BEIJING - Skyldig eller ej, det er ofte en ensom affære for kinesere at stå som anklagede foran en dommer. I Kina har 70 procent af alle sigtede i strafferetssager ingen forsvarer ved deres side til at tale deres sag. Den foruroligende store mangel på advokatbistand reflekterer ikke et underskud på advokater, men simpelthen at de ikke tør tage sagerne.
"Risikoen er for stor," mener advokat Mo Shaoping.
"Mange advokater, der har beskæftiget sig med strafferetssager, er endt i fængsel," siger Mo, som anslår, at op mod 500 advokater sidder bag tremmer for deres bestræbelser på at forsvare anklagede.
Årsagen er Kinas strafferets paragraf 306. Et ejendommeligt stykke lovgivning, vedtaget i 1997, hvori det hedder, at det er ulovligt for advokater at "forårsage, at et vidne ændrer sit vidneudsagn".
Det betyder i realiteten, at advokaterne selv kan komme på anklagebænken, hvis de råder en klient til at nægte en tilståelse, som kan være opnået gennem tortur - noget som Manfred Nowak, FN's særlige torturrapportør, konkluderede, var "udbredt" i Kina, efter han besøgte landet sidste efterår.
Ikke overraskende mener Mo Shaoping, at det har en "meget negativ indflydelse" på forsvarsadvokaters virke. "Advokater, der har modet til at beskæftige sig med følsomme sager, har ingen beskyttelse". Det eneste, en kinesisk forsvarer kan gøre, er ifølge Mo, at arbejde med snilde og forsigtigt inden for systemet.
Journalisternes forsvarer
Mo Shaoping er en af de få kinesiske advokater, der tør påtage sig følsomme sager, eller med et andet ordvalg: politiske sager. Han repræsenterer Zhao Yan, en assistent for The New York Times i Beijing.
Han har været tilbageholdt af myndighederne siden september 2004, kort efter hans arbejdsgiver rapporterede, at Kinas tidligere præsident Jiang Zemin ville træde tilbage som militærets øverstkommanderende ved et forestående lukket møde blandt kommunistpartiets spidser. Den, for myndighederne, utidige offentliggørelse i avisen af Jiangs pensionsplaner resulterede i, at Zhao blev anklaget for at "røbe statshemmeligheder" og bedrageri.
Mo Shaoping har håndteret sager relateret til demonstrationerne i Beijing i 1989. Men listen over hans seneste klienter afspejler regeringens intensiverede klapjagt på kritiske journalister. Ud over Zhao Yan forsvarede han Shi Tao, en journalist der har fået en dom på 10 år for at lægge et propagandadirektiv ud på internettet.
En anden er journalisten Li Changqing, som fik en fængselsdom på tre år. Anklagen var officielt, at han havde "opfundet og spredt falske terroristiske informationer" ved at rapportere om et udbrud af dengue-feber. Men for Mo Shaoping stod det tidligt klart, at myndighederne ville straffe Li for at have skrevet artikler, der støttede Huang Jingao, en partisekretær i Zhejiang-provinsen, som åbent kritiserede den stigende korruption blandt hans partifæller.
"Jo, Kina har strammet kursen over for medierne. Det er et faktum," siger Mo Shaoping.
Ingen chance
Specielt i politiske sager kan kommunistpartiets kadrers indflydelse mærkes.
"Det kinesiske retssystem er ikke uafhængigt," siger Mo Shaoping, der aldrig har store forhåbninger på sine klienters vegne.
"I stort set alle sager bliver de anklagede dømt skyldige. Det meste, jeg kan håbe på, er en nedsat dom."
Ifølge John Kamm, en amerikansk menneskerettighedsaktivist, bliver 99 procent af personer anklaget for at røbe statshemmeligheder dømt skyldige.
Kamm leder Dui Hua Stiftelsen, der finkæmmer kinesiske kilder for at finde oplysninger om politiske fanger. Kamms efterhånden lange liste over fanger bruges i stadig større omfang af udenlandske regeringer som materiale i deres dialog med Beijing om landets menneskerettighedssituation.
Fra starten af 1998 til slutningen af 2004 blev 4.500 personer, ifølge John Kamms tal, anklaget for at "røbe statshemmeligheder" - en betegnelse der efter myndighedernes forgodtbefindende kan dække over alt fra de mest uskyldige artikler lagt ud på internettet til reel spionage.
I 2004 blev der fældet dom i 400 af denne slags sager - 25 procent flere end året før.
"Langt hovedparten blev tilbageholdt for ikke-voldelige udtryk af deres politiske eller religiøse overbevisning," siger Kamm, der også oplyser, at 90 procent af den politisk motiverede 'kriminalitet' i Kina opklares, mens tallet for andre forbrydelser er 60 procent. Det mener han tydeliggør den høje prioritet, regeringen tillægger undertrykkelse af kritiske røster.
Der vurderes at være mindst 30.000 agenter i det politiske politi - et tal, der ekskluderer dem, som overvåger internettet, som også anslås at være på omkring 30.000.
Dårligt image
Mens Kinas nyeste sæt ledere strammer skruerne for befolkningens ytringsfrihed, er der forsat mindst 70 fanger, der afsoner straffe efter deres deltagelse i de skæbnesvangre demonstrationer i 1989.
Men det tal blev onsdag reduceret med en enkelt, da 39-årige Yu Dongyue blev løsladt. Sammen med to andre havde han i '89 kastet æg fyldt med maling på portrættet af Mao Zedong ved Den Himmelske Freds Plads. Det blev i anklageskriftet udlagt som "kontrarevolutionær propaganda".
Det er blevet rapporteret, at Yu blev tortureret og led et mentalt sammenbrud, efter han blevet indespærret i et af fængslets toiletter i et halvt år.
"Han lod ikke til at kende mig. Da jeg kaldte ham 'bror', svarede han ikke," fortalte hans bror til en avis i Hong Kong efter Yus løsladelse. "Hans svar var uforståelige (...) Det var ikke kinesisk eller den lokale dialekt eller engelsk. Han smilede bare til alle."
Hans to 'sammensvorne' blev løsladt i henholdsvis 1998 og 2000.
"Det er en forfærdelig tragedie, at disse tre unge mænd har fået deres liv ødelagt. Det er en af de sørgeligste sager, jeg har arbejdet med," erklærer aktivisten John Kamm.
Men Yu Dongyues hårde skæbne er ikke overstået med løsladelsen. Kamm siger, at politiske fanger oftest overvåges tæt, efter de har udtjent deres straf.
"Det er et ubarmhjertigt liv de lever, selv efter de er blevet løsladt," siger han om Kinas politiske fanger.
John Kamm peger på denne type beretning som årsag til, at Kinas internationale image er nedadgående på trods af, at landet hyldes for sin økonomiske præstation. Han mener, at landets censur af internettet, lukning af kritiske aviser og chikane af journalister og ikke mindst det store antal politiske fanger kan være med til at true Beijings udenrigspolitiske mål, eksempelvis at EU løfter sin våbenembargo mod landet.
John Kamm siger, at USA's udenrigsministerium om to uger vil offentliggøre en rapport om Kinas menneskerettigheder - "den værste i flere år".
Med lov skal land bygges
Beijing siger, landet bevæger sig mod et mere lovbestemt samfund. På overfladen har Kina et fungerende retssystem med dommere, anklagere, forsvarere, lagdelte domstole og lejlighedsvise nævningeting. Sidste år indskrev regeringen oven i købet ordet 'menneskerettigheder' i grundloven.
Men i praksis lider retssystemet under indflydelse fra magthaverne. I utallige tilfælde har advokater, der har stukket snuden for langt frem efter myndighedernes mening, fået frataget advokatbestallingen, er blevet tæsket, truet eller på anden vis chikaneret.
Advokaten Gao Zhisheng havde sidste år flere sager, der inkluderede arresterede demokratiforkæmpere, bønder der havde fået deres jord inddraget af myndighederne og medlemmer af Falun Gong, den forbudte spirituelle bevægelse, eller "onde kult" i den kinesiske regerings formulering.
Omkring 20 advokater arbejdede i Gaos advokatkontor, men efter trusler og pres fra myndighedernes side var det tal helt nede på fem, da kontoret endelig blev tvangslukket.
En af Gao Zhishengs advokater, Yang Maodong, blev arresteret i september for at hjælpe landsbyboere i Taishi, i den sydlige Guangdong-provins, med at afsætte en borgmester, de anklagede for korruption.
Chen Guangcheng, en selvlært advokat, gjorde sidste år verden opmærksom på en gruopvækkende kampagne for at tvinge tusindvis af kvinder til at gennemgå sterilisation eller aborter i Linyi i Shandong provinsen.
Han organiserede ofrene for at lægge sag an mod myndighederne, men kom efterfølgende i husarrest, og embedsmænd konfiskerede hans computer og afbrød hans telefonforbindelse.
Advokaten Zheng Enchongs skæbne bevidner, hvor bredt statshemmeligheder fortolkes.
I Shanghai rådgav og repræsenterede han familier, som var blevet tvangsflyttet fra deres hjem, eller som havde modtaget utilstrækkelig kompensation efter deres udsættelse. Han blev dømt til tre år i fængsel efter at være anklaget for at have videregivet "statshemmeligheder til udenlandske organisationer". Statshemmeligheden skulle blandt andet være indholdet af en fax, han angiveligt sendte til Human Rights in China, en organisation baseret i USA. Faxens indhold? En presserapport fra Xinhua, Kinas officielle nyhedsbureau, om fyrede arbejderes demonstration i Shanghai. En rapport, som ellers havde været frit tilgængelig.
Befolkningens interesser
Mo Shaoping, der er tidligere soldat i Folkets Befrielseshær, har nu sit eget advokatfirma med kontorer i Den Forbudte By, et stenkast fra Zhongnanhai, hvor Kinas ledere holder til - dem, som han håber vil tage skridt til at sikre domstolenes uafhængighed og advokaternes rettigheder.
Til spørgsmålet om hvorfor han, med de risici det indebærer, fortsætter sit forsvar af anklagede i følsomme sager, siger han: "Jeg tror på, at lige meget hvad anklagen er, har folk ret til advokatbistand. Hvis alle advokater er bange, fratages de tiltalte deres rettigheder."
Da Mo startede med at beskæftige sig med prekære sager i midten af 90'erne, var han stort set ene om det, og der er heller ikke mange om buddet i dag.
"Men jeg er sikker på, at antallet af advokater, der er villige til at tage den slags sager, vil stige. Folks viden om loven bliver bedre, advokaternes kvalifikationer forbedres, og de er i større omfang klar over, at de er her for at forsvare befolkningens interesser."
