Læsetid: 2 min.

Revolution presser universiteter

Danske politikere og universitetsfolk tror, at Danmark stadig er et foregangsland, men ingen taler offentligt højt om de store Bologna-omvæltninger i universiteter og forskningsliv
14. maj 2005

Danske studerende vil i de kommende år kunne hoppe og shoppe friere mellem de europæiske universiteter, og de vil selv kunne strikke deres master-grader sammen på tværs af traditionelle fag. De gamle bureaukratiske barrierer i nationalstaterne vil blive væltet. Den danske 13-skala vil blive erstattet af europæiske pointsystemer. Den seneste danske universitetslov er under pres for fornyelse, og selv ufaglærte kan måske en dag gøre sig håb om at få en universitetsgrad uden nogensinde at have gået på universitet. Det er nogle af de nærmest revolutionerende forandringer, der er ved at skylle ind over de videregående uddannelser på hele det europæiske kontinent.

"Bologna-processen er en revolution for de højere læreranstalter i Europa," siger Sjur Bergan, der er leder af Europarådets afdeling for højere uddannelser.

"Processen gør det lettere for studerende og akademikere at bevæge sig frit mellem forskellige systemer og europæiske universiteter."

Flere fremtrædende europæiske eksperter bekræfter over for Information, at der er tale om de største og mest vidtrækkende reformer af uddannelserne og forskningen i de sidste mange årtier.

På ministermøde i Bergen den 19.-20. maj, hvor undervisningsministre fra 45 europæiske lande deltager, vil reformerne 'accelerere' og blive mere 'operative', vurderer eksperterne. Men en undersøgelse af de danske medier, af partiernes hjemmesider og af den bredere politiske debat, som Information har foretaget, viser, at ingen i den bredere danske offentlighed taler højt om den europæiske Bologna-proces, som siden 1999 har støbt kuglerne til den nye uddannelsesrevolution. En lille gruppe embedsmænd og en begrænset skare af universitetsfolk taler med hinanden om Bologna-processen, der kan ændre universiteterne og europæisk forskning for altid.

"Danmark er kommet allerlængst," siger en centralt placeret embedsmand, tilfreds med de foreløbige resultater. Bologna-processen har præget den danske universitetslov fra 2003 og den nye tillægslov om internationalisering fra den 28. april.

"Danmark er et foregangsland," siger rektor ved Roskilde Universitetscenter, Henrik Toft Jensen. Flere eksperter bekræfter, at Danmark er blandt de førende lande med kvalitetssikring, evalueringer og tidlig indførsel af en gradstruktur med tre års bachelorer, en toårig kandidatgrad og treårig ph.d, men på flere felter risikerer Danmark at sakke agterud.

Toft Jensen erkender, at selvgodheden kan blive en sovepude. "Nogle gange er vi så glade for os selv, at vi risikerer ikke at opdage, hvad der foregår i resten af Europa," siger han.

"Vi tror ofte, at vi er de bedste, men de danske uddannelser er stadig alt for konservative og traditionsbundne, når de skal overføre meritter fra udenlandske studier og ophold," siger Kirsten Marie Kristensen fra Danske Studerendes Fællesråd. Hun mener, Danmark stadig har for 'stive systemer'.

"Danmark må til at accelerere nu," mener lederen af det danske evalueringsinstitut, EVA, Christian Thune, der til Bergen-mødet har skrevet en stor arbejdsrapport. "Der er focus på europæisk samarbejde og internationalisering, men kun en beskeden delmængde på de danske universiteter er fortrolig med Bologna-processen."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu