Læsetid: 2 min.

Retsordførere vil have undersøgt polititjek

Flere af Folketingets retsordførere mener, at der er brug for en undersøgelse af politiet i kølvandet på Informa-tions historie om, at indvandrere oftere stoppes og tjekkes af politiet
3. oktober 2006

En stikprøveundersøgelse offentliggjort i gårsdagens udgave af Information viser, at unge mænd med indvandrerbaggrund har større risiko for at blive stoppet og tjekket af politiet end etniske danskere.

Stikprøveundersøgelsen får nu SF's retsordfører, Anne Baastrup, til at kræve en større undersøgelse af problemstillingen hos justitsministeren.

"Jeg er bange for, at de unge mennesker med indvandrerbaggrund, som vil tage del i vores samfund med job og uddannelse, føler sig forfulgt i en sådan grad, at de vil melde sig ud. Deri ligger kimen til en meget uhyggelig desintegration," siger hun. Unge, lovlydige borgere med indvandrerbaggrund må ikke opleve, at de bliver standset oftere udelukkende på grund af deres etniske baggrund, mener hun - og hun bakkes op af Line Barfoed, retsordfører for Enhedslisten.

Den konservative retsordfører, Tom Behnke, finder det derimod naturligt, hvis politiet stopper og tjekker forholdsvist flere med indvandrerbaggrund, fordi de er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikken:

"Når man skal fiske, går man jo også derhen, hvor man tror, der er flest fisk," siger han. En holdning, som genfindes hos Peter Skaarup, Dansk Folkepartis retsordfører, samt hos Morten Bødskov, retsordfører for Socialdemokraterne.

"Vi vælger at tro på, at når politiet stopper folk, er der en god grund til det," siger Morten Bødskov.

Tonen er vigtig

Alligevel er der brug for en bedre uddannelse af politiet, mener både Anne Baastrup (SF) og Line Barfoed (EL).

"Ofte er betjentene sikkert ikke selv opmærksomme på, hvis de stopper flere med indvandrerbaggrund - men det kan uddannelsen være med til at gøre opmærksom på," siger Line Barfoed.

På Politiskolen lægges der allerede stor vægt på at undgå etniske skævheder, fortæller skolens leder, politimester Karsten Petersen.

"Det skøn, man som betjent udøver, før man stopper nogen på gaden, må ikke udelukkende være baseret på etnisk baggrund," siger han. Påklædningen, stedet, tidspunktet og adfærden skal skabe et samlet billede, som betjenten beslutter sig ud fra, mener han.

Desuden er det ifølge Politiskolens leder vigtigt at skelne mellem oplevet diskrimination og reel diskrimination - minoritetsgrupper kan godt føle sig diskrimineret, når de er i kontakt med politiet, uden at det reelt er tilfældet.

Karsten Petersen er åben over for en større undersøgelse af, hvem politiet stopper på gaden, men vil hellere fokusere på at undersøge og forbedre mødet mellem betjente og unge med indvandrerbaggrund:

"Vi ved, at der er en oplevet diskrimination og vi ved, hvad vores skøn bør være baseret på - lad os nu prøve at få det indarbejdet, så vi får nogle bedre fremgangsmåder i forhold til de unge," siger han.

En bedre fremgangsmåde drejer sig især om høflighed, mener de konservatives Tom Behnke, der selv har en fortid som betjent:

"Politiet skal være meget opmærksomme på at kommunikere, så borgeren forstår, hvad der foregår. Og der er meget forskellige måder at slutte en sag på," siger han. Det handler blandt andet om at huske at ønske en fortsat god dag, forklarer Tom Behnke.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu