Fra i år skal der penge op af lommen, hvis borgere uden for EU ønsker at studere i Danmark. I bestræbelserne på at bringe danske uddannelser i front i det internationale kapløb og samtidig sikre, at danske skattekroner bliver anvendt fornuftigt, har regeringen besluttet, at danske universiteter skal opkræve gebyrer fra studerende fra ikke-EU-lande.
Men den strategi kritiseres af rektor fra Aarhus Universitet, Lauritz Holm-Nielsen, som tidligere har arbejdet for Verdensbankens afdeling for forskning og udvikling.
"Danmark skal deltage i det internationale samfund. Men i stedet for at gennemtænke hele reformen fra starten, tager man nu kun fat på et lille hjørne, og så kommer det til at virke som et selvmål. For det første er Danmark næsten usynlig på det internationale marked for uddannelser. Skulle der alligevel være nogen, der får øje på os, bliver de måske nok lidt overraskede, når de kommer herop og opdager, at de er de eneste, der skal betale. Deres danske medstuderende får samme vare, men uden at skulle betale en krone," siger han til Magisterbladet.
Rektor på Aalborg Universitet, Finn Kjærsdam, mener heller ikke, at universiteterne får gavn af brugerbetalingen.
"Med undtagelse af ganske få uddannelser med lave taxametre er vi ikke tilstrækkelig konkurrencedygtige. Desuden får de studerende jo slet ikke samme service, som hvis de betaler i enten England eller Australien," siger han.
Sats på de fattige
Fremfor at satse på betalingsdygtige udlændinge byrde man sikre langt bedre betingelser for fattige men højtbegavede folk, hvis chancer i hjemlandet er ringe. Der er nemlig en langt større sandsynlighed for, at de efter endt uddannelse vil blive og arbejde i Danmark, påpeger Finn Kjærsdam.
"De, der selv kan betale, får sig en uddannelse og drager hjem igen. Det er for Danmark langt mindre interessant," siger han.
Lauritz Holm-Nielsen peger på, at der skal gang i en massiv markedsføringsstrategi, hvis vi skal tiltrække studerende med penge på lommen. Det kræver en betydelig investering, og at sende et par mand til Kina for at reklamere er langt fra nok.
"Det rækker slet ikke. Vi konkurrerer med ekstremt synlige universiteter i bl.a. England og USA og skal samtidig bekoste uddannelse af lærere, nye studenterboliger, mentorordninger, sprogkurser osv.," siger han.
Regeringen har endnu ikke løftet sløret for, hvor mange penge der bliver afsat til at markedsføre Danmark som universitetsland. Indtil videre er det op til det enkelte universitet, og det er næppe tilstrækkeligt, mener Lauritz Holm-Nielsen.
Formand for Rektorkollegiet og rektor på Syddansk Universitet, Jens Oddershede, mener godt, at danske universiteter kan tiltrække betalingsstuderende - på sigt.
"Men vi vil se en nedgang i antallet af udenlandske studerende i 2006 og måske også i de kommende år," siger han.
For få stipendier
Jens Oddershede mener dog, at man burde være mere ambitiøs i forhold til at udbyde stipendier til de bedste fra udlandet. På regeringens finanslovsforslag er der blot afsat midler til, at universiteterne kan søge bevillinger til stipendier svarende til omkring 75 studerende.
"Det er simpelthen alt, alt for lidt. På SDU får vi syv af disse, og sidste år havde vi 120 af den slags studerende. Der skal flere stipendier til, og vi skal have mulighed for at dele dem op," siger han.
Jens Oddershede er enig i, at Danmark skal gøre mere for at markedsføre sig, hvis vi skal fastholde vores markedsdele. Han peger på, at Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet har postet ca. seks millioner kroner i et treårigt pilotprojekt, der skal markedsføre tekniske uddannelser i Sydøstasien.
"Det sker meget systematisk og med henblik på at skabe erfaringer om, hvordan man bedst gør den slags. Men jeg mener, at vi skal gå efter bestemte markeder, og en alliance med andre skandinaviske lande kunne være interessant i den sammenhæng. Norden, og især Skandinavien, er måske nok bedre kendt i udlandet end Danmark," siger han.
Mens Norge, Sverige og Finland fortsat har gratis uddannelser for udenlandske studerende, er det nu slut i Danmark. Og det vil efter al sandsynlighed komme til at koste på kort sigt, hvor de studerende vil søge andre steder hen, vurderer Jens Oddershede.
"Når jeg alligevel er optimistisk, skyldes det, at jeg tror, at vi er et godt land at læse i. Her er sikkert, og man får noget for pengene - også rent uddannelsesmæssigt," siger han.
Finn Kjærsdam deler ikke helt sin kollegas optimisme. Han peger på, at omkring 10 procent af de studerende på Aalborg i dag er udlændinge, og halvdelen af dem kommer fra lande uden for EU. En stor del af dem vil næppe vælge Danmark, når de skal til at betale, mener Finn Kjærsdam. Han føler sig ikke overbevist om, at salgskampagner for danske universiteter er vejen frem.
"Man kunne ligeså godt bruge pengene på stipendier. Vejret er køligt, leveomkostningerne er høje, og så har vi jo ikke lige frem travlt med at invitere fremmede indenfor," siger han.
I dag læser omkring 500 udenlandske studerende fra 85 lande i Danmark. Det internationale uddannelsesmarked anslås til at have en værdi på 250 milliarder kroner.
