Læsetid: 4 min.

Regeringsrokade eller efterårsvalg

En større regeringsrokade til efteråret er en oplagt mulighed for Fogh, men det kræver, at den interne konservative kabale går op først
9. juni 2007

Efter en dramatisk afslutning på den politiske sæson kan statsminister Anders Fogh Rasmussen nu bruge sommeren på at afgøre, hvor drastisk han skal gå til værk i efteråret. På Christiansborg spekuleres der hektisk i mulighederne for enten et efterårsvalg eller en stor regeringsrokade.

Efter sommer vil regeringen have siddet to et halvt år, og dermed behøver statsministeren ikke længere nogen helt speciel anledning til at udskrive valg. Og der findes da også regeringskilder, der ser et efterårsvalg som et smart træk, fordi Foghs modstandere står svagt for tiden. Den overvejende vurdering i regeringskredse går dog i modsat retning. Meget få tror på - og ønsker - et valg i efteråret. Især Venstre-folkene er skeptiske over for et hurtigt valg, og det skyldes primært jokeren Ny Alliance.

Naser Khaders parti vil givetvis være opstillingsberettiget ved et efterårsvalg, og partiet vil få maksimal fokus, når det fremlægger sin politik til august. Det vil give Ny Alliance gode muligheder for at score et pænt resultat ved et valg i efteråret, måske de otte-ni procent partiet har ligget til i de seneste målinger.

Hverdag for Ny Alliance

Det udfald er Venstre ikke det mindste interesseret i. Ganske vist forventes det, at Khader peger på Fogh som statsminister, men dels stjæler Ny Alliance ret mange stemmer fra Venstre, og dels kan Khader - og ikke mindst Gitte Seeberg - vise sig som mere usikre allierede for Fogh end den nuværende støtte fra Dansk Folkeparti. Venstre ser derfor gerne, at Ny Alliance kommer ned i 'naturlig størrelse' på måske tre-fire procent, og chancen for det er betydelig større, hvis nyhedens interesse har fortaget sig, og journalisterne har haft et halvt års tid til at bore nærgående i Ny Alliances politik.

Samtidig er Anders Fogh Rasmussen kendt som en mand, der helst vil 'gøre arbejdet færdigt'. Fogh vil helst vente med et valg, til der er gået mindst tre år af valgperioden. Akkurat ligesom sidst, hvor valget i 2005 kom tre år og tre måneder efter det forrige valg.

"Jeg tror ikke, det er sandsynligt med et efterårsvalg, selv om man kan ikke helt udelukke det. For hvis de konservative spiller med musklerne i skattestriden, kan det måske presse Fogh til at udskrive valg, selv om han ikke ønsker det," siger Foghs tidligere spindoktor, chefredaktør Henrik Qvortrup.

De usynlige og de udtjente

En ministerrokade hører til et af de andre offensive våben i statsministerens arsenal, og den mulighed vurderes som mere sandsynlig end et hurtigt valg. Da Poul Nyrup Rasmussen var statsminister, skiftede han ministre i en lind strøm - uden den store effekt. Fogh mener derimod, at regeringsrokader er noget, man skal rationere kraftigt, fordi det ellers skaber usikkerhed og surmuleri blandt ministrene.

Men en enkelt rokade i hver regeringsperiode er normalt hensigtsmæssig. Fogh havde stor succes med den rokade, han lavede et halvt år før valget i 2005, hvor Connie Hedegaard blev hentet ind som miljøminister til afløsning for den upopulære Hans Christian Schmidt, og Kristian Jensen overtog skatteministeriet fra den noget usynlige Svend Erik Hovmand.

Venstres top har den opfattelse, at en rokade mellem ministrene skal have et vist et format. Man gider ikke bare fyre et par udtjente eller usynlige ministre, som transportminister Flemming Hansen og Hans Christian Schmidt, der nu er fødevareminister. Der skal i givet fald være tale om en markant ændring af regeringen, hvor en række af de stærke ministre også kommer til at bytte plads:

"Derfor bliver der ingen rokade, hvis ikke de konservative er parate til at kaste deres tunge ministerposter ind i spillet," som en central Venstre-politiker udtrykker det.

Arvefølgestrid

Det er netop problemets kerne. For det konservative arvefølgeopgør mellem Lene Espersen og Connie Hedegaard griber direkte ind i en flytning af de konservative ministre. Det risikerer at skabe intern ballade, hvis den ene af de to kronprinsesser forfremmes frem for den anden.

Såvel justitsminister Lene Espersen som kulturminister Brian Mikkelsen er tydeligvis parate til at prøve noget nyt efter snart seks år på deres nuværende poster, mens Connie Hedegaard efter kun tre år som miljøminister ikke har samme behov. Og nu hvor Hedegaard er blevet vært for det prestigefyldte klima-topmøde i København 2009, skal der være noget særdeles tillokkende for at få hende til at skifte ministerium.

Efter Statsministeriet er det mest eftertragtede ministerium Udenrigsministeriet, hvor den konservative Per Stig Møller residerer. Han er langtfra træt af at være udenrigsminister, men kunne måske overtales til at overgive ministeriet til netop Connie Hedegaard, der er hans favorit som den næste konservative leder. For posten som udenrigsminister er nærmest en garanti for popularitet blandt vælgerne.

Men Udenrigsministeriet er heller ikke uinteressant for Lene Espersen, der i givet fald skal placeres enten der eller have et tungt økonomisk ministerium. Det er således ikke helt utænkeligt, at Espersen bytter plads med partiets leder, økonomiminister Bendt Bendtsen, der på sin side gerne ser, at Espersen får det bedst mulige udgangspunkt i lederkapløbet.

Thor og Haarder bestemmer selv

Alt dette er en ren konservativ afgørelse og dermed uden for Foghs rækkevidde. Statsministeren kan vælge at udvide de konservative valgmuligheder ved også at inddrage nogle af de stærke Venstre-ministre som undervisningsminister Bertel Haarder eller finansminister Thor Pedersen. Men ingen af de to vil blive flyttet mod deres vilje. Som en iagttager siger: "En mand som Thor gider ikke bare flytte over i et andet ministerium. Den dag han ikke er finansminister mere, vil han hellere hygge sig i Frankrig."

Da Nyrup var statsminister, blev hans muligheder for at sætte sit eget drømmehold begrænset af de hensyn, han måtte tage til de socialdemokratiske fløje. Fogh har i modsætning til Nyrup kontrol over sit eget parti, men hensynet til den interne konservative balance risikerer at forhindre den fornyelse af ministerholdet, der ellers kunne give regeringen ny luft.

Erik Holstein er tilknyttet Dagbladenes Bureau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her