Læsetid: 3 min.

Retten siger altid ja, når politiet vil aflytte

Politiet får i praksis altid dommerens tilladelse, når de vil aflytte mistænktes telefoner og læse deres breve. Men ingen ved, hvad der kommer ud af det
28. februar 2006

Aflytning af telefoner og læsning af private breve er et af politiets vigtigste efterforskningsmidler, når de skal opklare grove forbrydelser. Og dommerne siger så godt som altid ja, når politiet spørger om lov til at foretage disse indgreb i privatlivets fred. Men hvor grundig prøvelse af anmodningerne dommerne foretager, kan man ikke sige noget om.

Der findes nemlig ingen statistik på området.

"Domstolskontrol i sig selv er ikke nogen særlig god garanti. Dommeren kan påse, at det formelle er i orden, men mistanken kan dommeren reelt ikke kontrollere. Han må stole på sin intuition," siger tidligere landsdommer, Holger Kallehauge.

Debatten om regeringens terrorpakke går meget på den manglende domstolskontrol. NEC - Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter - bliver efter planen lagt under PET, og derved undgår politifolkene herfra at skulle have dommerkendelse, når de ønsker at aflytte eksempelvis en telefon. Men som det ser ud nu, får politiet alligevel i praksis altid ja, når de spørger retten. Bliver der en sjælden gang sagt nej, er det, ifølge tidligere landsdommer, Holger Kallehauge, oftest det rent formelle, der bliver slået ned på.

"Så bliver repræsentanten fra politiet sendt hjem for at lave anmodningen om, og så får de tilladelsen," siger han. Både eksperter og begge sider i folketingssalen ser et behov for initiativer.

Måske et gummistempel

Om det er politiet, der er grundige og kun anmoder om kendelse, når der virkelig er grundlag for det, eller der reelt er tale om gummistempler, står hen i det uvisse. Der findes nemlig ingen statistik for, hvor mange der bliver sigtet og i sidste ende dømt på de tusinder af indgreb i meddelelseshemmeligheden, der hvert år bliver foretaget. Ifølge politiets årstabeller har politiet fra 2000 til 2004 anmodet om at gøre indgreb i meddelelseshemmeligheden 11.709 gange og kun fået afslag i 82 tilfælde.

Leder af den nationale afdeling i Institut for Menneskerettigheder, Birgitte Kofod Olsen, finder den manglende information på området problematisk.

"Menneskeretligt set er det et stort problem, at vi ikke ved, hvor grundigt politiets anmodninger bliver prøvet i retten. Man burde undersøge de begrundelser dommerne giver og få mere tilbundsgående statistik på området. Problemet er bare, at vi i Danmark har en kedelig tradition for, at dommerne giver meget korte begrundelser. Tallene kalder under alle omstændigheder på undersøgelse," siger hun.

Formanden for Dommerforeningen og byretsdommer i Korsør, Henrik Linde Jensen, mener, at domstolsprøvelsen har en rimelig kvalitet. Han medgiver dog, at det ville være frugtbart med statistik, der kan vise kvaliteten på området .

"En dommer skal påse, at de formelle ting er i orden, og at der er begrundet mistanke. Politiet har pligt til kun at anmode om indgreb, når det er den eneste mulighed for at opklare en alvorlig forbrydelse. Tanken om statistik på udkommet af indgrebene er ny for mig, men jeg kan godt se fordelene," siger han.

Men vurderingen af om mistanken er rimelig sker, ifølge Bjørn Elmquist, på et tyndt grundlag.

"Hvor meget substans er der i betingelserne for at foretage indgreb? Det er nok der problemet ligger. Bare politiet kommer med et par rimelige argumenter, får de tilladelsen. Der er ingen substans i betingelserne. Prøvelsen er illusorisk. Mange tror, at alt er godt, fordi vi har domstolsprøvelse, men det er i realiteten en narresut," fastslår formand for Retspolitisk Forening og advokat, Bjørn Elmquist.

Mere statistik og kontrol

Ifølge retsordfører for enhedslisten, Line Barfod, er der et stort behov for mere kvalitetskontrol på området. Sammen med SF fremsætter enhedslisten i næste uge et forslag om, at der skal være domstolskontrol, når de politifolk, der for fremtiden sorterer under PET vil aflytte telefoner eller åbne mistænktes breve. Lovforslaget indeholder også et krav om mere detaljeret statistik, der fortæller, hvad der reelt kommer ud af indgrebene.

Og det ser ud som om, at i hvert fald en forbedret statistik på området kan samle flertal. Både retspolitisk ordfører for de konservative, Tom Behnke, og hans ordførerkollega i DF, Kim Christiansen, kan kun se fordele i mere kvalitetskontrol på området.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu