I disse dage prøver pladeselskabet EMI igen at puste liv i the Beatles med albummet Love, der er et remix af the Fab Fours sange lavet af 'Den Femte Beatle' George Martin og hans søn Giles.
Anmelderne har de store roser fremme - som altid. De er bestemt fortjent. Love er et flot værk udelukkende skabt af originale elementer fra de gamle masterbånd, og den nu 80-årige George Martin skriver sig ind i en ung tradition håndhævet af snotnæsede DJ's og computerremixere.
Remix kultur eller mash up kaldes det. En mash up går ud på at blande to forskellige albums eller sange - gerne med to forskellige kunstnere - med hinanden og på den måde skabe et nyt værk. Remixet kender de fleste af os, når en kunstner skal have peppet sit hit op til dansegulvet og finder en ung DJ til opgaven. Eller fra hip hoppen, der fra starten har betjent sig af lyd- og rytmesekvenser lånt fra andres plader.
Sjovt nok har Love et fortilfælde, som EMI dog helst ønsker at fortie. Det er kun et par år siden, at selv samme EMI gjorde alt for at sagsøge en ung amerikansk remixer langt ned i helvede, da han klippede The White Album med The Beatles sønder og sammen på sin billige computer for siden at remixe det med acapella- sporet fra rapperen Jay Z's The Black Album. Resultatet blev det vittige og meget originale The Grey Album.
EMI måtte overgive sig til kopien
Men det var desværre ulovligt, fordi DJ Danger Mouse krænkede the Beatles' ophavsret. EMI sagsøgte ham, og han måtte trække sit album tilbage.
Det eneste problem var, at det allerede var ude på nettet og blev flittigt distribueret. På ganske kort tid var det downloadet over én million gange, godt hjulpet på vej af aktivistorganisationen Downhill Battle, der arrangerede The Grey Tuesday, hvor en stor mængde websites over hele nettet i løbet af en enkelt tirsdag stillede The Grey Album til rådighed som download.
Selv om IFPI og EMI her i Danmark forsøgte at skræmme enkelte ejere af websites med truende e-mail, hvis ikke de fjernede deres link til The Grey Album, så smed EMI håndklædet i ringen.
Albummet blev i 2004 valgt til årets bedste i magasinet Entertainment Weekly. Senere indgik DJ Dangermouse et forlig med pladeselskabet, da han blev producer på The Gorillaz' andet album - udgivet af EMI. Og i dag er han en del af hitduoen Gnarls Barkley, der også udkommer på EMI.
Til gengæld nægter han tilsyneladende at udtale sig offentligt om The Grey Album. En del af forliget? Måske - måske ikke.
Med Love har vi så fået det første officielle mash up-album, som man ovenikøbet kan lytte til på det officielle Beatles-website. Man kan pege fingre ad EMI, men vi kan også vælge at betragte albummet som det første skridt på vejen mod en forståelse af en ny kulturform, hvor vi så at sige står på hinandens skuldre i vores kreative udfoldelse, som organisationen Creative Commons udtrykker det.
Flere og flere kunstnere udfordrer nemlig på hver sin måde de gældende forestillinger om ophavsret og arbejder sig frem mod en situation, hvor kulturel produktion og udvikling ikke styres af lovgivningen, men lader kunsten være med til at stimulere en kultur baseret på fællesskab frem for ejerskab.
En af dem er tyskeren Cornelia Sollfrank, der var i København i sidste uge til et seminar om samplet kunst. Sollfrank "forgriber" sig på et andet tresserikon, nemlig Andy Warhol. Hun har lavet en "net.art generator" - et stykke software, der 'sampler' digitale versioner af Warhols berømte blomsterbilleder, dels for deres skønhed, dels for at fremprovokere en retssag med Andy Warhol Foundation. Hun udstiller sine Warhol-kopier under titlen This is not by me sammen med et tv-interview med Warhol, hvor hun har klippet sig selv ind som interviewer. Ud fra et kunsthistorisk perspektiv vender hun Warhols egne metoder og motiver på hovedet og manipulerer på den måde sit videomateriale frem til, at Andy Warhol giver hende lov til at manipulere med hans værker som en forlængelse af hans egne metoder.
Warhol lod sine assistenter seriefremstille sine værker, og blomsterbillederne bygger angiveligt på fotos taget af en kvindelig fotograf - ikke Warhol selv. Til konferencen i København fastholdt Cornelia Sollfrank, at en eventuel retssag med The Andy Warhol Foundation set fra hendes synspunkt vil være en naturlig del af hendes kunstværk.
Ingen udsigt til kopier af nyheder
Måske The Warhol Foundation vil tage konsekvensen og lade assistenterne remixe Warhol eller ansætte Sollfrank til opgaven som en anden George Martin?
Det sker helt sikkert ikke hos Danske Dagblade. Her står man fast, når allestedsnærværende Google vil lancere en nyhedstjeneste, der samler nyheder fra alle nyhedskilder i et givent land. Tjenesten dækker uden problemer USA og en del europæiske, asiatiske og latinamerikanske lande. Senest er Sverige og Norge kommet med, men herhjemme har Danske Dagblades Forening sat hælene i med henvisning til den såkaldte Newsbooster-sag, der gjorde det ulovligt at linke systematisk og kommercielt med baggrund i Ophavsretslovens database-paragraf. Det vil til gengæld sige, at f.eks. en blogger godt må dyblinke i enkeltstående tilfælde.
Det har den danske blogger Claus Dahl benyttet sig af med tjenesten Kioskbaskr - www.classy.dk/kioskbaskr, hvor avisernes overskrifter bliver remixet i overraskende nye kombinationer, som er langt mere underholdende end originalerne.
Ganske som EMI fejlagtigt frygtede, at Beatles ville tabe salg ved uautoriserede remixeres mellemkomst, så frygter danske dagblade tilsyneladende, at læserne vil foretrække deres konkurrenters version af de samme nyheder. Derfor vil aviserne ikke linke til andre steder på nettet og ej heller lukke op for at modtage link udefra. På trods af at begge dele kun ville medvirke til at kvalificere indholdet yderligere, fordi det indgår i en ny og interessant helhed. Og formodentlig giver flere læsere til de mest interessante aviswebsites - altså dem der tør fungere som startsted for læserens tur ud på nettet - en slags navigator til nye oplevelser frem for et fængsel af ophavsretsbeskyttet indhold.
Nøjagtig som både DJ Dangermouse og nu det nye Beatles-album har drevet folk ned i cd-butikkerne for at købe de originale skiver med The Fab Four. Der jo i øvrigt startede med at stå på skuldrene af rockens stamfædre som Little Richard og Chuck Berry, da de grundlagde karrieren i Hamborgs Star Club.
Det var en kreativ fortolkning, nøjagtig som remixet, der ikke er en forbrydelse, men en kunstners redskab til at fortolke og dele sine rødder og inspirationer med andre. Ofte af kærlighed til det oprindelige værk.
