Læsetid: 3 min.

Retorisk kommuneinformation

3. januar 2007

Århus Kommune har i de seneste uger ladet avisen "Efter budgetforliget" tilflyde forældre gennem skoletasker og institutioners garderoberum.

Heri informerer kommunen om de ændringer på børn og unge-området, der er en konsekvens af efterårets spareforlig. Afsenderen er Børn og Unge, som er en nyere betegnelse for en magistrat under Århus Kommune. I avisens indledende artikel skelnes der mellem Børn og Unge og Byrådet, og mere implicit mellem administration og politik.

Byrådet har vedtaget en række omstruktureringer og besparelser, som Børn og Unge nu må tage sig af at administrere: "Opgaven for Børn og Unge er nu at gennemføre de ændringer, som Byrådet har vedtaget".

Avisen betoner, at debatten er en overstået fase: "Der har i Århus - både før og efter budgetforliget - været meget debat om de enkelte spareforslag, men budgetforliget er en realitet. Der er derfor brug for at se fremad og arbejde på at gennemføre besparelserne, så vi får det bedste ud af beslutningerne".

Avisens ærinde er derfor heller ikke at debattere, men at informere: "Her i avisen vil vi beskrive nærmere, hvad budgetforliget kommer til at betyde".

Betoningen af, at debatfasen er nået sin afslutning med budgetforliget, er derfor også en markør af, at avisen egentlig ikke er en retorisk henvendelse. Avisen har ikke til formål at overbevise nogen, men blot at informere om konsekvenserne af budgetforliget - en distinktion, som ligger fint i forlængelse af Aristoteles, der definerer retorikkens genstand som de ting, vi kan drøfte og rådslå om. Som Aristoteles udtrykker det: "Ting, som ikke kan forandres, hverken før, nu eller senere, finder jo ingen på at debattere [-]. Det kommer der nemlig ikke noget ud af".

Byrådet besluttede at spare 115,7 mio. kr. gennemsnitligt pr. år for Børn og Unge, og avisen informerer om de konkrete besparelser i punktform og henviser i øvrigt til en hjemmeside, der giver svar på en række spørgsmål om besparelser og strukturændringer.

Information har erstattet debat. Nogle af besparelserne uddybes i små artikler, f.eks. 'modulpasningen'. Beslutningen om at indføre modulpasning i Århus Kommune er taget med udgangspunkt i erfaringerne fra Vejle Kommune, hvor modulpasning blev indført for flere år siden. Modulpasningen i Vejle fungerer godt, hævder avisen og henviser til en evalueringsrapport: "Én af erfaringerne er, at jo mindre kontrol, der er af forældrenes timeforbrug - jo mere fleksibilitet er der i ordningen".

Fint er det, men kryptisk

Formuleringen er fængende og rummer adskillige retoriske figurer. Ifølge nogle retoriske teorier kan stilistiske spor og påstande være med til at danne et billede af den modtager, der er indskrevet i den retoriske henvendelse. Teksten eller talen indeholder hermed et billede af, hvordan afsenderen vil have sin modtager til at blive. Lad os se.

Overordnet er den bygget op som en parvis modsætning mellem "mindre" og "mere" (antitese). Indholdsmæssigt er det dog ikke modsætningen, der er vigtig, men ligheden, når "mere fleksibilitet" bliver en følge af "mindre kontrol". Ligheden understøttes rytmisk af, at de parallelle led har næsten samme antal stavelser (isokolon). Den understøttes også af, at flere sætningsdele begynder med samme ord (anafor), og at flere betydningsbærende ord begynder med samme konsonantlyd (allitteration).

Trods de stilistiske investeringer i formuleringens overbevisende kraft, er den ikke desto mindre kryptisk.

En uddybning følger i en lang artikel om en familie fra Vejle, der har gode erfaringer med modulordningen.

Artiklen præsenterer læseren for en familie, hvor moren arbejder 30 timer om ugen, og hvor familien har valgt en deltidsplads på 35 timer til sønnen på fire. Modulordningen, der er baseret på selvkontrol, opleves som fleksibel for forældrene.

Det er argumentation via eksempel, der samtidig giver os et billede af, hvordan Børn og Unge vil have sit publikum til at blive - nemlig forældre, der er tilfredse med modulordningens fleksibilitet og forældre, der vælger deltidsplads. Det sidste er nok mere kontroversielt end det første.

En bekræftelse af analysen finder vi på føromtalte hjemmeside, hvor en borger spørger om, hvor stor besparelsen er, hvis alle forældre vælger den store pakke?

Børn og Unge svarer: "Besparelsen opnås, når forældre vælger moduler på færre end 45 timer om ugen. Hvis alle forældre vælger modulet på 45 timer om ugen, vil der ikke opnås en besparelse, og hvis alle forældre vælger modulet på 52 timer om ugen, vil kommunen opleve en merudgift".

Noget er mere ønskeligt end andet. Retorik har blandet sig med information.

Marie Lund Klujeff er lektor I retorik på Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu