Læsetid: 3 min.

Regeringen i slagsmål med komité mod racisme

Den seneste rapport fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance kritiserer i skarpe vendinger Danmark. Fogh siger, at rapporten er smækfyldt med fejl og derfor lige til skraldespanden. Komitéens formand beklager fejlene, men betegner statsministerens opførsel som voldsom og usædvanlig
19. maj 2006

Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) og den danske regering er røget gevaldigt i totterne på hinanden. Sagens kerne er, at ECRI's seneste rapport om Danmark er usædvanligt hård i tone og kritik. Det samme gælder den danske regerings svar, hvor statsministeren afviser rapporten som makværk. Derfor har man fra Integrationsministeriets side udarbejdet et tillægsskrift, der påpeger 24 faktuelle fejl og unøjagtigheder i ECRI's rapport.

Og den danske regering har delvist ret. Der er fejl i rapporten. Det erkender ECRI's formand, den danske juraprofessor Eva Smith.

Men hun er slet ikke enig i den danske regerings udlægning af omfanget af fejl.

"For det første, så drejer mange af de såkaldte fejl sig om holdninger. Regeringen nævner 24 deciderede fejl, men for de flestes vedkommende drejer det sig om uenigheder i forhold til spørgsmål, som kan opfattes forskelligt. Det bliver altså et spørgsmål om fortolkninger - eksempelvis af, hvornår man kan tale om mange eller få sager om racisme."

"Men det er rigtigt, at der er to-tre faktuelle fejl. Blandt andet skriver vi, at Radio Holger stadig sender. Det er ikke rigtigt, de har fået indraget deres sendetilladelse midlertidigt. Det er jo småting. Men det er meget ærgerligt med de fejl."

Da den danske regering blev bekendt med indholdet af rapporten, valgte man, ifølge Eva Smith, fra udenrigsministeriets side, at tage kontakt til samtlige 46 lande, der understøtter komiteen, hvori man anklager ECRI's arbejdsmetoder og motiver.

"Dermed angriber regeringen en komité, som de selv har været med til at oprette, fordi man dengang har ment, at der har været et behov for at monitorere området. Og blot at gå til angreb på komissionens arbejde og sige, det smider vi i skraldespanden, det betyder jo, at vores eksistensgrundlag forsvinder," siger hun.

- Men er I ikke med til selv at underminer komitéens legitimitet, når I laver fejl?

"Jo, det skal jeg være den første til at indrømme. Og jeg kan ikke forklare, hvorfor de fejl opstår. Det er da noget skidt. Men i kraft af min position som formand, så vil jeg da arbejde for, at der bliver strammet op."

Uhørt reaktion

Reaktionen fra den danske regering har vakt stor opsigt i ECRI. Ikke mindst på grund af den måde, som regeringen har udformet sin kritik. Særligt beklager komitéen, at debatten er blevet til en "ørkesløs debat om udtryk og vendinger".

"Jeg undrer mig i den grad over regeringens reaktion, der er meget voldsom og usædvanlig. Vi har aldrig oplevet lignende før, selv om der selvfølgelig er andre lande, der beklager sig. Men sådan en egentlig modreaktion, hvor den danske regering har taget direkte kontakt til de andre lande for at mobilisere en modstand, det er aldrig sket før."

Eva Smith mener, at andre lande har lyttet særligt til den danske kritik, da Danmark har et godt ry og er kendt for at have orden på tingene. Hun tror dog ikke, at det som sådan vil ændre noget i forhold til komiteens fremtidige arbejde - lige med undtagelse af monitoreringen af Danmark:

"Jeg tror nu ikke, at andre lande følger det danske eksempel. Det er også tydeligt, at man i nogle lande synes, at det var for meget med den måde, som Danmark har valgt at reagere på. Men det bliver da ikke sjovt, når vi skal lave den næste rapport om Danmark."

Tonedøve danskere

Et af de mere generelle kritikpunkter i ECRI's rapport er, at tonen i den danske debat - både blandt politikere og i dele af det danske mediebillede - er blevet så hård, at den tangerer til racisme.

Eva Smith mener, at den danske mentalitet er medvirkende årsag til, at vi ikke ser problemerne:

"Jeg mener, at et af problemerne er den danske selvforståelse. Vi er blevet tonedøve, og lægger derfor ikke mærke til, hvordan debatten har udviklet sig. Eksempelvis så jeg, at B.T. lavede en rundspørge, hvor de spørger, 'tør du vidne mod rockere og udlændinge'. Vi ser ikke længere det diskriminerende i sådan et spørgsmål."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu