Læsetid: 4 min.

Regeringens satsning på videnssamfundet 2006: 0,01 pct.

For femte gang fremlægger regeringen et finanslovsforslag, der ikke som lovet investerer massivt i forskning. Forskningsverdenen er skuffede og bitre. Realismen i at få brugt de milliarder, som regeringen lover en plan for næste år, forsvinder lyder kritikken. Imens sakker Danmark bagud internationalt
26. august 2005

Det går faktisk overraskende godt på Danmarks hæderkronede forskningsflagskib, Niels Bohr Institutet på Blegdamsvej i København.

Men det er på trods af regeringens manglende satsning på Danmarks som videnssamfund, som den har lovet siden VK-partierne overtog regeringstaburetterne fra Socialdemokraterne og de radikale. Omkring 80 pct. af instituttets midler skaffer forskerne nemlig selv fra andre finansieringskilder end de offentlige kasser.

Det må Niels Bohr-forskerne også gøre fremover, mener kritikere af regerin-gens forslag til statens husholdningsbudget, som blev offentliggjort i går. Af forslaget fremgår det, at der afsættes 585 mio. kr. ekstra til forskningen næste år. Reelt er der tale om en stigning på 0,01 procentpoint sammenlignet med, hvad der blev afsat i 2005 - målt i forhold til bruttonationalproduktet (BNP). Dvs. fra 0,75 pct. af BNP i år 2005 til 0,76 pct. 2006.

Den beskedne stigning får kritikken til at hagle ned over regeringen.

"Vi må konstatere, at det er den femte finanslov, den siddende regering fremlægger, og ingen af dem har haft et reelt løft i forskningsbevillingerne. Fakta er, at der målt i forhold til BNP er tale om en formindsket investering i de år, der er gået," siger rektor Jens Oddershede, formand for regeringens Koordinationsudvalg for Forskning (KUF), der taler på vegne af Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd, Danmarks Grundforskningsfond, samt sektorforskningen og Rektorkollegiet. I foråret fremlagde KUF sin egen plan for det løft, forskningen ifølge rådets opfattelse burde starte allerede i 2006 med en investering på en milliard kroner.

Intet ekstra

Jens Oddershede mener samtidig, at de 585 mio. kr., som regeringen fremlægger som ekstrainvesteringer, reelt skal bruges til at fylde huller op, dvs. erstatte bevillinger, der løber ud eller bruges på noget, der allerede var kendt sidste år. Dernæst stammer de 285 mio. ud af de 585 mio. kr. fra et UMTS-forlig, der allerede er indgået med oppositionen i Folketinget, men ikke er udmøntet endnu, pointerer Oddershede.

Heller ikke Højteknologifonden, der samlet set får 200 millioner kroner i 2006 får mere end sidste år.

Afdelingsleder Peter S. Mortensen fra Dansk Center for Forskningsanalyse kalder regeringens satsning på forskning beskeden.

"Der bliver færre og færre år til at nå op på Barcelona-målsætningen om, at Danmark skal bruge én pct. af BNP i offentlige forsk-ningsinvesteringer i 2010. Det bliver svært for forskningsmiljøerne at udvide sig så voldsomt i de sidste år. Spørgsmålet er, hvor meget realisme, der egentlig er i det her," siger Mortensen.

Medlem af regeringens Globaliseringsråd professor Nina Smith, Handelshøjskolen i Århus, er enig i kritikken:

"Vi skal i gang med at investere i at uddanne nye forskere. Det her er for uambitiøst. Forskningskommissionen foreslog i 2001 at fordoble antallet af ph.d-studerende. Det er vi meget langt fra at nå, og i mellemtiden har vi tabt fem årgange af en generation unge, der bliver meget stor rift om, og som bare kan rejse til USA. Det kommer vi ikke op i forskningseliten af," siger Nina Smith.

Den seneste forskningsstatistik viser, at Danmark er langt fra at nå den førerposition som vidensnation i international sammenhæng, statsminister Anders Fogh Rasmussen har gjort til sit politiske succeskriterium. Mens de lande, Danmark normalt sammenligner sig med, har enten stagnerede eller stigende forskningsbevillinger, er Danmark et af de eneste lande, har der i de seneste fem år har investeret mindst i forskning målt i forhold til BNP.

Dansk Magisterforenings formand, Ingrid Stage, konstaterer, at regeringens finanslov endnu en gang sætter forskningen på smalkost, og undrer sig over prioriteringen, når statskassen bugner af penge. Også Ingeniørforeningen i Danmark er skuffet over finanslovsforslaget.

Jens Oddershede kritiserer samtidig regeringen for, at den endnu ikke har fremlagt en plan for, hvordan den vil bruge de ekstra milliarder, man har forpligtet sig på at afsætte til forskning og udvikling for at opfylde Barcelona-erklæringen.

Sander afviser

Videnskabsminister Helge Sander (V) står uforstående over for kritikken. Regeringen afventer Globaliseringsrådet, der i foråret 2006 offentliggør sin globaliseringsstrategi. Herefter vil den såkaldte globalseringsreserve gradvist blive udmøntet fra og med 2007 til 2010.

"For første gang har vi i klar tekst skrevet, at vi skal op på den ene pct. af BNP, og det har vi så fire år til. Det skal vi nok klare. Min oplevelse er, at bare det, at forskningsverdenen ved, at pengene kommer, betyder, at vi er gået ind i en hel anden fase. Og så har vi nedsat Globaliseringsrådet, fordi regeringen mener, det er bedre at have en strategi for, hvordan vi skal bruge globaliseringsreserven på 10 mia. kr. Det ville være underligt ikke at afvente deres udspil," siger ministeren, der samtidig fastholder, at forskningsmiljøet i Danmark har 585 mio. kr. mere at gøre godt med i indkøbskurven næste år.

Helge Sander forventer desuden, at en del af de 285 mio. kr. fra UMTS-reserven skal gå til at uddanne flere forskere.

Ministerens forsikringer beroliger ikke Jens Oddershede.

"Jeg glæder mig til at se næste år, men vi er blevet skuffede i en hel del år," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu