Læsetid: 3 min.

Rent erhverv

28. september 2002

Selskaber, der udgiver aviser og magasiner, vil ikke kunne overleve ret længe på markedet, hvis de ikke bliver drevet som erhvervsvirksomheder. Det gælder også de selskaber, der udgiver dagblade som Information og Kristeligt Dagblad. Nok er der for virksomheder af denne karakter ingen forventninger om, at der skal gøres plads til et vist afkast til de oprindelige investorer. Selve eksistensberettigelsen ligger i det idégrundlag, der er bærende for avisen. Men det hindrer ikke, at der skal tjenes flere penge, end der gives ud.
Når de trykte mediers rolle og funktion som erhvervsvirksomheder bliver diskuteret, er det altså gradsforskellene, der er de afgørende. Nogle er mere ’erhverv’ end andre. Men også inden for den del af branchen, der som regel og med god grund bliver betragtet som den mest kommercielle del, er der en traditionsbestemt tolerance over for profitrater, der i de fleste andre erhverv ville blive anset for klart utilfredsstillende.
Den tradition er imidlertid ved at blive svækket. Da den norske koncern Orkla overtog Det Berlingske Officin blev der som målsætning fastsat et nettoafkast, der minder svært meget om kravet til virksomhederne i andre brancher. Det er derfor forståeligt nok, at Officinets administrerende direktør, Joachim Malling, omtaler sit udgiverselskab som en »industrivirksomhed«.

Anledningen er, at det ledende regeringsparti har offentliggjort sit regnskab for 2001. Af noterne til dette regnskab fremgår det, at Det Berlingske Officin sidste år ydede et tilskud til både V og K på 75.000 kroner. Beløbet skulle bruges til valgkampen. Den anden velynder, der optræder i Venstres regnskabsnoter, er Egmontkoncernen. Direktør Steffen Kragh oplyser, at hans selskab gav omkring 25.000 kroner til Venstre, de konservative og Det Radikale Venstre – men at han efter sin tiltræden har standset denne praksis.
Af de reaktioner, Jyllands-Posten har indhentet fra medieforskere og andre, fremgår det klart, at den berlingske sag betragtes som mere interessant end Egmonts. Det afspejler, at der stadig knyttes særlige forventninger til dagbladene og deres nyhedsformidling. Det er forventninger, der er forbundet med begreber som uafhængighed og redaktionel frihed.
Men hvor meget er der tilbage af en sådan uafhængighed og frihed, hvis den allerøverste ledelse giver penge til bestemte politiske partier – i dette tilfælde ud fra et klart ønske om at bidrage til et regeringsskifte?
Svaret fra Berlingske Tidendes chefredaktør, Karsten Madsen, er klart nok: Der er det hele tilbage. Hans avis bliver tilvirket ganske uafhængigt af de dispositioner, som direktør Malling måtte foretage.

Indirekte fÅr chefredaktøren alligevel sendt et signal om, hvad han mener om en sag, han intet har kendt til. Han har tidligere været administrerende direktør på et par aviser uden for København. Men i den egenskab har han altid afvist anmodninger om partistøtte op til et valg. Og det vil han fortsat gøre – med den begrundelse, at »det er langt fra dansk kultur«.
Det kan vel kaldes en invitation til debat, næste gang der er chefmøde i den berlingske koncern. Men her vil direktøren sandsynligvis gyde olie på vandene ved at gentage den udtalelse, han har fremsat i den aktuelle anledning. Nu vil også han nemlig overveje, om der i fremtiden skal ydes støtte til bestemte partier.
Begrundelsen er LO’s meddelelse om, at det vil afvikle sin mangeårige støtte til Socialdemokratiet. Med netop dét argument fastholder Joachim Malling forestillingen om hans koncern som en »industrivirksomhed,« der handler ud fra nære økonomiske interesser. I dette tilfælde kunne de eksempelvis handle om, at hans virksomhed grumme gerne vil have del i et privatiseret TV 2.
Redaktionen har ganske givet været uvidende om de økonomiske bidrag til VK-partierne. Ikke desto mindre var Berlingske Tidende under valgkampen sidste år så langt fra et mønstereksempel på afbalanceret politisk journalistik. Og dermed ydede redaktionen temmelig sikkert et større bidrag end koncernledelsen til det valgresultat, der førte til regeringsskiftet.

tok

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her