Læsetid: 3 min.

Resignation i Washinton

29. december 2000

»Tag Jer i agt ovre på højrefløjen!«
George W. Bush’ spidsfindige advarsel til reportere opstillet på højre side af en golfbane i Boca Grande, Florida i onsdags

Efter valgorkanen i Florida har en en ildevarslende stilhed lagt sig over Washington. Hverken demokrater eller republikanere taler om genoptælling, højesteret og legitimitet. Al Gore er helt forsvundet fra medierne, selv om han stadig har et vigtigt job at forvalte i Det Hvide Hus. I stedet rapporterer pressen jævnligt om den kommende republikanske præsidents udnævnelser af ministre og rådgivere. Men det er ikke, fordi landet interesserer sig særligt. Amerikanerne synes udmattede af den lange valgkamp på overtid og tager sig en lur under højtiden. Mange demokratiske vælgere, især den afro-amerikanske befolkning, går rundt med mavesår. Dybt nede bobler deres vrede over Højesterets ’udnævnelse’ af George W. Bush til USA’s næste præsident 12. december. Der skal næppe meget til for at få galden til at flyde. Republikanske vælgere, især den konservative kerne, har derimod god grund til at være tilfredse med valgresultatet. Allligevel synes mange af dem at føle sig lidt ilde til mode over den måde, hvorpå Bush vandt. Han rider med andre ord ikke på en bølge af begejstring og entusiasme til Det Hvide Hus.

Den kommende præsident er ikke tabt bag en vogn. Han stak fingeren i jorden, snusede til vindretningen og besluttede sig til at offentliggøre udnævnelsen af to sorte amerikanere til høje poster i sin regering først – nemlig Colin Powell og Condoleeza Rice. Herpå fulgte flere moderate republikanere. Paul O’Neill blev finans- og økonomiminister, Donald Evans handelsminister, Ann Veneman landbrugsminister (kvinde), Mel Martinez boligminister (cubansk afstamning) og Mitch Daniels budgetminister. Sidstnævnte er kendt som en konservativ tænker, skønt han kommer fra et topjob i en farmaceutisk koncern. Ellers fremstod disse udnævnelser pragmatiske og uideologiske – øjensynligt en indrømmelse til præsidentvalgets tabere og en anerkendelse af den svære situation i Kongressen, hvor demokrater og republikanere balancerer på et knivsæg. Så begyndte man at surmule på den stærke konservative fløj i det republikanske parti, der kan tage en del af æren for Bush’ valgsejr. De religiøse højregrupper krævede indsættelsen af abortmodstandere og kritikere af positiv særbehandling for etniske mindretal i regeringskabinettet. Høge blandt udenrigspolitiske tænkere frygtede, at Bush ville finde en forsvarsminister, som har udtrykt skepsis om et
raketværn.

Kort før jul indfriede Bush et løfte til højrefløjen. Han udnævnte senator John Ashcroft til sin kommende justitsminister. Som for at tage brodden ud af stikket, udpegede han samme dag New Jersey-guvernør Christine Todd Whitman til miljøminister. Førstnævnte er ærkekonservativ, sidstnævnte aborttilhænger og midtsøgende politiker. Et nik til både højre og venstre i håb om at neutralisere kritikken. Men den hoppede demokrater og progressive ikke på. Ashcroft blev straks hængt ud som en politiker, der er intolerant over for etniske mindretals og kvinders rettigheder samt sympatisk indstillet til sydstatspatrioter, for hvem forbundsstatens ’tyranni’ er et større onde end slavesamfundet og apartheidsystemet i Syden. En gennemgang af Ashcrofts beslutninger og udtalelser gennem årene tyder ikke godt. Om det vil demokrater krydsforhøre ham, når Senatet i en høring næste år skal godkende eller forkaste hans kandidatur. Han kan blive en møllesten om Bush’ hals, netop fordi valget ikke har givet den næste præsident noget mandat til at gennemføre radikale ændringer i justitspolitikken. Tværtimod burde Bush være ekstra varsom på dette område, al den stund demokrater og sorte føler, at deres stemmer ikke blev hørt (optalt) i Florida.

Trods denne hurdle synes de første to uger af overgangsperioden at være forløbet relativt gnidningsløst. Bush’ makker Richard Cheney har bygget en effektiv maskine til udvælgelse af nye ministre og embedsfolk – i alt 6.000 stillinger skal besættes. Den øverste del af staben i Det Hvide Hus er på plads og allerede i løbende kontakt med Bill Clintons medarbejdere. Usædvanligt mange af Bush’ rådgivere og ministre medbringer administrative erfaringer fra år i det private erhvervsliv. Men langt de fleste har været i politik eller arbejdet som embedsmænd før. Det er ikke nødvendigvis en dårlig forudsætning, blot de er i stand til at undgå personlige interessekonflikter og opfatter sig som repræsentant for helheden fremfor særinteresser.

burch

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu