Læsetid: 4 min.

Revisorer forplumrer

13. juni 2002

En større sultkatastrofe sniger sig for tiden ind i hytterne i det sydlige Afrika. En giftig cocktail af bl.a. tørke, aids og politisk misregimente forpester livet for millioner af afrikanere. Og hvad kan man så gøre ved det? Man kan bl.a. begynde at interessere sig mere for, hvordan det går med det vigtigste håndtag, Danmark har til at gøre noget for de fattige i Afrika og på globalt plan. Håndtaget er Danmarks relativt store u-landsbistand.
Under valgkampen i fjor og nu under den nye regering er der kommet kritisk fokus på håndsrækningen til de forarmede. Venstres hoforgan, Morgenavisen Jyllands-Posten, gungrer for tiden derudaf i en smædekampagne mod u-landsbistanden. Under tematitlen ’Hjælp i nød’ skrev avisen i går om en ny beretning fra Rigsrevisionen, der har set på Udenrigsministeriets forvaltning af milliarder af kroner i tilskud til multilaterale organisationer som FN. Avisen sammenfatter Rigsrevisionens undersøgelse som »en sønderlemmende kritik af den danske u-landshjælp.«
Læser man revisionens beretning, vil man imidlertid opdage, at kritikken langt fra er sønderlemmende, og at det ikke er u-landshjælpen, men mere kontrollen med den, man ifølge Rigsrevisionen kan sætte en finger på. Udenrigsministeriet får besked på at være bedre til at kontrollere FN-organisationers regnskabsaflæggelse og videregive konklusionerne til Folketinget.
Men ellers får embedsværket på Asiatisk Plads i København ros for, at man faktisk har gjort en hæderlig indsats for at sætte danske fingeraftryk på de internationale organisationers virke.

Med den seneste beretning og en afgivet i januar har Rigsrevisionen i år givet et samlet og ret negativt billede af Udenrigsministeriets evne til at forvalte skatteborgernes penge. Her skal man dog holde sig for øje, at Rigsrevisionen ikke er det bedste sandhedsvidne.
Regnedrengene i revisionen ved en masse om tal og beregninger, mens deres ekspertise i udviklingsarbejde som hovedregel er en by i Afrika. Deres undersøgelse er af meget svingende kvalitet. For eksempel var der i fjor en velunderbygget rapport om den danske støtte til sundhedssektoren i Ghana, mens beretningen i år om den bilaterale bistand i høj grad vidner om manglende forståelse for udviklingsarbejdet og dets særdeles svære vilkår.
Rigsrevisionens beretninger har ført til, at politikerne på Christiansborg som rygmarvsreaktion har krævet mere kontrol. Det kommer der ikke så meget ud af, medmindre man vil have flere ansatte i Udenrigsministeriet. Med 120 nedlagte stillinger dette forår er der ikke noget, der tyder på, at kapaciteten i ministeriet øges.
Det eneste gode, der hidtil er kommet ud af polemikken om Rigsrevisionens beretninger, er, at Udenrigsministeriet nu vil arbejde mere seriøst med at måle effekten af bistanden.

Desværre bliver Rigsrevisionens beretninger udlagt i bl.a. Jyllands-Posten som om, at u-landsbistanden ikke virker. Det er ærgerligt, for uafhængige evalueringer viser, at kvaliteten af den danske bistand faktisk er blandt de højeste i verden, og bistanden har en hel klar positiv effekt.
Man kan altid diskutere, om man får nok for pengene, og det er der god grund til. Især så længe det kritiske fokus bliver brugt til at styrke kvaliteten og ikke bliver misbrugt til retfærdiggørelse af besparelser. Sådan et misbrug var regeringen ude i under behandlingen af finansloven for i år, hvor det på forhånd var vedtaget at skære u-landsbistanden med en milliard kroner.
Heldigvis ser det ud til, at regeringen ikke igen på næste års finanslov vil finde halv- og heldårlige grunde til at lade de fattige undgælde for strukturproblemer i det danske sygehusvæsen.
De konservatives udenrigs- og finansordfører, Gitte Seeberg, har fornylig givet udtryk for, at u-landsbistanden nu er på et passende niveau og ikke skal barberes yderligere. Venstres finansordfører, Kristian Jensen, har sagt til Børsen, at efter besparelserne i år har bistanden nu fundet et nyt niveau, hvorfra »den langsomt kan begynde at stige igen med inflationen.« Det store spørgsmål er nu, om finansminister Thor Pedersen og især Dansk Folkeparti under sommerens dans om den kommende finanslov vil lade u-landsbistanden slippe for besparelser.
Ifølge velinformerede kilder er der god mulighed for, at sparekniven går uden om bistanden. I så fald vil det give regeringen nogle billige point og give den større gennemslagskraft under EU-formandskabet og især under topmødet til august i Johannesburg om bæredygtig udvikling.
Ydermere vil regeringen være i overensstemmelse med sit eget bagland. Ifølge en undersøgelse, foretaget af Greens Analyseinstitut i foråret, siger hele 70 procent af Venstres og De Konservatives vælgere nej til yderligere nedskæringer på bistanden.

I mange ÅR var der bred politisk konsensus om bistanden, hvilket gjorde debatten om den tam og fyldt med rygmarvsreaktioner. Det virkede som en sovepude for alle i den såkaldte u-landsglasklokke eller u-landsmafia. Nu er debatten der så. Men det ville være konstruktivt, hvis den kunne foregå på et mere sagligt grundlag, end det Jyllands-Posten og andre medier lægger op til.

hai

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu