Læsetid: 4 min.

Rejser i fortiden

Over en periode på mere end syv år har forfatteren Jens-Martin Eriksen foretaget rejser til Sydøstasiens konkrete og mentale landskaber. Resultatet er tankevækkende og noget fragmentariske beretninger om opgør, selvransagelse og historiens spændetrøje
12. september 2006

Historien er konkret - vi står midt i den, og vi slipper aldrig af med den.

I Jens-Martin Eriksens nye rejsebog fra Sydøstasien er menneskene, han møder, enten fanget i deres personlige, den nationale eller den globale historie, eller begrænset af etnicitet eller religiøst tilhørsforhold. Kun en radikal konfrontation med den fælles fortid vil kunne skabe en acceptabel nutid - og forventningerne om en lys fremtid.

Med forfatteren besøger vi et Vietnam, der stadig er præget af "den amerikanske krig" og det efterfølgende opgør, et Cambodja, der står over for en omfattende retssag, der skal klarlægge Khmer Rouges folkedrab i halvfjerdserne - og et Thailand og et Malaysia præget af konflikter, der bunder i etniske og religiøse uoverensstemmelser.

Vietnam, Cambodja, Thailand, Malaysia - hvorfor skal vi her i Danmark vide noget om disse lande og deres interne problemer, kunne man spørge. De er dog så langt væk og står over for en række udfordringer så fjernt fra noget, vi kender herhjemme. Svaret findes ikke kun i den banale erkendelse af en virkelig globaliseringsproces, men lige så meget i de principielle historiske og eksistentielle overvejelser, der ligger i forlængelse af landenes til tider ufatteligt tragiske historier.

Ondskabens banalitet

I Cambodja er det retsopgøret med Khmer Rouge, der står i centrum. Under Pol Pots regime blev op imod to millioner mennesker slået ihjel inden for ganske få år. Et folkedrab af dimensioner. Og det er ikke længere tid siden, end at alle cambodjanere stadig er direkte berørte af katastrofen. Med Hannah Arendt i baghånden leder forfatteren Eriksen efter den personificerede ondskab. Hvordan ser disse mennesker ud, som er i stand til at begå uhyrligheder i så voldsomt omfang? Men ligesom Eichmann i Jerusalem er heller ikke Khmer Rouges bødler satan selv. De er, hvad Arendt med sin berømmede titel kaldte udtryk for "ondskabens banalitet".

Og hvordan kommer landet så videre? I øjeblikket forberedes en retssag mod de ansvarlige, der skal skabe klarhed og placere ansvar, men frem for alt løsrive cambodjanerne fra en fortid, der belaster enhver fremtids-optimisme. Men hvordan skal en sådan retssag føres? På hvilke betingelser?

Eriksen går på jagt efter centrale personer i opgøret, taler med folk på gaden, kolleger og udlændinge, han møder, for at danne sig et billede af en erindringskultur, der skal forløses. I erkendelse af, at historien aldrig slutter - at også opgøret er en del af den - må refærdigheden findes under de betingelser, der er mulige. Retfærdigheden er altid en relativ størrelse, men nogen retfærdighed er bedre end ingen.

Som der skrives med henvisning til Bertolt Brecht: "Man må vælge den retfærdighed, der en gang imellem er mulig." Retssagen bliver simpelthen nødt til at finde sted.

Skyller fortiden bort

Eriksen befinder sig i Bangkok i Thailand, da tsunamien i slutningen af december 2004 rammer kysterne, og på paradoksal vis bliver denne voldsomme naturkatastrofe til en form for befrielse fra historien. Det er, som om denne begivenhed, i hvert fald for en tid, skyller fortiden bort - nutiden overmander fortiden i en ny katastrofe, men uden bødler, kun med ofre.

På rejsen til Malaysia er det multikulturalisme-begrebet, der skal dissekeres i mødet med virkelige mennesker, der er del af et mindretal i noget, der udadtil kunne minde om en velfungerende multikultur. Men virkeligheden er en anden. Multikulturalisme er ikke et ideologisk begreb, der kan anvendes efter forgodtbefindende, som det som oftest er tilfældet i den hjemlige debat. Det er en konkret virkelighed, der savner konkrete løsningsmodeller. Som pigen fra det indiske mindretal i en muslimsk domineret kultur, der desillusioneret byder velkommen til det multikulturelle paradis. Og her bliver det særligt interessant for den europæiske læser, for det kunne jo tænkes, at der kunne samles værdifulde erfaringer fra en verden, som på mange måder er på vej til os, men som vi så sandelig også bevæger os hen imod.

Alle reportagerne, samtalerne og de mange overvejelser i bogen, der ledsager læseren rundt i et Sydøstasien spændt ud mellem fortid, nutid og fremtid, fremstår med en nøgternhed og distanceret seriøsitet, men også med en subjektivitet, der gør problemstillingerne nærværende i en dansk kontekst. Og der er ingen selvsmagende indadskuen, som man kender det fra andre prominente, danske rejsebogsforfattere.

I Timernes bro bliver intet begreb til en indholdsløs floskel og ingen personlig skæbne til statistisk materiale. Det er historien som personlig erfaring og den personlige erfaring som historie. Og netop her ligger den litterære rejsereportages styrke, når den er bedst.

Når det så er sagt, kan det ærgre, at bogen ikke vil hænge lidt bedre sammen. Det er en noget fragmenteret affære - stor spændvidde i tid, geografi og fortælleform lader læseren lidt alene med at konstruere sammenhænge i den samlede fortælling.

nJens-Martin Eriksen: Timernes bro. Rejser i Sydøstasien, Lindhardt og Ringhof, 326 sider, kr. 299,- ISBN 87-595-2424-3. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her