Mikael K vender altid tilbage til Café Blomsten på Istedgade. Det er blandt stamkunder, den enarmede tyveknægt og de falmede plastikblomster, at Klondyke drikker en enkelt efter en øver og det er ofte her, han giver interview.
"Det er så autentisk her. De nye cafeer mangler simpelthen patina. Her har man en fornemmelse af historie," siger han.
Vindueskarmene er dekoreret med vægmalerier. Portrætter malet af en tidligere stamkunde af andre stamkunder. Blandt andet Skipper, som bartenderen fortæller altid sad det samme sted, og sad der nogen på hans stamplads, når han ankom, stod han blot og nidstirrede dem, til de fortrak til et andet bord.
Mikael K lytter interesseret og udbryder: "Se, det er det, jeg mener."
Blomsten har fået sin egen hyldest på Klondykes nye plade. I sangen "Bukowski" kan man møde hele verden på den dunkle bodega.
Verden
Og denne gang skulle det handle om hele verden. Mikael K er ellers kendt for at beskrive København med den fascination og forelskelse, som kun en tilflytter kan opleve.
"København forsvinder lidt ud af teksterne. Måske har jeg boet her for længe efterhånden," siger Mikael K. På "Verdensmand" er vi en tur i Barcelona, Bagdad, Børglum og Amsterdam.
Det er femten graders frost i
aften
Vejret er forbryderisk
Jeg sidder i en blafferbil
På vej til Amsterdam.
(Fra 15 graders frost)
Han ville lave et rejsetema, men Mikael K er ikke selv en verdensmand, i hvert fald ikke den slags, der rejser.
"Hele ideen med rejsetemaet startede, da jeg havde lånt en vens lejlighed i New York, for nu skulle jeg være tæt på de kreative tanker og musikere, men så blev det snestorm, og jeg var sneet inde det meste af den tid, jeg var der, og begyndte at skrive helt isoleret fra verden. Det er ikke rejser, der inspirerer mig. Jeg rejser ikke særlig meget. Jeg dagdrømmer."
Gode fortællinger hænger ofte sammen med rejser, og det er det, der tiltaler Mikael K.
"Det handler om den gode historie, og det er verdensmand forstået på den måde. Jeg forestiller mig egentlig, at det er en havnearbejder, der har rejst utrolig meget og nu sidder med vennerne på havnebodegaen og fortæller om dem. Og selvfølgelig overdriver. Det siger sig selv."
Byen
Mikael K arbejder selv med de små afsluttede historier. Hans tekster fungerer næsten som små noveller.
"Jeg går rundt i byen og registrerer og har små ordbiblioteker, jeg noterer i. Fragmenter af ord eller sætninger jeg hører, som jeg gerne vil have med i en sang, og det behøver ikke være et stort emne. Slet ikke."
Der skal helst ske noget nyt for ham på hver plade. Klondykes debutalbum Guld havde en melankolsk indadvendthed og handlede simpelthen om ulykkelig kærlighed.
På den anden plade, Vampyr, eksperimenterede Klondyke med stilarterne, og tekstmæssigt var hverdagen i centrum.
Ud over sangskriver og forsanger Mikael Ryberg Kristensen (Mikael K) består Klondyke af trommeslager Per Lange, guitarist Nikolaj Heyman og bassist Anton Johannes Hejl. Med bandets tredje udspil har det været Mikael K's ambition at lave en solid popplade, og han prøver at bevæge sig væk fra hverdagen.
"Jeg har skrevet et dogme ned i ét af mine ordbiblioteker: 'Du må ikke bruge for mange stednavne'. Det har jeg gjort for ikke at komme til at gentage mig selv. Jeg vil gerne væk fra hverdagens trivialiteter. Hvem ved, måske bliver den næste plade et singer/songwriter-projekt."
Havet
Mikael K skriver på dansk, og derfor kan det godt være, at han får sværere ved at overbevise lytterne om, at han har bevæget sig væk fra hverdagen.
"Det er jo det, vi taler i hverdagen. Det er meget naturligt, og det gør det mere vedkommende for folk. Men man kan godt bruge hverdagens sprog uden at synge om hverdagen. Der er ikke længere møntvaskerier i mine sange."
Måske skyldes Mikael K's bevægelse væk fra hverdagen og København også, at han tilbringer mere og mere af sin tid i et nedlagt landbrug ved Vesterhavet.
"Nogle gange trænger jeg til at komme ud i naturen, og jeg savnede mine forældres sommerhus i Jylland og et sted, hvor man kan få lov at spille, uden at underboen banker i gulvet. Vesterbro er stadig min mainadresse, men min fascination af København er nok ikke så intens længere. Den er ved at fortage sig, og det kan man nok godt mærke i teksterne."
Men forelskelsen i historierne, som dem, man hører på Café Blomsten, er intakt. Mikael K fortæller, at de faktisk mødte en pakistaner på Blomsten, som de gerne ville have haft med på pladen.
"Han sagde, at han kendte Nusrat Fateh Ali Khan. Han var virkelig god til at klappe, og det kunne vi godt tænke os at bruge, men vi mistede desværre hans nummer."
Men han er nævnt i sangen. Om en aften, hvor de mødte verden på Café Blomsten, mens hverdagen passede sig selv ude på Istedgade.
www.klondyke.dk
Klondykes nye cd blev anmeldt af Klaus Lynggaard i mandagens avis
