Læsetid: 3 min.

Region nr. 25

9. oktober 1996

DER ER mange tankevækkende iagttagelser i Erhvervsredegørelse 1996. Vi mindes selvfølgelig om, at vi fortsat bor i et af de allerrigeste lande i Europa. Men med en tilføjelse: Ser man Danmark som en af mange europæiske regioner, er vi siden 1950 faldet langt tilbage. Fra en plads som nr. 14 er Danmark i løbet af fire årtier røget ned som nr. 25. Overhalet af bl.a. norditalienske regioner som Lombardiet og Emilia-Romagna og tyske regioner som Bremen og Hessen.
Og trods udeladelsen af det kontroversielle afsnit om udstødningen fra arbejdsmarkedet får vi flere markante opsange om de kortuddannedes udsatte situation: ".....de vil opdage, at de fremover deltager på et verdensomspændende arbejdsmarked, hvor prisen på kortuddannet arbejdskraft i Beijing, Bombay eller Bialystok, også er med til at bestemme efterspørgslen efter kortuddannet arbejdskraft i Brønderslev".
Til ære for kortuddannede læsere nordenfjords kan det tilføjes, at Bialystok ligger i Polen tæt ved den hviderussiske grænse. Der er lønnen også lav.

DET HANDLER om alt fra indiske timelønninger til erhvervsudviklingen i Milano og omegn. De går ikke i små sko i Erhvervsministeriet.
Det store årsskrift fra Mimi Jakobsen og hendes embedsmænd tager ganske enkelt en grandiøs rundtur i alskens problemer. Vi drager fra det lille land til den store verden. Her er ingen skyklapper - men bredt samfundsmæssigt udsyn, historisk perspektiv og internationalt vingefang.
Man føler sig henvist til en generel perspektivredegørelse. Sådan en som naturligt kunne være udarbejdet i OECD-regi eller i en tværministeriel arbejdsgruppe og derefter forsynet med en forord af statsministeren. Men Mimi & Co. kan selv. Selvom Finansministeriet notorisk har søgt at lægge bånd på udfoldelserne, formår redegørelsen med naturlig selvsikkerhed at placere Erhvervsministeriet i verdens centrum. Det er vist nok der, finansministeriets folk troede de sad. Men de får allerede i første kapitel et diskret vink om, at deres storhedstid er forbi. Det vigtige er ikke længere den samlede økonomiske politik - den skal bare sikre stabilitet som sædvanlig. Nej, det helt afgørende er selvfølgelig de erhvervspolitiske udfordringer.

PÅ SIN VIS er det befriende med en offentlig redegørelse, der drister sig til at se på de lange og de store linjer. Med de dramatiske ændringer der i disse år sker i den globale økonomi, er der rigelig grund til at følge godt med i timen.
Erhvervsministerens væsentlige budskab er, at der ikke er grund til at blæse i dommedags-basunen på grund af den skærpede konkurrence fra lavtlønslande i Østeuropa og Sydøstasien. Danmark må nok afgive arbejdspladser, men vi har også gode muligheder for at få mange den anden vej. Den mest overhængende fare er imidlertid, at det bliver de kortuddannede, der bliver sorteper på den hjemlige arena. Med den massive udstødning, der allerede har fundet sted fra det danske arbejdsmarked, er det en melding, der burde få den samlede regering i alarmberedskab.
Der er noget absurd i, at det er Erhvervsministeriet, der skal påvise disse fundamentale problemer. At det foregår sådan i praksis skyldes ikke kun, at Mimi Jakobsen er leder af et lille parti, der leder efter nye mærkesager. Det skyldes også en gruppe ledende embedsmænd, der både har evner og ambitioner til at se langt.
Grundlæggende er det sundt for det politiske liv, at alle rapporter om økonomi og samfund ikke er rettet ind efter Finansministeriets lineal. Med de relativt få kræfter, der herhjemme er beskæftiget med samfundsforskning og -analyser, må vi tage, hvad vi kan få.

SVAGHEDEN I skriftet ligger i, at det aldrig kommer så langt ned i detaljerne, at det for alvor overbeviser om, at ministeriet har passet sig eget hjemmearbejde. Der er det sædvanlige afsnit om alle regelforenklingerne. Den offentlige regulering skal stadig forenkles - helt ligesom der stod i tilsvarende redegørelser i 1970'erne og 1980'erne. Der må sandelig være tale om en velforberedt indsats. Adgangen til kapital står der også mange pæne ord om. Så mange, at man næsten glemmer, at børsreformen var skandaløst længe undervejs. Tilsvarende tales der om offentligt-privat samspil med en sådan varme, at man må undre sig over, at systemeksporten ikke for længst har gået sin sejrsgang verden over.
Midt i alle de generelle formuleringer om dansk erhvervslivs fremtid næres en anden tvivl. Ganske meget afhænger af enkelte produkters skæbne: Hvordan lykkedes det for Novo at udvikle næste generation af insulinprodukter? Får Lego udviklet en nye generation af legetøj? Er Grundfos-pumper også blandt verdens bedste om 10 år? Detaljer fra den 25. region, ja vist. Men nok så afgørende for de problemer, regionen får at slås med.

mol (Jacob Mollerup)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her