Læsetid: 4 min.

Regeringen straffer kontanthjælps-modtagere

Mere end tusind ægtepar får nu halveret deres kontanthjælp, fordi de ikke har arbejdet 300 timer det seneste år. Men 300-timers reglen er umenneskeligt og et eksempel på, at regeringen bevidst går efter de etniske minoriteter - og at den gør socialpolitik til beskæftigelsespolitik, mener kritikere
2. april 2007

Omkring 10.400 kroner om måneden - det er, hvad mere end tusinde familier fremover skal leve for. Grunden er den såkaldte 300-timers regel, som i går trådte i kraft, og er en del af regeringens integrationsforlig 'En ny chance til alle'. Hvis et ægtepar de seneste 12 måneder ikke har arbejdet 300 timer, halveres deres samlede kontanthjælp, og det vil ifølge beregninger fra Aalborg Kommune resultere i en familieindtægt på 10.400 kroner - hvilket er omkring 2.000 kroner mindre end en familie på starthjælp får. Langt størsteparten af de berørte ventes at have end anden etnisk baggrund end dansk.

10.400 kroner er forrykt lidt, mener flere kritikere, blandt andre lektor i sociologi på Aalborg Universitet, Morten Ejrnæs:

"Der er mange, der vil lide afsavn. Man vil ikke kunne betale regninger, og man risikerer at miste sin bolig - tidligere har vi set, at folk er blevet sat ud af deres bolig, fordi man har gjort vilkårene for de allersvageste endnu dårligere," vurderer Morten Ejrnæs. Han bakkes op af næstformanden i Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post:

"Nogle af de her familier har fem børn, så det er ikke svært at regne ud, hvad det betyder for sådan en familie. Det er ikke godt for integrationen - det er vel ikke godt for noget som helst, og flere risikerer at blive sat på gaden," vurderer hun.

For andre familier vil det gå ud over det daglige budget:

"Der en række ting, man bliver nødt til at give afkald på. Man kan måske ikke få repareret sin vaskemaskine, når den går i stykker, man har ikke råd til et tandlægebesøg, og man får ikke noget ordentligt at spise. Det er de erfaringer, vi har fra starthjælpen - og de her familier vil få endnu færre penge," siger Morten Ejrnæs.

Lektor på Den Social Højskole, Simon Thorbek, der tidligere har arbejdet som konsulent på kontanthjælpsområdet i flere kommuner, mener, at familierne, der rammes af 300-timers reglen, vil få det klart dårligere end dem på starthjælp:

"Når familier kommer til landet og skal på starthjælp, så finder man boliger, der er tilpas billige til dem. Men de her familier har sat sig i boliger, der passer til den dobbelte indtægt af, hvad de fremover får, så derfor vil det slå hårdere."

Minoriteter

Hvor mange familier, der præcist falder for 300-timers reglen, er endnu uvist, men Beskæftigelsesministeriet har tidligere vurderet, at det drejer sig om cirka 1.200 familier - flere eksperter sætter dog tallet højere, og Bettina Post mener, at mange vil komme til i de nærmeste måneder:

"Man har lavet alle mulige krumspring i kommunerne for at sikre, at så få familier som muligt bliver ramt - man har måske sendt dem på kurser, som tæller med og derfor akkurat sikrer, at de har timer nok. Men så falder de formentlig for reglen den 1. maj eller den 1. juni," siger hun.

Når 300-timers reglen primært vil ramme familier med anden etnisk baggrund end dansk, skyldes det, at regeringen bevidst går efter den gruppe, mener Bettina Post:

"Gifte par på kontanthjælp er som regel af anden etnisk baggrund end dansk - så det er helt bevist, at man går efter dem - det er fordi, man vil gerne ramme kvinderne i de familier," siger hun.

Morten Ejrnæs er enig:

"Samtlige nedskæringer af den her type er lavet, så de rammer etniske minoriteter hårdest, og derfor er der også tale om en form for indirekte diskrimination," siger han.

En ekstra effekt ved 300-timer reglen er ifølge Bettina Post, at mange ikke vil kunne få permanent opholdstilladelse:

"Man har samtidig indført en regel om, at man ikke kan få permanent opholdstilladelse, hvis man skylder Staten penge. Og det vil mange af de her familier automatisk komme til, når de skal op og bede om hjælp til at betale deres regninger," siger hun.

Kan ikke få arbejde

Selv om beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen mener, at der er masser af arbejde at få - så er der mange af de berørte, der reelt ikke har mulighed for at få arbejde i så mange timer, som det kræves. Det fortæller Rikke Posborg, der i Kristeligt Studenter Settlement dagligt arbejder med folk i den såkaldte match gruppe 4:

"Der vil være end del, som der ikke er nogen, der vil ansætte. For de flestes vedkomne fordi de ikke taler godt nok dansk eller engelsk. Mange af dem, vi har hos os, vil ikke have en reel mulighed. Vi har eksempler på folk, der har fået 100 afslag på ganske ordinære job som eksempelvis rengøringsassistenter," siger Rikke Posborg.

Samme indtryk har Simon Thorbek fra Den Sociale Højskole:

"Ansættelserne skal være på almindelige vilkår, før de tæller i 300-timers reglen, men problemet er, at der ikke er nogen arbejdsgivere, der vil betale 100 kroner i timen for mange af de her mennesker. Derfor tror jeg ikke, de økonomiske incitamenter vil have nogen effekt på den her gruppe mennesker - for de kan ikke få arbejde," siger han.

Ingen socialpolitik

300-timers reglen er desuden et af mange eksempler på, at regeringen gør socialpolitik til beskæftigelsespolitik, mener Bettina Post:

"Siden kontanthjælpen blev flyttet fra Socialministeriet til Beskæftigelsesministeriet, har det at være ledig været et personligt problem - noget, som er ens egen skyld. Tidligere snakkede man om ledighed som noget, der skyldtes omstændigheder i samfundet. Når man vælger at disciplinere med økonomiske sanktioner, så sender man et signal om, at 'det er dig, der ikke gider at arbejde' - selv om der ofte er gode grunde til, at personen ikke kan arbejde," siger hun.

Samme indtryk har Morten Ejrnæs fra Aalborg Universitet:

"Man følger blindt princippet om, at det skal kunne betale sig at arbejde, uden at overveje, hvilke konsekvenser det kan have for den enkelte. Og det ser jeg som et udtryk for, at man ikke længere fører socialpolitik, men kun beskæftigelsespolitik," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her