Læsetid: 3 min.

Retsopgør i Argentina

3. september 2003

ET KONSTRUKTIVT tilbageskridt. Sådan kan man betegne den spanske regerings afvisning i fredags af at gå videre med undersøgelsesdommer Baltasar Garzóns udleveringskrav mod 46 argentinere.
Kritiske røster i Argentina siger, at Aznar-regeringen ikke med en ildtang vil røre ved de internationale udleveringsgløder, som de nuværende spanske soldater i Irak måske en dag brænder sig på i den Internationale Straffedomstol.
Og et tilbageskridt i forhold til Argentinas seneste syvmileskridt i opgøret med det diktatur, der misregerede landet i årene 1976-83, er beslutningen ganske vist.
Men udleveringskravet fra Spanien var gnisten, som for fem uger siden tændte an under løfteraketterne til en af Argentinas vigtigste missioner gennem de sidste 20 år med demokrati: Via et opgør med to amnestilove at skabe en velfungerende retsstat og en ny samfundsmodel uden mindretallets fortsatte lovløshed på bekostning af flertallets fattigdom.
Med andre ord kan Spaniens afvisning ikke stoppe Argentinas nye præsident, Néstor Kirchner, i hans forsøg på at løfte landet ud af det sorte hul og væk fra den uretfærdige samfundsmodel, hvis juridiske fundament de to amnestilove er en vigtig del af.

FREDAGENS BESLUTNING skåner uden tvivl Madrid og Buenos Aires for en juridisk, diplomatisk og politisk tovtrækning i samme vægtklasse som de 17 måneders Pinochet-tvist mellem Chile, Spanien og Storbritannien fra 1998 til 2000. Madrid begrunder afvisningen af Garzóns udleveringskrav med dets »faste overbevisning« om, at Argentina selv vil retsforfølge bødlerne for »folkemord, terrorisme og tortur«.
Nu er det, som Kirchner ønskede og forventede, ene og alene op til Argentina at retsforfølge de skønnede 1.800 bødler.
Señor K, som Néstor Kirchner er blevet døbt i Argentina, har en masterplan: Hjemlige fængselsstraffe til bødlerne er et vigtigt skridt på vejen mod en helt anden og ukorrupt verden.
Begge kamre i Argentinas kongres har inden for de sidste tre uger annulleret amnestilovene og lagt pres på landets højesteret:
Underkend lovene eller forspild chancen for at bryde den immunitets-pagt, som militærkuppet indledte i 1976 og som blev fuldendt i 1987 med vedtagelsen af de to love. Og som lagde grundlaget for 1990’ernes neoliberale samfundsmodel, der har gjort over halvdelen af Latinamerikas tidligere mest velstillede folk fattige.

SPANIEN HAR KUN gjort Argentina en tjeneste, hvis sydamerikanerne undgår fortidens gradbøjning af lignende retsopgør.
Mareridtet for Kirchner-regeringen og et flertal af argentinerne er en fortsættelse af nutidens immunitet:
På trods af afsløringen i 1998 af diktaturets systematiske bortadoptering af knap 300 babyer født af tilfangetagne mødre, nyder juntatoppens ansvarlige fortsat deres otium i luksuriøse husarrester i stedet for kolde fængselsceller.
Presset på højesteret, hvis præsident for to måneder siden gik efter stærkt politisk pres og anklager om embedsmisbrug, vil stige de kommende uger og måneder. Argentinas højeste juridiske instans kan på et uvist tidspunkt inden jul vælge at annullere amnestilovene.
I mellemtiden fortsætter regeringen skridt for skridt sit erklærede korstog mod immunitets-kulturen. En af korstogets mange slag udkæmpes i dag, hvor kongressens underhus behandler de benådninger, som daværende præsident Carlos Menem i 1990 forærede juntatoppens ni generaler.
En anden front opstod i går, da en Buenos Aires-domstol åbnede to såkaldte »mega-sager« om forsvindingerne af op til 8.000 personer fra Søværnets Mekaniske Skole og hærens største kaserne.

KIRCHNER HAR VENDT vinden i Argentina, hvor flere og flere advokater melder sig som anklagere i de tusindvis af forsvindingssager under opsejling.
Garzóns udleveringskrav har startet en kædereaktion, der har fået en hel nation til måske en gang for alle at tage fortidens beskidte vasketøj med til fællesvaskeriet.
Argentina bør gøre alt for at udnytte den aktuelle folkestemning. Ellers kan Spaniens håndsrækning blive til samme bjørnetjeneste, som den daværende britiske indenrigsminister Jack Straw gjorde chilenerne ved at løslade Pinochet i marts 2000 under indtryk af Chiles udtrykkelige løfter om kontant afregning i hjemlandet.
Pinochet nyder, som de argentinske generaler, stadig udsynet fra sin luksusvilla.

rvh

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her