Læsetid: 3 min.

Reggae i dansk politik

12. juli 2006

I anledning af koncerten med den jamaicanske reggaesanger Buju Banton på The Rock i København i går aftes er debatten om homofobi i dancehallmusikken igen blusset op. Sidst blandede Enhedslisten sig, og det er dermed blevet et hot politisk emne.

Rikke Lauritzen, medlem af Københavns borgerrepræsentation for Enhedslisten udtalte sig til TV 2 Lorry den 7. juli, om at hun finder Buju Bantons udtalelser tekster uacceptable, ligegyldigt at de er et udtryk for en kultur på Jamaica, hvor homoseksualitet er ulovligt. For nu er han jo i Danmark, hvor tingene ikke fungerer sådan.

Med disse udtalelser bliver der lagt op til en nationalstolthed i bedste Dansk Folkepartistil, hvor identitetspolitikken bliver brugt som grundlag for en fremmedfjendsk politik, og 'vi danskere' forsvarer vores frihed imod den farlige udefrakomne med de usunde værdier.

Fokuset på jamaicansk musiks homofobikultur gør - ved at pege på andres uret - os til opretholderne af de sande værdier, og samtidig positionerer det dansk politik på området, som forbillede for andre 'tilbagestående' kulturer. Denne logik har ført til, at Anders Fogh pludselig er feministisk fortaler i sager vendt mod muslimer.

Dette forekommer mig at være identitetspolitik i bedste mudderkastningsstil. Det er skræmmende, som minoritetspolitik bliver vendt til at undertrykke andre, og at kvinder og homoseksuelle accepterer at blive brugt til sådanne formål.

Enten med eller imod

Det er utroligt vigtigt, at Enhedslisten kan tilbyde en anden homopolitik end Dansk Folkepartis. Så jeg kunne godt tænke mig, at Rikke Lauritzen i stedet startede en offentlig diskussion om Danmarks egen homo-tolerancetærskel. For Danmark har selv store problemer med homofobi, gaybashing og juridisk mangel på rettigheder for bøsser og lesbiske, som er langt mere presserende problemer for danske homoseksuelle end en Buju-koncert.

Når Landsforeningen for bøsser og lesbiske afholder en demonstration ude foran Buju-koncerten, positionerer de sig i et modsætningsforhold til gæsterne ved koncerten, og jeg som biseksuel bliver sat i en position som modarbejdende, en gruppe jeg ellers ser mig selv i nært forhold til.

Denne antagonisme der bliver skabt mellem homoseksualitet og dancehallmusik fastlåser begge positioner, og en konsekvens er, at homoseksuelle dancehallentusiaster bliver stillet overfor et valg, der a la Bush's retorik hedder 'enten er du med os eller også er du imod', og den dobbeltposition, som homoseksuelle dancehallfans indtager får - som de Bush kritiske amerikanere - lukket munden.

Fokuser på fællesskaber

Jeg kommer netop fra et år i London, hvor reggae og dancehall er kæmpestort på homoscenen, og hvor der er en stor repræsentation af det 'afro-carribbeanske' englændere, som er opdraget på reggaemusik og samtidig er homoseksuelle.

Jeg mener, at den danske diskussion kan lære af scenen i London, og at netop den har et kæmpe politisk potentiale, fordi den i stedet manifesterer, at vi alle har op til flere tilhørsforhold, og at de ofte er kontradiktoriske, så på den måde skævvrider de og leger med mulighederne for begge positioner.

Jeg kunne godt tænke mig, at identitetspolitikken begyndte at fokuserer mere på potentielle fællesskaber end konflikter, for hvis al energien blev satset på nogle fælles ønsker og behov, ville dansk politik måske være meget mere influeret af minoriteternes egne stemmer og ikke majoritetens italesættelse af minoritetspolitik.

Reggaemusikken har været et udtryksmiddel for en minoritetsposition, der ellers ikke har noget talerør. Det er blandt andet derfor, dancehall er et utroligt vigtigt bud på, hvad musik også kan betyde og måske endda minde os om, at der stadig er utrolig mange i verden, som ikke har muligheden for at udtrykke sig, før vi lukker munden på endnu flere, nemlig de homoseksuelle immigranter med rødder i reggaemusikken.

Med sådan et perspektiv kunne der måske opstå nogle øjeblikkes gensidighed, hvor vi kan stå sammen, frem for at modarbejde hinanden, på trods af store kulturelle forskelle.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her