Læsetid: 4 min.

Ret til asyl testes i terrorens tid

En aktuel retssag sætter flygtningekonventioner og menneskerettigheder på prøve. Det handler om balancen mellem beskyttelse for flygtninge og statens sikkerhed. Sagen ved Menneskeretsdomstolen ventes afgjort inden sommer og menes at få store konsekvenser
21. marts 2006

BRUXELLES - Mohammed Ramzy er en farlig mand, hvis man skal tro de hollandske myndigheder. Ramzy kom fra Algeriet til Holland som 16-årig i 1998 og søgte asyl. Da han ikke kunne bevise, at han var forfulgt af de algeriske myndigheder, stod han til udvisning. Han havde tilbragt det meste af sin barndom på børnehjem, fremgår det af sagens akter, og var taget til Holland for at rejse videre til Storbritannien, men blev snuppet på vejen dertil.

De hollandske efterretningstjenester tror, at han tilhører gruppen Salafister for prædiken og kamp, der siges at stå tæt på al-Qaeda og at have netværk i Europa for at føre hellig krig, blandt andet mod Holland. Den hollandske regering mener derfor, at Ramzy er en trussel mod den nationale sikkerhed.

Medlemskab i en kriminel organisation, der støtter terrorisme, var også hovedanklagen mod Ramzy, da han sammen med 11 andre i 2002 blev stillet for retten i 'Rotterdams jihad-sag', som den blev døbt i medierne. Konkret mente efterretningstjenesten, at han foruden at være medlem hos salafisterne havde forfalsket papirer. Til selve retssagen var han alene tiltalt for medlemskab i en kriminel organisation, og da retssagen var afsluttet, blev han helt frifundet. Også anklagerens anke blev droppet sidste år i september, skriver hans advokat i sagens akter.

Som terrormistænkt turde Ramzy nu slet ikke vende hjem til Algeriet. Men som trussel for staten og for 'Nederlandenes internationale forbindelser', er han heller ikke velkommen i Holland. Sidste år henvendte han sig derfor til Menneskeretsdomstolen i Strasbourg.

Og her bliver sagen principiel.

Asyl i terror-tider

Ideen om at afprøve flygtninge- og menneskeretskonventionens grænser ved Menneskeretsdomstolen i Strasbourg er ikke ny. Allerede i 2003 blev interne papirer fra den britiske regering lækket til medierne, og de er siden blevet analyseret af forskere og organisationer på området. Et papir, der beskriver nye visioner for flygtninge, blev kendt for at foreslå opsamlingslejre. Men papiret omhandler også regeringernes ansvar for udviste flygtninge - samt hvordan den britiske regering kunne bløde op på de internationale krav.

Både den britiske regering samt den slovakiske, den portugisiske, den spanske og den litauiske er i efteråret gået ind i Ramzys sag for at bakke op om den hollandske regering.

Det store spørgsmål fra dem er, hvorvidt det i disse tider "med stigende og store trusler fra international terrorisme" ikke er vigtigere for et land at tage hensyn til den nationale sikkerhed, frem for at skulle spekulere over, om en udvist asylsøger eventuelt vil blive taget til fange eller udsat for tortur ved hjemkomsten. Den fælles tekst for de fem er sendt til Domstolen i Strasbourg fra det britiske udenrigsministerium.

"Denne sag illustrerer et problem," som er "mere og mere akut," skriver de fem regeringer.

Det gældende absolutte forbud mod at udvise folk, hvis de løber fare for overgreb, er et praktisk problem.

"Hensyn til den nationale sikkerhed kan ikke bare afvises som irrelevant i denne sammenhæng," argumenterer regeringerne.

Udfordrer menneskeret

Thomas Gammeltoft fra Dansk Flygtningehjælp, der også er Ph.d.-forsker ved Århus Universitet, ser en tendens i, at visse europæiske regeringer forsøger at indskrænke de internationale forpligtelser.

"De forsøger at skabe undtagelser til den internationale menneskeret- og flygtningebeskyttelse som et middel til at øge deres handlefrihed," mener Gammeltoft. Han ser den britiske mellemkomst i sagen som et led i denne udvikling.

En tidligere dom fra Menneskeretsdomstolen, der er øverste myndighed for Den Europæiske Menneskeretskonvention, har gjort det klart, at en flygtnings sag skal prøves, og at afviste asylsøgere ikke må sendes tilbage til et land, hvor de risikerer forfølgelse.

I det lækkede strategipapir fra 2003 overvejer den britiske regering enten at genforhandle artiklen om forbud mod tortur med de andre lande, der har underskrevet Den Europæiske Menneskeretskonvention, eller at forsøge at overbevise Menneskeretsdomstolen til at ændre praksis.

Blandt andet bliver det nævnt, at prøve at undtage terrorister fra den absolutte beskyttelse. Det var ikke muligt at få en kommentar fra den britiske regering, der principielt ikke kommenterer lækkede papirer.

"Sikkerhed med hensyn til terrorister vil fremstå som en stærk sag," vurderer Gammeltoft.

Men han frygter, at udvisninger af flygtninge fremover vil kunne gradbøjes, hvis den hollandske regering vinder sagen.

"Så åbner du et helt nyt spørgsmål om, hvornår nogen er en sikkerhedstrussel," advarer han.

National sikkerhed

Mohammed Ramzy frygter ifølge sagens akter, at den algeriske regering vil forfølge ham, når han kommer hjem. En af de andre anklagede i 'Rotterdams Jihad-sag' fik gennem sin familie at vide, at den algeriske regering har udstedt arrestordre mod ham og forhørt sig hos familien.

Det samme frygter Mohammed Ramzy, da det er kendt, at de algeriske myndigheder forfølger den organisation, han var tiltalt for at være med i.

Medlemskabet i en kriminel organisation er et afgørende punkt i sagen, og et punkt, som domstolen vil skulle tage stilling til. Da de hollandske myndigheder i august sidste år giver deres syn på sagen til domstolen, henviser de til to rapporter fra hollandske efterretningstjenester fra 2002 og 2004 og slutter, at Ramzy er til fare for den nationale sikkerhed.

I september sidste år kan Ramzys advokat meddele, at anklagemyndighedens anke i Rotterdams jihad-sag er droppet helt.

Alligevel argumenterer den hollandske regering også i januar i år, at Ramzy betragtes som fare. Den hollandske regering har intet ønske om at udlevere nogen til forfølgelse, hedder det i den seneste skrivelse til domstolen i januar.

Men gældende retspraksis fra Menneskeretsdomstolen tager ikke hensyn til, at et land vil beskytte sin nationale sikkerhed, skriver regeringen i deres seneste kommentar til domstolen. Sagen ventes afgjort inden sommer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her