job, siger han."

Ønske om kontrolkorps

Dansk Folkeparti vil have yderligere kontrol med socialrådgivernes arbejde. Derfor beder partiet nu beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) om at oprette et korps i ministeriet, som skal rejse rundt og kontrollere, at kommunerne overholder reglerne.

"Vi vidste godt, da vi forhandlede integrationsaftalen, at det mildest talt ikke var de sociale sagsbehandleres livret," siger partiets udlændingeordfører, Jesper Langballe.

"Vi har jo set konkrete beviser på sagsbehandlernes blødsødenhed i forbindelse med introduktionsydelsen, hvor det viste sig, at sagsbehandlerne ikke fulgte loven om, hvornår de skulle trække i introduktionsydelsen. Når det til en vis grad er udbredt sagsbehandlerkultur, at man ikke retter sig efter lovene, så skal der dels være objektive kriterier, og dels - efter vores mening - være kontrol med det," siger Langballe.

Demotiverende

Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Henning Breinholt, mener, at politikernes angreb på socialrådgiverne er 'langt ude i hampen'.

"Når nogle borgmestre siger, at flere kontanthjælpsmodtagere burde vurderes til ikke at være arbejdsdygtige, så ser det mærkeligt ud, at andre politikere mener, at socialrådgiverne er for blødsødne," siger Breinholt.

En rundspørge foretaget af Ugebrevet A4 viste for nyligt, at seks ud af ti socialrådgivere ikke regner med at være i deres nuværende job om fem år. Den store lyst til at skifte job hænger sammen med et meget stort arbejdspres, men også ifølge Breinholt "den mistænkeliggørelse, som politikerne hele tiden udsætter sagsbehandlerne for. Det er meget demotiverende for dem, når de hele tiden får at vide fra regeringen, at de for dårlige til deres arbejde."

Jens Vibjerg fra Venstre svarer igen:

"Socialrådgiverne gør sig selv meget sårbare over for kritik, når vi i flere rapporter kan se, at der er stor forskelle på, hvordan de udfører deres arbejde. Eksempelvis vurderer socialrådgiverne i Vejle Kommune, at 30 procent af kontanthjælpsmodtagerne er fuldt ud parate til arbejdsmarkedet, mens forvaltningen i Kolding kun sætter fem procent i den gruppe. Det er en alt for forskellig forvaltning."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu