Læsetid: 3 min.

Reklameblokkens blod

Det er i reklamerne, at man kan finde de største danske skuespillertalenter og den store fortælling om middelklassen. I stramt fortalte historier og med et skuespil med både direkte folkelig appel og understrømme af desperation og ufrivilligt fangenskab
11. maj 2007

Vågn op. Der gemmer sig uudnyttede ressourcer i den danske skuespillerstand. Du kan se den hver aften pakket sammen i 30 sekunder lange reklamer. Hvor er de danske castere, producere og instruktører henne, når nationen har brug for dem? Sikkert i gang med at tage sig en kultursur kulturlur. Vågn op! Det er i reklamerne, at stortalenterne udfolder sig.

Det er f.eks. åbenbart, når man ser en herre ved navn Mads Mikkelsen: Hans indeklemte vrede, hans bistre selvhad på grænsen til væmmelse, hans sublimt slørede udtale. Manden har jo internationalt format og burde være med både her og der. Lige nu sidder han i en lille bil ved siden af en overvægtig kollega og reklamerer for Storebæltsbroen.

Eller tag ham nørden i reklamen for Punkt 1. Han hedder Nikolaj Lie Kaas, har jeg googlet mig frem til. Han får også kun sekunders spilletid, men det er tydeligt for enhver, at han besidder både tragisk og komisk sprængstof. Ved første øjekast er det hans spiddende parodi på de hårde hvidevarers førsteelsker, hans gennemmusikalske kejtethed, der springer i øjnene. Men hvis man kigger efter, så kan man se ensomheden i hans blik, hvordan det driver ham til vanvid. Og fryser man billedet kan man faktisk se et desperat råb om hjælp i hans øjne. "Luk mig ud!" skriger de.

Syder og bobler

For ja, jeg må tilstå: Jeg er begyndt at optage reklamerne på min harddisk, ja, faktisk har jeg ikke orket at se en film eller tv-serie i mange år. For det er jo i reklamerne, at talentmassen syder og bobler. Søren Pilmark, Niels Olsen, Nicolas Bro, Sofie Gråbøl, Mads Mikkelsen, Trine Dyrholm, Thomas Bo Larsen, Sofie Stougaard, Nikolaj Lie Kaas, Anne-Grethe Bjarup Riis, Søren Hauch-Fausbøll, Søren Fauli, Lars Brygmann. Og med yppige budgetter og stram fortælleøkonomi er der simpelthen også langt langt mere valuta for min tid. Præcist fortalte historier, klare pointer og et skuespil med både den direkte folkelige appel og så disse klare understrømme af desperation og ufrivilligt fangenskab.

Fletter man præstationerne sammen på tværs af reklamerne, så formidles et skæbnefællesskab på højt kunstnerisk niveau. Det viser sig, at det er her, fortællingen om den danske middelklasse bliver fortalt, ikke i langstrakte stiløvelser fra kultursure smagsudøvere på støtten. Ja, der tegner sig faktisk et billede af en skuespillerstand, der ikke er så stakkels, som jeg ville gøre den til i begyndelsen af denne artikel. En skuespillerstand som har regnet ud, at hvis de vil have ideelle betingelser for deres håndværk, så er det i reklamefilmen. Det er jo også her de mest subtile virkemidler får lov at ramme os på dybeste underbevidste niveau og transmittere middelklassens smerte. Som når Nikolaj Lie Kaas' øjne råber "luk mig ud!"

De ved, hvad de gør

Og det er her, at slowmotion-knappen på min harddisk-optager kommer til sin ret. For nogle gange er detaljerne så subtile, at man må nyde dem i langsom gengivelse i et kort anfald af tidsfråds. Først da mærker man for alvor suget fra afgrunden i Lars Brygmanns blik i Nykredit-reklamen. Først her kan man for alvor se Niels Olsens mesterskab i Schulstad-reklamerne. Hvordan han nådesløst udleverer den kastrerede kærlighedssyge mand i midtlivskrise bag panseret af gøgl og åndssvage ordspil. Her får man afkræftet, hvad nogle ellers har hævdet: At Niels Olsen har mistet troværdighed som produktformidler, efter at han har medvirket i en alvorlig langfilm som Brødre. Men det er bare galde fra onde tunger. Disse skuespillere ved tydeligvis, hvad de gør.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her