Læsetid: 3 min.

Det rene bræk

Lukas Moodysson vil gerne redde verden, men 'Et hul i mit hjerte' gør kun elendigheden værre. En stor svensk instruktør er gået i sort
27. maj 2005

Lukas Moodysson har en naiv forestilling om, at han kan ekskludere onde ting fra verden ved at inkludere dem i sine film.

Det har han sagt i et interview, og det kan forklare, hvorfor Et hul i mit hjerte er en rædselsfuld film, som er umulig at holde af. Grimhed, dårlig smag, klaustrofobi, ensomhed, desperat konsum, psykisk terror, misantropi, misogyni, vold, sadisme, incest, pornografi, ydmygelse, livslede, ildelugt, masochisme, kosmetisk skamlæbeoperation, opkastning i mund, anale udblokninger og et glas vand serveret fra toilettet har Lukas Moodysson fået plads til på 98 minutter - og så har jeg sikkert overset et par sager, for det skal indrømmes, at jeg indimellem fulgte opfordringen fra første replik: Luk øjnene!

Eller også døsede jeg bare hen, ligesom filmens mandlige pornomodel gør det midt i action. Det er nemlig en af filmens triste paradokser, at vreden og provokationerne udtømmer sig selv - billedbombardementet bedøver sanserne - så man tager sig i at føle overraskende lidt, når de første chok har lagt sig. Der er personer på lærredet, som lider og burde fremkalde ens empati, men nede i biografsalen er man temmelig ligeglad.

Grotesk reality-tv

Filmen formår dog at fastholde en knugende klaustrofobisk stemning, og det er ikke svært at sætte sig ind i Moodyssons idé. Stort set hele filmen foregår i en lille svensk forstadslejlighed, hvor Rickard optager en amatørpornofilm med wannabee'en Tess og vennen Geko, mens hans menneskesky søn Eric forsøger at afskærme sig med dagdrømme og industrial i hovedtelefonerne. Som en grotesk pendant til et reality-tv a la Big Brother begynder grænserne at skride for den sammenbragte familie. Rickard og Geko bliver mere og mere infantile og aggressive over for Tess, der gradvist finder sammen med Eric i noget, som måske kan udvikle sig til et venskab eller mere. Her er et lille sprække af håb, og det bliver visuelt understøttet af drømmebilleder fra en sommervarm kornmark. Men bortset fra disse få åndehuller er filmen en mildt sagt dyster allegori, hvor de fire i lejligheden øjensynlig skal udgøre en slags miniature af den vestlige ydmygelseskultur. Den store mediemaskine - film, tv, blade, reklamer - lokker med skønhed, rigdom og hurtig berømmelse, men tilbyder traumatiserede tabere som Rickard, Tess og Gego 15 sekunders ydmygelse for åben skærm - hvis de vel at mærke er så heldige og ikke, som Tess, bliver vraget til Big Brother!

Denne historie er vigtig, men Lukas Moodysson har valgt en 'avantgardistisk' form, der har til hensigt at formidle medievanviddet og personernes indre smerte, men som desværre virker stik modsat. Den kaotisk-fragmenterede klippestil veksler mellem traditionelt drama, pornofilmoptagelser, musikvideospas, monologer, ekspressive kamerakøreture langs gulve og karme, symbolsk leg med barbie-dukker og - gudhjælpemig - næroptagelser fra en skamlæbeoperation! Læg dertil en støjende, til tider maskingeværagtig lydside - og vi har en film, der ligner en mellemting mellem en socialpornografisk dokumentar, et overgearet ungdoms-tv-program og undergrundsvideokunst fra de knapt så glade punkdage i 1980'erne.

Gået i sort

Formen er prætentiøs og trættende, og man behøver bare lukke op for Kanal København efter klokken 24 for at se den ægte pornovare, der er langt mere fascinerende, forstemmende og frastødende, end Moodyssons film nogensinde bliver. Og instruktørens demonstrative, digitale tilsløring af labels for kommercielle produkter, der tilfældigvis er fanget af det håndholdte kamera, kan ikke undgå at virke noget komisk: Der er ingen grund til at frygte at gå kapitalens ærinde, for der er absolut ingen reklameværdi i denne film!

Lukas Moodysson vil gerne redde verden, men Et hul i mit hjerte gør kun elendigheden værre. Hvor han i Fucking Åmål og Tillsammans bragte sig på niveau med sine karakterer og med suveræn nuancerigdom løftede det trivielle til poesi, så forvandler hans poesi sig denne gang til trivialitet. Lilja 4-ever var et stærkt hudløst drama om trafficking, men også et varsel om en kunstner med en bombastisk skyggeside. Så man kan kun frygte det værste, når Moodysson i interviewet her på siden proklamerer, at Et hul i mit hjerte er en mellemstation til et filmisk nulpunkt. En stor svensk instruktør er gået i sort.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her