Læsetid: 4 min.

Retfærdighed

15. februar 2000

DET KØRER for Bendt Bendtsen, politisk leder af Det Konservative Folkeparti. Ikke blot styrer han sit parti fri af betonklodser og klodsede forsøg på skjult partistøtte. Næh, den gode betjent lægger sig nu i visionernes overhalingsbane, når han i Berlingske Søndag den 13. februar meddeler, at han vil "værne om det mest dyrebare, vi har".
I sit indlæg i Berlingske taler han gribende om bilismens belastning af miljøet og de alt for mange, der dræbes på vejene. Der skulle således være både luft og liv at værne om.
Men Bendt Bendtsen sætter til slut med modig stædighed tankerne i bakgear for at komme tilbage i den gamle skure. Han vil nemlig "værne om det mest dyrebare vi har: Den personlige frihed for det enkelte menneske". Og hvilken mere berusende frihed kan man forestille sig end retten til - efter egen passende vurdering af forholdene - at jokke sømmet i bund, mens politiets overvågningskamera vender det blinde øje til?

DEN KONSERVATIVE leder kan ikke lide overvågning af andet end "sorte pletter". At overvåge "lange, lige vejstrækninger" er "kratluskeri", der blot skal fylde statskassen med de penge, der som bekendt ligger bedst i borgernes lommer.
Af en eller anden sørgelig grund kommer Bendt Bendtsen ikke på den indlysende tanke, at der er noget galt med strafudmålingen, når bødepengene bliver ved med at strømme ind i kassen fra trafikforseelser. Risikoen for at få en bøde på nogle hundrede kroner afholder åbenbart ikke bilisterne fra ustandselig at overskride fartgrænserne. Hvis Bendtsen ville have den bødetrafik stoppet, kunne han enten foreslå
mulkt af håndfast forebyggende størrelse eller endnu bedre: Kortvarig fradømmelse af retten til at sidde bag eget rat. Det sidste ville tilmed mindske sliddet på miljøet og befolkningsgrundlaget, hvis der endelig var nogen, som ikke makkede ret.
Men det er ikke Bendtsens ærinde. Han vil overvågningen til livs, koste hvad det vil. I sin utrættelige kamp mod Big Brother-spøgelser har han fået øje på roadpricing, et muligt system, hvor alle biler udstyres med en tæller, som gør op, hvad bilisterne skal betale i miljøafgift - det vil afhænge af, hvilke zoner man kører i.
Nej, sådan en tæller tager frihed fra folk, råber den konservative frihedskæmper inde fra udstødningstågerne. Jamen, så holder vi da bare vejret. Og forbliver utvungne.

DET KAN GODT VÆRE, at roadpricing ikke er vejen frem, men så skyldes det ikke overvågning, for den finder ikke sted. Derimod er roadpricing måske en overteknisk og alt for højtflyvende løsning på et miljø- og sikkerhedsproblem, der skal gribes mere jordnært an: Bilerne ud af byen, bedre kollektiv transport og højere benzinafgifter.
Sådanne frontalangreb på borgernes ret til at færdes frit i egen selvkørende, stålpansrede dagligstue behøver Bendtsen ikke bruge kræfter på at slå tilbage. Det klarer den rosenrøde danske fagbevægelse for ham.

Dansk Metal har kaldt til kamp for bilismen - som det blandt andet fremgår af et indlæg på dagens debatsider af Arne Lund fra NOAH-trafik. Jagten på privatbilisterne må høre op, siger Thorkild E. Jensen, næstformand for Dansk Metal. Han mener, at flere afgifter på biler og benzin truer mobiliteten. NOAH-trafik peger på, at benzinprisen - omregnet til den tid, man skal arbejde for at købe en liter - fra 1980 til 1998 er faldet med 80 procent. Dette offer på bilismens alter er åbenbart ikke nok.
Arbejderbevægelse er godt, men bilbevægelse er bedre, mener Metal-foreningen, der gerne vil have gang i en ny sag, efter at klassekampen er dømt umoderne. Derfor har Dansk Metal kastet sig ind i lobbyarbejdet for bilismens ubeskårede bevarelse. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening har sekretariatschefen i Dansk Metal, Jørgen Elikofer, på vegne af Industriens Regionale Udvalg for København postet flere hundredetusinde kroner i en kampagne, hvis historiske vingesus fornemmes allerede i titlen: 'Folkets kærlighed - bilens styrke'. Formanden for Metal i København, Bent Olsen, er desuden medlem af Trafik Forum, den nystartede forening af magtfulde københavnske firmaer og organisationer, der i efteråret søgte at sværte en række miljøfolk, som vil en "by der er blød som en krop".
Seneste udspil fra Metal er trusler om et sagsanlæg i millionklassen, hvis Københavns overborgmester, Jens Kramer Mikkelsen (S), gennemfører en bilfri dag den 22. september 2000 i den indre del af København. Det er uretfærdig, mener Metal, at nogle medlemmer risikerer tabt arbejdsfortjeneste, fordi de ved egen muskelkraft og kollektiv kvægtransport skal fragte bilmaven frem til arbejdspladsen.
Tragedie eller farce? Danmark, Belgien, Finland, Portugal, Sverige, Spanien, Tyskland, Italien, Frankrig og Luxembourg har i EU skrevet under på, at man vil deltage i projekt Bilfri By, som skal mildne bylivet i uge 38. Men mens hundredevis af europæiske stæder vil forbyde bilkørsel en enkelt dag, har København lagt an til en blid, dansk opbremsning. I kongerigets førende metropol skal det nemlig være frivilligt, om man vil køre i bil eller ej - præcis som det er de øvrige 364 dage om året. Det nye skulle være, at bilister denne ene efterårsdag risikerer sure miner. Man forstår, at Metal må gå på barrikaden.
Det må glæde alle fjender af kratluskeri, at fagbevægelsen er kommet ud af busken for at værne om det mest dyrebare, vi har. lieb

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu