Læsetid: 3 min.

Religion og politik

Hvad Luther mente, og hvad luthersk kristendom mener i dag
13. juni 2007

Det er tilsyneladende en uudryddelig misforståelse, særligt blandt politikere af borgerlig observans, at Luther mente, at religion og politik ikke hører sammen. Luthers opgør med romerkirkens forståelse af, at også det verdslige 'sværd' var under kirkens domæne og kun udlånt af den til de verdslige myndigheder til brug under kirkelig vejledning, er takket være en veludviklet evne til at bringe Luther ud af hans historiske samtid blevet tolket derhen, at Luther skulle have påstået, at der skal være vandtætte skotter mellem religionen på den ene side og samfundet og de værdier, vi former det ud fra på den anden. Det er lige før, Luther også tillægges synspunktet om, at religion er en privatsag.

Det er derfor et godt valgt tidspunkt, når man nu genudgiver en dansk oversættelse af det skrift, hvor Luther fremsætter sine synspunkter på netop forholdet mellem religion og politik og i den forbindelse formulerer sin berømte sondring mellem et åndeligt og et verdsligt regimente.

Anledningen til skriftet

Luther skrev stort set udelukkende lejlighedsskrifter. Det var i den slags skrifter, det meste af hans afgørende teologiske overvejelser blev til. Således også med skriftet om religion og politik, som har titlen Om verdslig øvrighed, hvor langt man er den lydighed skyldig. Morsomt nok er det lige netop det, der er hans udgangspunkt: hvornår man som kristen ikke længere skal adlyde myndighederne.

Ved rigsdagen i Worms havde man besluttet, at Luther og hans tilhængere skulle være fredløse, hvilket hurtigt kom til at koste nogle af Luthers meningsfæller en tur på bålet. I forlængelse af rigsdagens beslutning havde en nidkær hertug påbudt, at man i hans hertugdømme skulle aflevere Luthers oversættelse til tysk af Ny Testamente, såfremt man havde anskaffet sig et sådant. Derfor fremkom spørgsmålet, hvordan man skulle forholde sig - skulle man adlyde øvrigheden, også når den krævede en opgivelse af evangeliet?

Luther svarede med skriftet om verdslig øvrighed. Hvad angår den konkrete sag måtte svaret være, at når myndighederne overskred deres beføjelser ved at blande sig i trosspørgsmål, måtte man have lov til at nægte at udlevere oversættelsen. Man måtte ikke sætte sig til modværge med magt, for magtudøvelsen tilhører øvrigheden, men man skulle ikke adlyde for enhver pris.

Luther mente, at man også i andre tilfælde kunne nægte at udføre handlinger, som blev én pålagt af myndighederne. Det hørte til de absolutte undtagelser, men såfremt fyrsten eller hvem, der nu måtte have den verdslige magt, måtte forsøge at tvinge én til at handle mod evangeliet og til at optræde uretfærdigt over for ens næste, har man ret, ja ligefrem pligt til at nægte. Tvinges man f.eks. til at deltage i en krig, som man mener er uretfærdig, og befales man derved til at optræde på en måde over for ens næste, som man finder uretfærdig, skal man nægte sin deltagelse.

De to regimenter

I skriftet fremfører Luther sin skelnen mellem et verdsligt og et åndeligt regimente. I denne verden er det nødvendigt, at der er en øvrighed som "bærer sværdet", for ellers vil de stærke tryne de svage.

Det er af hensyn til de svage, at der skal udøves magt. Det er det verdslige regimentes pligt. Det åndelige regimentes pligt er at forkynde evangeliet uden udøvelse af magt. Det åndelige regimente må aldrig betjene sig af magt, mens det verdslige regimente skal sørge for at handle således, at det bl.a. er til gavn for og beskyttelse af de svage. En verdslig øvrighed måtte derfor betragte sig som forpligtet på kristendommens tale om næstekærligheden, om hensynet til de svage osv. Det var kirkens opgave at fortælle den verdslige øvrighed om indholdet af denne forpligtelse, hvilket Luther da heller ikke forsømte at gøre i sine skrifter om fattigforsorg, rentetagning, skolevæsen m.m..

Det er ikke så ligetil at sætte Luthers lære om forholdet mellem religion og politik på en formel.

Og skal man gå videre og føre Luthers opfattelse frem til i dag, skal man ligeledes træde varsomt. Som teologen Svend Andersen klogt gør opmærksom på, er nutidig luthersk kristendom ikke det samme, som "hvad Luther sagde".

Informative kapitler

Derfor er det godt, at bogen ud over Luthers egen tekst, både i dens tyske udformning og dansk oversættelse, også har medtaget nogle meget informative kapitler om skriftets tilblivelseshistorie og om en nutidig forståelse af Luthers lære. Så kan enhver sætte sig ind i såvel den historiske baggrund som Luthers egne ord.

De skal nok vise sig noget mindre primitive end de holdninger, han fra tid til anden må lægge navn til.

* Martin Luther:

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her