Læsetid: 3 min.

Retorikkens moralske styrke

Danskerne er ikke så retorisk begavede som folk fra den engelsk-talende og fransktalende verden, hvilket senest blev bevist efter terrorangrebet i London. Hvorfor indfører vi ikke retorik som fag i gymnasiet, så eleverne får et udtryksfuldt, varieret dansk
19. juli 2005

Jeg har adskillige gange været imponeret af Tony Blairs oratoriske begavelse, men hans tale foran statslederne den 7. juli efter terrorangrebet i London virkede usædvanligt stærkt.
I den tale personificerede han i få meget velvalgte ord hele den oplyste vestlige civilisations beslutsomhed for ikke at give efter for det voldelige, totalitære barbari. Skulle man nogensinde have vaklet i afvisningen af det repressive middelalderlige muslimske ortodoksi, så stod man ret efter Tony Blairs tale. Jeg blev faktisk temmelig bevæget, og kunne ikke lade være med at reflekterer over, at man stadig kan samle en befolkning med anstændighedens retorik. Skal jeg personificere denne urokkelige tro på retfærdighed og menneskelig værdighed, så ender det altid med Voltaire. Hver gang jeg kommer i nærheden af Genève, tager jeg altid op til Voltaires slot i Ferney for at vise den gamle herre respekt. Denne lille svagelige mand. Denne kompromisløse humanist, kun bevæbnet med en intelligens som en ragekniv og en afvæbnende humor. Denne forkæmper for de svages ret, der med et personligt mod hudflettede despoternes dårskab og kirkens hykleri. Han har om nogen præget det oplyste humanistiske idegrundlag for den kommende vestlige civilisation.
Hvad det er, der bevirker, at en enkelt tale, kan flytte holdninger i et hel verdensdel, er ikke så nemt at præcisere, men det er for eksempel den måde at bruge sproget på, som ofte giver engelske og amerikanske politikere og samfundsdebattører langt mere gennemslagskraft end de danske. Det er, når budskabet går direkte til hjertet, uden først at være analyseret af forstanden. For især det sidste er ind imellem helt nødvendig for at vurdere den hjemlige politiske debat.

Retorik miskendt

I Danmark virker det som om, retorik altid har været lidt miskendt, og man har tendens til at fokusere mere på det 'politisk korrekte' end på de gode formuleringer. Når jeg tænker tilbage til 1960'erne, så er der foruden de Gaulles, Martin Luther Kings, og Kennedys taler, især et par af den engelske premierminister Harold Wilson, som jeg stadig kan huske.
Det havde op til en partikongres ulmet i venstrefløjen af Labour, og rygterne gik, at man ville forsøge at vælte Wilson. Det forlød, at han måske var kommet i mindretal i sit eget parti.
Der herskede derfor en indestængt spænding, da han gik på talerstolen. Efter at have redegjort for sin politik, nærmede han sig det kontroversielle. Han erkendte uroen i parties bagland, og de tvetydige meldinger, der var sivet ud til pressen, men så sagde han (efter min hukommelse) "But I know what is going on!" Alle holdt vejret og troede, at han ville afsløre konspiratorerne, men han tilføjede blot: "Your Prime minister is going on, and your Government is going on." Med en enkel genial retorisk finte vendte han stemningen til fordel for sig selv. Med en enkelt sætning lammede han venstreoppositionen, så det tog lang tid, før de forsøgte sig igen. Et andet oratorisk mesterstykke var også Wilsons tale til Ian Smith, der stod fast på Rhodesias løsrivelse fra Commomwealth,. Og selv om talen ikke rokkede Ian Smith, så rokkede det ved hele den vestlige verdens syn på konflikten i Rhodesia. Det giver en formidabel styrke, når det moralske budskab og retorikken går op i en højere enhed. Som et slående eksempel på det modsatte, kan man f.eks. nævne vores tidligere undervisningsminister. Når hun fik stillet et spørgsmål, havde hun lært et en fuldstændig glat undvigemanøvre, som hun urokkelig gentog, ligegyldig hvor mange gange journalisterne uddybede spørgsmålet. At folk fra den engelsktalende og fransktalende verden som helhed er bedre retorisk begavede end danskerne, kan naturligvis have noget med sproget at gøre. Men mere nærliggende er det, at vi i det danske gymnasium aldrig har undervist i retorik. I USA har retorik vist altid været en del af undervisningen i high school, som en helt indlysende fordel for at kunne begå sig med en højere uddannelse.
Vi har lige fået en ny gymnasiereform med et nyt fag, som hedder almen studieforberedelse. Jeg har flere gange udtalt, at jeg betragter 'faget' som en ideologisk konstruktion for den pædagogiske be-vægelse, der er både underlødigt og formynderisk og i bedste fald spild af tid. Selv om jeg underviser i naturvidenskab, mener jeg, at det er hårdt tiltrængt, at gymnasieelever lærer at udtrykke sig bedre. Så afskaf den meningsløse 'almene studieforberedelse' og genindfør noget kvalitet i gymnasiet - hvilket også er også hårdt tiltrængt. Hvis det skal være humaniora, så brug de frigjorte timer til at indføre faget retorik, så vores gymnasiaster kan lære at tale et udtryksfuldt, varieret dansk.

Ole Witt-Hansen er lektor i gymnasieskolen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her