Læsetid: 4 min.

Rejsende i vraggods

Jens Unmack er storforbruger af ord. Når han researcher til tekster, læser han bøger, digte, undertekster, skilte og artiklerog bliver nogle gange misundelig over, at ordene ikke er hans
24. marts 2007

Jens Unmack var på sommerferie i Vestjylland sidste år sammen med familien. Inden de tog af sted, havde han købt en bunke cd'er. Lydtapet til turen ud på heden. Mens familien kørte rundt blandt hybenbuske, zimmer frei-skilte og grantræer bøjet mod øst, så sang John Mogensen om den vej til Mandalay. Sangen blev siddende i Jens Unmack, selv efter han vendte hjem til København.

"Jeg kunne ikke få det billede ud af hovedet. John Mogensen, der stabler teaktræ favn på favn i den sjip-sjap-våde havn. Der er noget bodega- og havnearbejderstemning over det. Senere fandt jeg ud af, at sangen egentlig handler om det britiske imperiums sidste bastion, men da havde jeg allerede fået mine egne associationer til ordet Mandalay. For mig blev det til den lange rejse, man er på i sit liv."

Det endte med, at Jens Unmack lavede sin egen version af en sang om vejen til Mandalay. En parafrase. Den sjip-sjap-våde havn og ordet Mandalay er bevaret, men ellers er der ikke meget bodegastemning over Jens Unmacks sang. Måske lidt udlængsel og savn.

Lad tilfældigheden råde

Den sommerferie sidste år var en pause midt i skriveriet til den nye plade Aftenland Express. I de perioder er Unmack storforbruger af ord. Suger alt til sig og prioriterer ikke. Ord på skilte, i undertekster, i digte, i bøger, i artikler, på spisesedler og i sange kan inspirere ham til en tekst. Eller i hvert fald til at ville bruge ordene.

"Nogle gange læser jeg noget og bliver misundelig over, at ordene ikke er mine. Men i virkeligheden er alle tekster jo vraggods, vi samler op og gør til vores egne. Det handler vel egentlig om at lade tilfældigheden råde og stole på, at man selv kan forme en tekst af vragstumperne."

Engang havde han et arbejdsbånd. Otte timer af yndlings-tv-serier, en Rainer Werner Fassbinder-film og andet forskelligt. Han slog lyden fra og lod sig inspirere af underteksterne.

"Jeg prøver at lade være med at diktere teksterne. De skal helst komme lidt af sig selv, og jeg skal være lydhør over for dem og ikke lukke dem. Da jeg var ung, vidste jeg på forhånd, hvad jeg skulle skrive. Som om det var en stil med bundet emne. Det skal det helst ikke være. Den dialog med teksten, jeg har udviklet, gør det mere spændende nu."

Med samme åbenhed er han gået til Aftenland Express. Hans første soloplade efter Love Shop, Vejen hjem fra rock'n'roll, var en lang rejse i det samme spor. På den nye plade står Jens Unmack konstant ved sporskiftet og rykker det frem og tilbage. 17 numre. Faktisk skåret ned fra 23 sange. Fra selvmordsbombere i København over døden i de tungeste frakker en vinter i Dollerup Bakker og til ungdommens evige sommer. Korte og lange. Larmende og stille. Og det er skam med vilje. Producer Nikolaj Nørlund rådede Jens Unmack til ikke at lave den samme plade en gang til.

Den sunde bevægelse

"Det er usundt ikke at være i bevægelse. Så denne gang ville vi forsøge at udfordre os selv og formatet lidt. Det er en oplevelsesrejse gennem det, vi har været igennem i løbet af dette år. På den måde kan man sige, at nummeret 'Ensomt Tog' er en programerklæring for hele pladen."

Ensomt tog på et ensomt spor/Ingen ved hvor i morgen bor. Sådan starter sangen, der udstikker kursen for Aftenland Express.

"Hver sang skulle gerne være sin egen. Vi ville give frihed til, at noget kunne hænge frit. Nogle af sangene er derfor arrangeret til at være korte, nogle til at være larmende. Vi skulle gerne bevæge os fra sort til hvidt, så pladen er noget anderledes end, hvad vi er vant til."

Jens Unmack er denne gang meget spændt på at høre anmeldernes dom. For spørgsmålet er, om de overhovedet kan lide rejsen og numrene, der lever selv. Har eget liv uafhængigt af det forrige nummer. For anmelderne elskede Vejen hjem fra rock'n'roll. Men Jens Unmack forventer på ingen måde, at de skal kunne lide Aftenland Express lige så godt. De seks stjerner gav ham faktisk større frihed end pres.

"Det får man ikke to gange i træk. Så jeg turde godt satse lidt på denne plade."

Spørgsmålet er så, hvor stort et sats, det er. Lige meget hvad, så er Jens Unmack sikker på, at hvis albumformatet skal overleve, så skal det udfordres.

"Der er en tendens til, at vi ikke længere kan lave hit-parader. Tiden for de U2-lignende plader er forbi. Jeg vil gerne have en oplevelse, når jeg hører en plade. Og på den slags plade bliver jeg nægtet oplevelsen. De holder den i bur. Der er ingen skævheder og skøre udfald."

Man skal have tålmodighed med Jens Unmacks nye plade. Det mener han selv. Det er dér, udfordringen ligger. Ordene får liv, hvis man giver dem lov til det.

"Ord er ikke ligegyldige. De kan virkelig skabe en stemning, hvis man er bevidst om dem og giver dem plads. Hos mange af de såkaldt dansksprogede musik-ere er der en tendens til at springe over, hvor gærdet er lavest. Det bliver alibi-dansk. Det undrer mig. Ord giver musikken overbygning, hvis det bliver gjort rigtigt. Hvis man ikke tager sproget seriøst i sin sangskrivning, så er det ligesom at bygge Marmorkirken uden kuppel."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her