Læsetid: 5 min.

Rektor søges!

Til sommer forlader Gøsta Knudsen Danmarks Designskole efter knapt otte år som rektor. Meddelelsen om hans afgang falder sammen med, at utilfredse studerende har kommenteret skolens nye kurs med aktioner og debatmøder. En utilfredshed, skolens lærere godt forstår
22. december 2006

Danmarks største designskole skal til at finde ny rektor. Nuværende rektor ved Danmarks Designskole, Gøsta Knudsen, har nemlig ikke tænkt sig at søge stillingen igen, når hans kontrakt udløber til sommer. Af personlige grunde, meddelte han skolens ansatte og studerende i en mail, efter at beslutningen blev offentliggjort. Men til Information siger han, at otte år på rektorkontoret må være nok.

"I syv år var jeg rektor for Arkitektskolen Århus, nu har jeg været her i snart otte. Det synes jeg er en passende periode, det er på tide at prøve noget nyt."

Beslutningen om hans afgang bliver offentliggjort i en tid, der er præget af utilfredshed med skolens linje blandt de studerende. Og den utilfredshed kan skolens undervisere sagtens sætte sig ind i.

I forbindelse med skolens akademiseringsproces, hvor praktisk formgivning forenes med teoretisk forskning, er studieordningerne blevet ændret i et væk. Det har ifølge de studerende givet forvirrende og usammenhængende undervisningsplaner, forvirrende udmeldinger og for lidt tid til den praktiske formgivning og materialeerfaringerne. Det resulterede i, at kulturminister Brian Mikkelsen blev mødt med bannere og protesttaler, da han besøgte skolen i slutningen af november. 'Rektor søges', stod der på et af dem, og det har nu vist sig at holde fuldstændig stik.

Men Gøsta Knudsens kommende afgang har intet at gøre med de studerendes protester, siger han selv.

"Protester er der jo ikke noget nyt i, for på Danmarks Designskole er der altid gang i den. Jeg vil nærmest sige, at hvis der var total stilhed, var der noget galt på skolen. Der er mange følelser på spil i det her," siger Gøsta Knudsen.

Manglende faglighed

Erlend Kyte, der var en af initiativtagerne til aktionen, mener dog, at den nuværende situation er usædvanligt uholdbar.

"Der er en total mangel på faglighed, som det er nu. Vi vil gerne være et universitet, men det må ikke ske på bekostning af materialeerfaring og formgivning. Lige nu forsvinder tiden på værkstederne og erstattes af ECTS-point, bøger, vi skal læse, og rapporter, vi skal skrive. På den måde bliver vi dårlige generalister og dårlige formgivere. Og det har været et problem længe," siger Erlend Kyte, der har siddet i skole-rådet, hvor problemerne er blevet diskuteret igen og igen.

"Vi kan ikke se, hvilken vej man vil have, at vi skal gå. Man har en plan, som er totalt uigennemsigtig, og som sigter på et bestemt resultat i 2010, men vi går altså på skolen nu. Vi føler os, som om skolen bare skal være færdige med os, så man kan komme videre. Vi ønsker, at akademiseringen skal fungere parallelt med det praktiske, men det er altså ikke gratis at drive værksteder," siger Erlend Kyte, der er tredjeårs-studerende.

Også Ane Eline Sørensen, en anden af initiativtagerne, mener, at omstillingsprocessen har fået skolen i knæ rent indholdsmæssigt.

"Vi kæmper med drift og struktur i stedet for at arbejde med den faglige udvikling. Men vi som studerende vil ikke spilde vores dyrebare studieår på at være gidsler i en omstillingsproces, og det er vi blevet. Vi oplever en fuldstændig fragmenteret uddannelse, hvor der mangler sammenhæng. For eksempel hænger det ene kursus ikke sammen med det næste, og indholdet i det ene semester har intet at gøre med det forudgående semester. Og planlægningen kuldsejler konstant. Det er, som om det hele er kastet op i luften, og så håber man, at det lander rigtigt," siger Ane Eline Sørensen, der også sidder i skolerådet.

Hun mener, at akademiseringen er en kvalificering af uddannelsen, hvis den støtter op om formgivningen og ikke kører i et separat spor. Men det gør den ifølge Ane Eline Sørensen nu.

"Vi som studerende famler i blinde uden at vide, hvilken retning skolen ønsker at uddanne os i."

En beskåret skole

Men rektor Gøsta Knudsen mener ikke, at omstillingen er sket på bekostning af de praktiske færdigheder.

"Kritikken holder ikke stik. Vi har hele tiden valgt en vej, hvor vi skal finde et krydspunkt mellem den håndværksmæssige tradition og den universitære metodetilgang. Vi har hele tiden været bevidste om, at det ikke måtte ske på bekostning af evnen til at give form. Og hvis du ser dig om på skolen, så ser du, at det er lykkedes. Vores værksteder er i brug, det er en skole med maser af formgivning, masser af kreativitet, masser af nytænkning," siger Gøsta Knudsen.

Men blandt skolens lærere er der forståelse for de studerendes frustrationer.

"I hele lærergruppen har der længe været en dyb frustration over, hvordan omstillingsprocessen er blevet håndteret. Efter manges opfattelse er omstillingen fra det praktisk orienterede til designteorien gået lige lovligt stærkt. Blækket er dårlig tørt, før man laver noget om igen, og den seneste studieordning er ikke mere end seks måneder gammel. Men det er på tide, at vi siger: 'Vi må evaluere det, vi gør'," siger Jens Overbye, der er underviser på Møbel- og Rumdesign. Jens Overbye mener, at elevernes brok over manglende undervisning er velbegrundet, for antallet af lærere er blevet kraftigt beskåret de seneste år.

"Det koster penge at sætte forskning i gang. Frustrationerne går meget på omlægninger og nedskæringer, at der går midler fra undervisning til forskning, at de studerende ikke ser lærerne, og at de teoretiske designredskaber ikke hænger sammen med de praktiske. For de to ting foregår i høj grad i separate rum," siger han.

Men at designskolen skal rumme både teori og praksis, er Jens Overbye ikke i tvivl om. Lige siden 70'erne har lærerne selv kæmpet for at få forskningen inden døre. For der er brug for at bygge på de gamle fagområder i design og kunsthåndværk og parre dem med en akademisk tilgang.

"Med udgangspunkt i traditionen går vi ind for fornyelse, så vi kan udvikle designområderne og opdage nye felter i design. Men lige nu strør man om sig med designbegreber, som ingen ved, hvad er. Man importerer teorierne fra kunsthistorien og antropologien, men dyrker ikke de teorier, der ligger implicit i fagene."

Optagelser af aktionen på Danmarks Designskole kan ses på: http://www.youtube.com/results?search_query=danmarks+designskole

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu