Læsetid: 3 min.

En retfærdig skæbne

Årets nordiske prisvinderbog foreligger nu på dansk, i et prægtigt (og derfor helt igennem værdigt) ydre udstyr
13. oktober 2005

Und Dem den fornøjelse at holde dén bog i hånden, som her i foråret rendte af med Nordisk Råds Litteraturpris! Sjón (alias Sigurjón B. Sigurdsson, f. 1962) har selv designet dens papirklippede inderomslag, og den pragtfulde forside prydes af en yndig naivistisk fuglefremstilling: drossel, stenpikker, vipstjert...

At disse vingede medskabninger hører hjemme uden på netop dette værk, skyldes, at de udgjorde selve livslidenskaben for den unge kvinde, der ligger lig, da handlingen åbner. Hafdis eller Laufey, som hun hed, Abba som hun kaldte sig selv, var født med Downs syndrom, altså såkaldt 'mongol', og blev som ung pige simpelt hen bortsolgt til hollandske søfolk at forlyste sig med, når de var til havs. Da deres skib forliser og ryddes for sin kostbare ladning af tran, finder man hende, forkommen, i vraget. Og ved et tilfælde opdages hun senere af en barmhjertig person, der forstår, både hvorfor og hvordan hun lider, tager hende til sig og skænker hende et værdigt liv.

Tosporet handling

Dette fylder dog kun et af bogens parallelt løbende spor. Den begynder som jagtberetning, springer så til historien om Abbas begravelse og hopper derefter tilbage til jagten oppe i fjeldene. Endelig til sidst hidsættes et brev, som knytter handlingstrådene sammen. Stilistisk veksler bogen mellem fragmenteret lyrisk beretning, nøgternt realistisk fortælling, magisk-fantastisk skæbnedrama og arkaiserende dokument-fiktion. Det hele er oversat lydhørt og præcist af Kim Lembek.

Følelsesmæssigt mest intense er afsnittene om botanikeren Fridrik, bonden på Brekka, der skal tage afsked med Abba, men på grund af et gammelt, stadig uopgjort mellemværende ikke vil have sognepræsten, titlens Skygge-Baldur, til at begrave hende. Hvad Herrens tjener får lov at sænke ned i den stenhårde islandske jord, er en kiste, der indeholder et dynebetræk fyldt med 30 kilo komøg, skelettet af et gammelt hunfår, et tomt brændevinsanker, nogle mørnede tøndestave og et råddent kar til hengemt urin!

Menneske og dyr

Dagen efter højtideligheden begiver præsten sig ud for at jage. Herom handler værkets omfangsmæssigt tungeste dele: den sønderbrudte naturpoesi og den magiske spøgelsessaga. Det ene sted beskrives nordlysene, så tindrende smukt: "I et fortryllende farvespil svævede de lette og livlige hen over himlens storscene, i gyldne, fejende kjoler og med rytmiske perlekæder som blev splittet fra hinanden i alle retninger af deres kåde bevægelser." Det andet sted døjer præsten med lumske sneskred, sultne ravne og en hunræv af magisk tilsnit. Hvad der i grunden bliver af ham, er ikke helt til at sige. Tilbage til sognet kommer han ikke, for han er i mellemtiden blevet mindre menneske, mere dyr, og da han helt forsvinder i slutningen af tredje del, færdes vi i tider før menneskenes dage.

Jovist, der er en sammenhæng mellem pigen, der begraves i stilhed under rønnebærtræet i skråningen oven for gården, og præsten, der i den vilde natur viser sig at være halvt kat og halvt ræv. Hvori forbindelsen ligger, bør egentlig ikke oplyses; jeg synes, at så mange som muligt skal have fornøjelsen af at åbne den smukke, visuelt indbydende bog og lade sig lukke ind i dens sælsomme univers.

Drømme-manifest

For hvad er det, han kan, denne Sjón? Op gennem 1980'erne var han som medlem af kunstnergruppen Medusa med til at forny islandsk litteratur i surrealistisk retning: "Vi er deltagere i et fælles eventyr som hedder surrealisme, som begyndte med den mistanke, at der var noget der ikke var, som det skulle være. Vi kæmper for menneskets frihed til at leve og dø på samme måde som det drømmer," fastslog de i prologen eller manifestet 'Den gule ørering'.

Siden har han bl.a. udfoldet sig som dramatiker og sangskriver (for Björk m.fl.) og udgivet fem romaner, heriblandt Dine øjne så mig (1994, da. 2002). I den prisbelønnede bog, som han med rette har kaldt et folkeeventyr, viser han som en fin og sensitiv stilist, spændende over et bredt register fra legende humor over rå realisme til sprød poesi. Joda, det var en pæn overraskelse at se Nordisk Råds Litteraturpris gå til sådan en grænsekrydser og normoverskrider, men set i lyset af Skygge-Baldurs helt oplagte kvaliteter lignede det en retfærdig skæbne. Ligesom den, der overgår præsten - bare med omvendt fortegn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu