Læsetid: 4 min.

Republika Karadzica

3. juli 1997

MAGTKAMPEN HOS de bosniske serbere mellem præsident Biljana Plavsic og hendes forgænger Radovan Karadzic og hardlinere i det regerende Serbiske Demokratiske Parti (SDS), udspiller sig nu for åben tv-skærm i Republika Srpska, den serbiske del af Bosnien-Herzegovina.
Præsidenten fik tirsdag aften for en gang skyld adgang til tv og holdt en 40 minutter lang tale, hvor hun angreb Karadzic-klanen for at berige sig på de almindelige bosniske serberes bekostning gennem "skamfulde" smugleraftaler. Plavdic svor, at hun ville kæmpe til det sidste for at beholde den magt, som SDS vil tage fra hende, hvis hun ikke dropper sine planer om at fyre indenrigsminister Dragan Kijic. Denne nægter til præsidentens store fortrydelse at undersøge korruptionsanklager mod to firmaer, som ejes af henholdsvis Karadzic og Momcilo Krajisnik, de bosniske serberes repræsentant i det kollektive, multietniske præsidentråd for hele Bosnien-Hercegovina.

FOR MANGE BOSNISKE serbere er det første gang, at de hører en så direkte kritik af Karadzic, der officielt ikke har en politisk position, men som i realiteten styrer både politi, medier, økonomi og SDS fra sit domicil i Pale, kun 25 kilometer fra Sarajevo. Trods sin tv-optræden, som formentlig kun er blevet til noget ved hjælp af sympatisører indenfor hæren, er det langt fra sikkert at Plavsic kan undgå, at de bosniske serberes parlament afsætter hende, når det træder sammen fredag i Pale. Et skridt, som ville være imod forfatningen, men som langt fra er utænkeligt qua Karadzic' enorme indflydelse på trods af, at han blev tvunget til at træde tilbage af det internationale samfund sidste år.
Situationen er nu så opkørt, at det internationale samfund forbereder sig på alle muligheder. Selv den amerikanske Bosnien-udsending, Robert Gelbard, undlod på et pressemøde i Sarajevo undlod at give sin entydige opbakning til præsident Plavsic' status. Kun Frankrig er indtil nu kommet på banen med støtte til hende, idet en talsmand for det franske udenrigsministerium i går sagde, at Frankrig "ikke kan tolerere, at personer, der er sigtet af den internationale krigsforbryderdomstol i Haag (Karadzic, red.), har en rolle i det politiske liv".

AT IKKE FLERE i denne situation har skyndt sig på banen med støtte til Plavsic kan undre, eftersom hun - trods sine ekstremt nationalistiske og anti-muslimske holdninger og gerninger under krigen - har vist sig som en kende mere samarbejdsvillig og pragmatisk end andre politiske ledere i Republika Srpska. Særligt med hensyn til at gennemføre Dayton-fredens foreskrifter om at opbygge føderale strukturer mellem de to enheder af Bosnien, Republika Srpska og den muslimsk/kroatiske Føderation.
Plavsic er godt nok heller ikke meget for tanken om det multietniske Bosnien, som er endemålet for Dayton-aftalen. Men hun erkender formentlig, at de bosniske serbere på længere sigt er bedst stillet ved at samarbejde med omverdenen. Og dermed få del i en hårdt tiltrængt donorhjælp. Eksempelvis er det netop sidste uges aftale mellem serberne og muslimerne/kroaterne om en centralbank, ny valuta og ny toldadministration, som sandsynliggør at genopbygningspenge nu også kan tilflyde de bosniske serbere. Hidtil er næsten al donorhjælp gået til Føderationen, fordi de bosniske serbere sidste år udeblev fra donorkonferencen. Det var også Plavsic, som tidligere på året talte kraftigt imod en samarbejdsaftale mellem Republika Srpska og Jugoslavien, da det kan tolkes som et forsøg på - i modstrid med Dayton - at sammensmelte de to områder til et slags Storserbien.
Det er relativt pragmatiske handlinger som disse, som på en gang har givet hende relativ sympati i omverdenen og gjort kredsen omkring Karadzic rasende. Da bosnisk-serbisk politi søndag anholdt hende, var det ifølge Plavsic en del af et forsøg på at iværksætte et kup mod hende.

HVIS DER KUPPES fredag, er det et tilbageslag for den skrøbelige fredsproces, der har problemer nok i forvejen: *Flygtninge forhindres forsat med vold og afbrændte huse i at vende hjem. *Den fri bevægelighed eksisterer mest på papiret, da få tør bevæge sig ind i andre etniske gruppers områder. *Situationen op til lokalvalgene i september er fortsat så spændt, at den 31.000 mand store NATO-ledede stabiliseringsstyrke op til valget bliver udvidet med 3.000 mand for at kunne sikre ro og orden. *USA udruster og træner de muslimske og kroatiske styrker. Et tiltag, den danske udenrigsminister og en række europæiske kolleger har kritiseret for at øge risikoen for en ny krig. *Krigsforbrydersigtede Karadzic går stadig frit omkring, uden at SFOR gør det mindste for at pågribe ham og stille ham for FN-tribunalet i Haag.

ER DER RISIKO for en ny krig? Ja, for de bosniske muslimer, som officielt går ind for et multietnisk Bosnien, er med rette utålmodige over, hvor langsomt det går med opbygningen af de føderale strukturer, integrationen og flygtningenes repatriering. Især er de utilfredse med, at sigtede krigsforbrydere som Karadzic ikke retsforfølges.
Denne utålmodighed, kombineret med øget militær styrke, kan helt klart friste muslimerne til at forsøge at genvinde de under krigen tabte territorier. Så i stedet for blot at se til, at Karadzic så åbenlyst kontrollerer størstedelen af det politiske liv og fredsprocessen dermed modarbejdes, burde regeringerne bag SFOR-styrken tage den modsatte holdning og stække Karadzic. Helst ved at pågribe ham, og tør man ikke det, så i det mindste ved at bakke kraftigt op om Plavsic i hendes kamp for at blive på præsidentposten.
Ellers kan det internationale samfund lige så godt være helt konsekvent i sin passivitet og omdøbe Republika Srpska til Republika Karadzica.

brun (Henrik Brun)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her