Læsetid: 3 min.

Regeringen vil overvåge danskerne

Regeringen fremlagde i går en vidtgående terrorplan. Dansk Folkeparti ønsker yderligere stramninger, mens bekymringen breder sig internt i Venstre
17. november 2005

Danskerne skal vænne sig til, at staten kigger med i langt højere grad, end det er tilfældet i dag. I offentlige bygninger, på centrale pladser, i registre og organisationsprotokoller skal danskerne ses over skuldrene.

Og politiets og efterretningstjenesternes beføjelser udvides betydeligt.

Det fremgår af den handlingsplan for terrorbekæmpelse, som regeringen fremlagde i går.

Fra tidligt på eftermiddagen til ud på aftenen debatterede Folketingets partier regeringens handlingsplan og bølgerne gik til tider højt.

Helt centralt stod spørgsmålet om sikkerhed for de mange over for retssikkerheden for den enkelte.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) konstaterede da også i sin fremlæggelse, at "vi skal nøje overveje forholdet mellem sikkerheden for alle og retssikkerheden for den enkelte."

Men statsministeren understregede ikke desto mindre, at der er behov for markante stramninger.

"Vor tids store trussel er terror. Mod vores grundlæggende værdier og mod vores måde at leve på, og derfor er der behov for en gennemgang og en handlingsplan," sagde statsministeren.

DF: Flere stramninger

Inden statsministeren gik på talerstolen havde formanden for Folketingets retsudvalg og næstformand i Dansk Folkeparti, Peter Skaarup allerede talt for endnu flere stramninger, end dem regeringen har lagt op til.

"Terroren er kommet til Nordeuropa, og de fleste forstår, at vi står over for en ny situation, der skal tackles anderledes. Og vi bryder os ikke om, at regeringen begynder at botanisere i de anbefalin-ger, dens egen arbejdsgruppe har fremlagt," sagde Skaarup og understregede, at Dansk Folkeparti som minimum ønsker de 49 embedsmandsanbefalinger gennemført.

Langt mere tilbageholdende var Venstres ordfører, Birthe Rønn Hornbech. Hun gjorde et stort nummer ud af at understrege, at Venstre ikke på forhånd har godkendt et eneste af de 49 forslag. Hvert eneste forslag skal granskes og det skal kunne dokumenteres, at indskrænkninger i borgernes rettigheder er nødvendige, krævede Birthe Rønn Hornbech:

"Forebyggelse af terror skal ikke kobles sammen med organiseret kriminalitet, og alt skal ikke gøres til terror. Der er altså en grund til, at terrorbestemmelsen blev formuleret som den gjorde."

Det fik Dansk Folkepartis Jesper Langballe op af stolen. Han forstår ikke Venstre stilbageholdenhed og behov for yderlige diskussion.

"Vi skal ikke sidde i en studiekreds og diskutere runde problemstillinger, mens bomberne regner ned over os," tordnede han.

Det fik Birthe Rønn til at replicere: "Vi skal ikke destabilisere vores samfund ved vores egen frygt."

Justitsminister Lene Espersen brugte ikke helt samme torden-retorik som Jesper Langballe, men hun lagde ikke skjul på, at hun ønsker langt de fleste af de 49 anbefalinger gennemført.

"Jeg vil gøre meget for at de her forslag bliver gennemført. Og jeg er sikker på at vi finder bred opbakning i Folketinget til langt de fleste forslag," sagde hun.

Socialdemokraterne med

Socialdemokraterne tilsluttede sig et forslag til vedtagelse fra regeringen og Dansk Folkeparti om, at man nu går i gang med at drøfte en ny terrorpakke på grundlag af regeringens handlingsplan. Men partiets retsordfører, Morten Bødskov, fastslog også, at nye indgreb i borgernes retssikkerheden skal følges op med skrappere kontrol af efterretningsvæsnerne, enten via Folketingets kontroludvalg eller via domstolene.

Fire af de 49 anbefalinger fra embedsmandsudvalget har regeringen på forhånd sendt til hjørnespark, idet retssikkerheden skal granskes af sagkyndige udvalg.

Det drejer sig om telefonaflytning af hele boligområder, ret for kommunerne til at opsætte overvågningskameraer af frit tilgængelige områder, forslag om at politiet skal kunne pålægge offentlige myndigheder og private høj kvalitet af allerede opsatte overvågningskameraer samt forslagene om at begrænse adgangen for udlændinge, som udviser 'demokratifjendtlig adfærd'.

"På langt de fleste forslag er der ikke retspolitiske betænkeligheder. Men nogle få er temmelig nyskabende i deres karakter," sagde Lene Espersen til pressen.

Espersen affærdigede samtidig indsigelser fra telebranchen, der mener, at flere forslag om aflytning ikke kan lade sig gøre teknisk.

"Det afgørende for regeringen er at sikre, at politiet følger med den teknologiske udvikling. Når man begynder at kommunikere med nye teleformer, vil vi have, at politiets tekniske udstyr kan følge med, så man kan aflytte på samme vilkår, som man i dag kan aflytte almindelig fastnet-telefoner," sagde hun.

Venstrefløjen og De Radikale var yderst kritiske over for regeringens planer, og SF'eren Anne Baastrup gav ikke meget for regeringens forsikringer: "Hvis regeringen ikke ville have de forslag, havde den jo ikke taget dem med. Det her går alt for langt, og demokratiet undergraves," sagde hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu