Læsetid: 3 min.

Alle revner og sprækker smøres

Medieindhold er som rejeost! Engang skulle der være mange rejer i osten, nu handler det om, hvor få rejer man kan nøjes med, for at det stadig er rejeost
11. november 2005

I en samtale med en kær kollega kom jeg til at tale om 'platforme'. Vi diskuterede mediechefers management-sprog. Uanset ejerforhold eller medie, tales der om innovation på en højst uopfindsom måde, der tales om multimedie, konvergens, segmenter og positionering.

Produktionen organiseres, så den kan bringes ud til kunderne hele tiden (det hedder 24/7/365 !). Det handler kun om distribution - det skal ud i 'alle revner og sprækker'.

Det kommende medieforlig kommer til at handler om regulering af revner og sprækker. Ikke om indhold.

Forleden mødte jeg en gruppe it-studerende fra Ålborg Universitet. De var faktisk mere interesserede i medieindhold end i teknologi. Måske fordi de anser avanceret teknologi er et naturligt hjælpemiddel - ikke en religion i sig selv. En sagde, at medieindhold er som rejeost! Engang skulle der være mange rejer i osten, nu handler det om, hvor få rejer man kan nøjes med, for at det stadig er en rejeost.

På Berlingske, JP-Politiken, TV 2, Egmont og DR - for blot at nævne nogle af de større tales der om revner og sprækker. De skal være multi-mediehuse, som leverer 'til alle platforme'. TV 2 opretter den ene kanal efter den anden for at genbruge sit righoldige lager af indkøbt rejeost. JP-Politiken har købt en del af Skandinavisk Film Kompagni (SFK), fordi at komme ind i TV-revnen. SFK leverer f.eks. studievært (Jarl Friis Mikkelsen) til DR's Showtime ( hvor Venstres Jens Rohde er sanger). Alle de store dagblade vil ind i radio-sprækker, web-revner og mobil-hjørner. Nordjyske Medier er inde i dem alle sammen, men har - som alle de andre - ikke helt fundet ud af at tjene penge på dem.

Berlingske gik ind i radio - men er nu på vej ud af det igen. Forståeligt, når Sky Radio nu har opgivet ævret. DR vil på alle platforme og ønsker forhøjet licens til det - samtidig med at millionerne forsvinder ned i geologisk mystiske revner og sprækker i og under Ørestaden. DR's gamle Dokumentar-flagskib er nedlagt for at få råd til at fylde både distributionsrevner og Ørestads-sprækker.

Jo flere outlets der er, jo flere og mindre segmenter af befolkningen henvender man sig til. Det er grundlæggende kommunikationsviden, at hvis man henvender sig til alle, når man ikke nogen. For DR rejser det et enkelt eksistentielt spørgsmål: Hvem er vi, hvorfor er vi her? Og hvordan skal vores indhold reflektere det. Der savnes fortsat et svar.

De kommercielle medier

Det samme spørgsmål kan stilles til de kommercielle medier. Vil de noget, ud over at tjene penge? De er store og (ofte) velfungerende, som skal spørge sig selv om, hvordan indtjeningen forbedres og omsætningen fordeles mellem gamle, nutidige og fremtidige platforme? I en rent kommerciel sammenhæng er det ligegyldigt, hvad man presser ud gennem revnerne og sprækkerne - men når chefredaktører, generaldirektører eller koncernchefer holder festtaler, kæmper mod portostøttens bortfald eller truslen om indførelse af moms, er der ingen ende på flosklerne: Medierne værner om demokratiet, opdrager borgerne til at være aktive i den demokratiske debat, højner oplysningsniveauet. Uden medier ville det højt besungne informationssamfund visne bort og blive erstattet af et underholdnings- og fritidssamfund, der visner bort i stagnation og fattigdom.

I sin essay-samling Det selskabelige samfund konstaterer professor Stig Hjarvard bedrøvet, at medierne ikke bidrager meget til informations- og videnssamfundet, men nærmest har bidraget aktivt til, at vi udvikler os til et individualistisk underholdningssamfund, hvor beslutningstagerne "forståeligt nok er optaget af de it-emner, som der kan træffes vigtige beslutninger om..., men herved forsvinder også en række vigtige konsekvenser af medieudviklingen fra den offentlige dagsorden".

Platformene. Revner og sprækker. Markedsføring og management. Det er det, der optager beslutningstagere i politik og medier. Trods svulstige festtaler.

"De gamle massemedier blev reguleret ud fra den antagelse, at de først og fremmest skulle tjene offentlige politiske og kulturelle formål, dvs. sikre demokrati og oplysning," skriver Hjarvard. "Selv om både samfund og medier har ændret sig på afgørende vis, er der fortsat brug for en mediepolitik, der sikrer, at medierne også under ændrede betingelser varetager disse funktioner".

Selv om jeg blev kraftigt advaret imod at anvende mad-sammenligninger i medieindholds-diskussioner. Men situationen er nu den, at alle rejer fjernes fra osten og erstattes med et smagsstof. Så kan den bløde ost smøres ud over alle platforme, så den kan glide ubesværet ind i alle revner og sprækker.

Velbekomme.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu