Læsetid: 4 min.

En regulær lussing

9. februar 1999

For første gang i efterkrigstidens Tyskland er det lykkedes at udnytte fordomme mod udlændinge til vinde et valg.
Ignatz Bubis, formand for det jødiske centralråd og medlem af FDP

Politik i Hessen er kedeligt. Jovist kunne ledigheden være lavere og skolerne bedre, men i grunden fungerer delstaten midt i Tyskland upåklageligt. Sådan har det været i flere år, og derfor er valgdeltagelsen her også behersket. I søndags valgte hver tredje vælger at blive hjemme (33,1 procent), mens de øvrige tog stilling til et mere landspolitisk spørgsmål:
Hvor godt klarer den rød-grønne forbundsregering i Bonn sig?
Ikke godt, viser valget. De Grønne fik en regulær lussing, og regeringen fik den besked, at ideen om dobbelt statsborgerskab ikke holder.
For de grønne vælgere har det ikke vejet synderligt tungt, at pension og børnepenge er blevet hævet. De er blevet skuffet i deres forventninger til blandt andet en hurtig lukning af atomkraftværkerne. Regeringssamarbejdet med SPD har endnu ikke sat afgørende grønne fingeraftryk på den førte politik, snarere tværtimod. Gang på gang er partiet blevet henvist til at spille andenviolin og levere de lydefri mandater til SPD. Og skønt miljøminister Jürgen Trittins håndtering af den nu syltede atom-lov har været diskutabel, viste kanslerens behandling af sin miljøminister, at SPD kan tryne De Grønne til hver en tid - selv i det aller mest essentielle spørgsmål.
De Grønnes vælgere har spurgt sig selv, hvad partiet egentlig får ud af at sidde i den regering - andet end at få deres topfolk afsløret som en flok magtbegærlige levebrødspolitikere i standardudførelse.
Prisen for at miste de uplettede, grønne utopier til gengæld for indflydelse har været høj, og i skuffelse blev vælgerne i Hessen hjemme og lod partiet dykke med fire procentpoint til 7,2 procents tilslutning - det dårligste resultat i delstaten siden 1978.
Blandt grønne topfolk i Bonn rettes bebrejdelserne nu mod partikammeraterne i Hessen. De beskyldes for at have taget for let på valgkampen, men hele forklaringen er det ikke, og konsekvensen bliver, at De Grønne i Bonn må styrke deres profil samt formidle deres standpunkter og sejre bedre. Det vil kræve, at koalitionspartneren SPD giver partiet mere plads, og at partiet afskaffer sin aktivistiske partistruktur, der lægger mere vægt på arbejdet i de lokale partiforeninger end på landspolitikken - en forvandling som blev forsøgt på partikongressen i Leipzig i december, men langt fra fuldført.

Mens De Grønnes vælgere stemte med buksebagen, lykkedes det CDU at rive en gruppe højreorienterede sofavælgere ud af mageligheden ved hjælp af den omdiskuterede kampagne mod dobbelt statsborgerskab. Partiformand Wolfgang Schäuble indledte sammen med lederen af det bayriske søsterparti Edmund Stoiber (CSU) en underskriftsindsamling mod lovforslaget bare fire uger før Hessen-valget.
Aktionen er blevet kritiseret for at appellere til de laveste instinkter - det indgroede fremmedhad, som ellers kun bliver luftet ved værtshusenes dunkle Stammtisch, stambord, men taktikken viste sig udbytterig: En stor del af den tyske befolkning vender sig imod forslaget og skriver under på kravet om "Nej til dobbelt statsborgerskab - Ja til integration". I Hessen gjorde vælgerne også noget ved det og stemte CDU: Partiet fik 43,4 procent af stemmerne, en fremgang på 4,2 procentpoint.
"Underskriftindsamlingen er en syngende lussing til kansler Schröder," kommenterer Wolfgang Schäuble og bebuder, at aktionen vil fortsætte med forstærket kraft. Sejren i Hessen giver ham også styrke i opgøret med Edmund Stoiber om rollen som oppositionens leder og kommende kanslerkandidatur. For Hessens nye ministerpræsident Roland Koch (CDU) er sejren et springbræt, der bringer ham op i rækken af partiets kronprinser.
Om det på længere sigt er særlig hensigtsmæssigt for CDU at bevæge sig mod højre i det politiske spektrum er tvivlsomt. Valgene skal vindes på midten, og Wolfgang Schäuble har af angst for Edmund Stoiber ladet sig presse til en aktion med fremmedfjendtlige undertoner.
"CDU har betalt en høj pris for valgsejren," mener CDU-medlemmet Michel Friedmann, der som medlem af det jødiske centralråd har været en af underskriftsindsamlingens stærkeste kritikere.

For SPD var valgresultatet alt andet end glædeligt. Ganske vist gav søndagens valg en fremgang på 1,4 procentpoint til 39,4 procent af stemmerne, men på grund af De Grønnes markante nederlag mister ministerpræsident Hans Eichel (SPD) magten i Landdagen i Wiesbaden. Samtidig mister partiet - også i kraft af De Grønnes tilbagegang - kontrollen over det vigtige Forbundsråd, hvor repræsentanter fra delstaterne godkender love vedtaget i Forbundsdagen.
Nok er flertallet endnu ikke gledet over til CDU-CSU, men den nemme adgang til godkendelsen af forbundsregeringens love er anfægtet. Det betyder, at den rød-grønne regering for fremtiden må bøje af for den borgerlige opposition, og det sker på et tidspunkt, hvor De Grønne har behov for at fremvise klare sejre. Let bliver det ikke at skabe kompromis mellem de to yderpunkter.
De Grønnes vælgere mistede tålmodigheden med deres parti, SPD-vælgerne har givet Gerhard Schröder en chance. Han skal indfri sit løfte om at skabe arbejde. Regeringens nye frist er sat til den 13. juni, hvor der er valg til Europaparlamentet.wpr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her