Læsetid: 8 min.

Hvis revolutionen kommer...

...så kunne soundtracket meget vel blive leveret af nordamerikanske musikere, som hvæser i tusind traditionsbevidste tunger mod ensretning, marketing og neokonservatisme
3. april 2006

USA. For ikke så længe siden et helt anderledes sted. "Et sted, hvor 'multikultur' ikke var en tom hyklerisk frase, men en daglig virkelighed med hvide, røde og sorte, hillbilly og cajun, bluegrass og blues mast godt sammen. I gang med at skændes, slås og undertrykke, jovist, men også arbejde, drikke, synge og danne par", skriver John Derbyshire i det konservative politiske magasin The National Review.

"Det Amerika er forsvundet for evigt, dækket af shoppingcentre, industriområder og veltrimmede forstadshaver. Vi har vundet en masse i den proces, helt klart, men vi har også mistet noget".

Derbyshire besynger i højeste gear den folkloristiske kulturarv fra blues- og countrymestre som Charley Patton, Blind Lemon Jefferson, Robert Johnson, The Carter Family, men også fra for længst glemte musikere oppe i bjergene, ude i sumpene, inde i skovene, på værtshusene med hønsenet foran scenerne. En amerikansk arv som musikhistorikeren og optagefetichisten Harry Smith præsenterede på albummet Anthology of American Folk Music i 1952; en enorm mystisk underskov af musikere dikteret af trangen til at udtrykke sig - og måske helt socialrealistisk overleve på det. Dét forfatteren og kritikeren Greil Marcus har døbt "Old Weird America".

Men måske tager Derbyshire fejl, måske kan nok så meget markedstænkning og popkultur ikke knuse folkloren, behovet for at trodse magt og marked og formulere sine tanker og følelser i en lang og rig tradition nedarvet gennem generationer. For en vildtvoksende, stadigt overvejende hvid folkemusik-med-mere er i færd med at sprede sig over USA i disse dage. Uden tv, airplay og mainstreampressens bevågenhed er nationens underbevidsthed tilsyneladende ved at vågne op og manifestere sig i både radikale individualister og kompromisløse kollektiver; folk i færd med at sammenflikke en kunstnerisk parallelverden. Ofte via et uafhængigt mikroøkonomisk system, der søger i en stor bue uden om gængse distributionskanaler og trives på internetsalg af vinylplader og cd'er, gerne af den brændte variant.

Generelt er den ny lyd gennemvædet af amerikansk folke- og roots-musik, men den er samtidig ekstremt sammensat og ud over country, blues og folk i utallige varianter kan man høre både psychedelia, electronica, funk, hiphop, afrobeat, freejazz og ambient.

Old weird America

"There's a cosmic warehouse full of this stuff, and you've got to jack into it. And man, it's a maze when you get in there", som Matt Valentine fra duoen Tower Recordings sagde i musikmagasinet The Wire, da journalisten David Keenan i august 2003 døbte den musikalske grøde "New Weird America". En paraplybetegnelse, der har klar reference til "Old Weird America", og i øvrigt voksende besvær med at dække over en stadig mere spraglet musik, som da også har resulteret i genrebetegnelser som free folk, freak folk, psychedelic folk, beard core og acid hillbilly.

Inde under paraplyen finder man blandt andet singersongwritere som Devendra Banhart, Joanna Newsom og CocoRosie. Musikere i de absolut mest tilgængelige regioner af New Weird America, men forbered dig også på at læse om langt mærkeligere folk. Om musikere i stærk kontrast til det kristent fundamentalistiske USA, om det så er med stammetrommer, programmering, folklore, improvisation eller droner som forskelsmarkører.

Mekkaet blev for et par år siden udpeget til at være folk-festivalen Brattleboro Free Folk Festival i østkyststaten Vermont. Men musikerne er spredt over hele USA, nogle bor på landet og i skovene, men en del har fundet sammen i Brooklyn, New York City, hvor man mødes på kryds og tværs af bandkonstellationer og åbner nye mærkelige døre ind til traditionen. Og man kommer uvilkårligt til at tænke på Manhattan i de spæde 60'ere, på den anden side af Brooklyn Bridge, dengang Bob Dylan blev en del af Greenwich Villages folk-scene, dengang netop Harry Smiths Anthology of American Folk Music var bibel.

Noahs ark

Så lad os starte i Brooklyn med søsterduoen CocoRosie, Bianca og Sierra Cassady, halvt Cherokee-indianere, halvt amerikanere. Deres andet album Noah's Ark er en knirkende, duftende marskandiserforretning med anelser, længsler og realisme under et støvet lag lo-fi-patina. Indianere besøger dem i drømme, ved dommedag beder vi alle til Walt Disney og Mike Tyson, fortæller de. Og fra Brooklyn beretter de om vold i gaderne med død som eneste udgang. Der gemmer sig en hiphopnerve i deres rytmik, mens der ovenpå spilles på harpe, klaver, rytmeboks, billig elektronik og endnu billigere legetøjsinstrumenter; heste vrinsker, katte miaver. Bianca (der i øvrigt har et pladeselskab ved navn Voodoo Eros) synger knirkende og fraserer med kroget tunge, Sierra har trænet opera og beviser det et par steder. Og Noah's Ark er et ekstremt smukt, på én gang melankolsk og legesygt patchwork, der vækker mindelser om både Beck og Joan Baez, men især om noget, man ikke vidste, man var beslægtet med. Og det er jo en af musikkens forjættende kvaliteter: At lukke os inden for i en andet- eller tredjehed, vi ikke kendte til, men som alligevel resonerer i os.

Så velkommen til de Parallelle Forenede Stater. I en anden lille Brooklyn-lejlighed har kvartetten Akron/Family fremmanet en af de smukkeste nytænkende folkplader, man kan forestille sig. Eller måske netop ikke forestille sig. For selvom de skriver længselsfulde countryfolksange i forlængelse af The Band og Neil Young, men også Beach Boys, så kan man på ingen måde stemple albummet Akron/Family som retro. Det kan allerede høres på åbningsnummeret "Before and Again", der åbner med en mand, hans guitar og hans klangfulde henførte stemme. Snart begynder det at blippe metronomisk elektronisk omkring ham, så rejser et mindre mandekor sig, så eksploderer sangen i et polyrytmisk groove, for endelig at ebbe ud i pusten i metalrør... Og undervejs har man nået at få både dansuenza og gåsehud. I spartanske klangrum blæser Akron/Family original biodiversitet i hver enkelt komposition: Støj, elektroniske atomer eller klangflader og især konkretmusikalske indslag som knirken med stole, banken på brystkasser, kradsen på trappetrin går i infight med sangenes arvemasse. Og vinder ubetinget på sine syrede, gribende traditionsopdateringer.

Kvartetten Animal Collective bor også delvist i Brooklyn og har også inhaleret Beach Boys-vokalharmonier, men vist også nøgen spidshat. Feels er et album præget af naivistiske vokaler, nogle gange tangerende børnesangen, men samtidig transmitterende inde fra psykedelisk ekkoende dybdeperspektiver. Det lyder umiddelbart rodet, men sangene åbenbarer sig snart som lysende elektriske skeletter omfavnet af heftig percussion, ringlende ekkoguitarer, sære kor, alternative stemninger af instrumenter. Et forunderligt møde mellem kompositorisk originalitet og improvisatorisk vidvinkling, mellem uskyld og syre.

Freejazz

Og lad os så forlade New York City, stå på bussen Further. Videre, væk, vestpå til Santa Cruz i Californien, hvor Ben Chasny holder til. Hans projekt Six Organs of Admit-tance var sidste år en duo med multiinstrumentalisten Chris Corsano, trommeslager med en svær freejazz-virus, der giver flimrende svar på Chasnys cirklende meloditrolddom. Titlen School of The Flower dækker over et album, der ganske vist bruger den akustiske guitar som melodisk førsteelsker, men også hvirvler den ind i lag på lag af sig selv, i elektriske guitarskyer, besværgende kor og et vildt fabulerende trommespil. Håndspillet hypnosekunst.

Den kollektive ånd, den skamløse dyrkelse af nuets kraft og improvisationens frie fald fra femte sikrer at mange af New Weird Americas musikere sprøjter udgivelser fra sig. Chris Corsano medvirker således også i det talstærke Boston-band Sunburned Hand of The Man (som opstod på ruinerne af Shit Spangled Banner), der alene i 2005 udgav 14 album - flere kun som brændte cd'er og typisk optagelser af deres vildt flagrende koncerter. 2005's måske bedste Sunburned-album, det trykte og mere konventionelt distribuerede Wedlock, er også en liveoptagelse - fra vennerne Paul og Vals bryllup 21. juni 2003, årets længste dag. Og, for dælen, et bakkanal. Udknaldede bryllupsmarcher står røv mod røv med ondt malende funk, folkemusikalske besværgelser afløses af vilde freakouts, slagtøjet går på omgang hos gæsterne og hele ægtestammen ender med at flippe ud et sted mellem totempæl og afrobeat.

Skæbne-instrument

Men Wedlock er også præget af uhyggeligt besværgende passager, der giver fornemmelsen af en form for besat musikalitet. Som Sunburneds John Moloney formulerer det på www.artrocker. com: "The music is a Destiny device, a transdimensional communicator. Sunburned is that transdimensional force, and we are her representatives here in this place and time. That's where the possession sound comes from."

Sunburned bryder frivolt igennem civilisationens barrierer og borgerskabets stilhygiejne med helt åbenbar nydelse. Og ud af kaos og intuition vokser nye komplekse, nonlineære skønheder. Hvis man altså er fed nok til at gribe dem, mand...

Vil man længere ud i skoven, så er det 20 mand høje The Master Musicians of Bukkake rette vildleder. Dronende kor og instrumenter, akustiske strengeforsiringer der glider fascinerende mellem amerikansk og asiatisk tradition, bølger der skvulper, blokfløjter, der vakler mellem hinanden, bongofeber, balinesisk sang og mænd der råber indiansk efterfulgt af geværskud et sted ude i skumringsskoven - måske affyret af den hvide mand, der vandt det vilde vesten med bly og ildvand? Albummet hedder The Visible Sign of The Invisible Order, og efterlader en med fornemmelsen af at have bevidnet lyden af en serie hemmelige ritualer.

Ude i periferien af New Weird Americas kludetæppe finder man The USA Is A Monster, der sender røgsignaler op gennem ozonhullerne via deres kogende forstærkere, sydende trommeskind og knitrende akustiske guitarstrenge. Duoen er både tungt rockende, flere steder i Black Sabbath-vægtklasse, men også beåndet af indfødt amerikansk folklore samt ude og snitte irskklingende folkemusik. Og som bandnavnet antyder, så udfolder albummet Wohaw flere af de grummere kapitler i nationens historie. Igen spøger indianerne. Hør bare "Tecumseh" om Shawnee-høvdingen (1768-1813) af samme navn, der forsøgte at forhandle land med blegansigterne, men blev underløbet af sin krigeriske bror med fatale blodige konsekvenser. Eller "Poison Plant" der blander den væltede økobalance, krigen i Irak, genmanipulation og døden på L.A.'s motorveje. "We need three earths of resources"...

Det nye, sære USA er en strittende samling uregerligheder, men også en stærk understrøm, der nægter at lade sig indfange af standardiseringer og konventioner. I New Weird Americas rummelige, måske skramlede, måske spartanske, måske udsyrede udtryk gemmer sig alternativet til mainstreamproduktionerne, der - uanset hvor store guitarmurene bygges eller drengene rapper om fisse - passer perfekt og ufarligt til radio- og tv-formaterne. Og i New Weird Americas spraglede, kollektivistiske, fabulerende og improviserede musikstrategier gemmer sig antitesen til den neokonservative dyrkelse af hierarkiet og dets få vindere. Og imens højredrejede tænketanke forsøger at fastholde drømmen om 'New American Century' med magtcentrum i Washington, så spirer en vidt forgrenende lateral struktur over USA. Kreative randkommuner, hvor en røg fra svundne hippie-tider helt klart kan duftes. Men tidligere tiders desillusion har også lært en blomstrende modkultur at utopier har sine grænser, når først de skal realiseres. Som John Moloney fra Sunburned Hand of The Man siger til artrocker.com: "Nothing is free these days". Måske den bedste erkendelse at bygge nye drømme og skabe ny musik på.

CocoRosie: Noah's Ark (Touch and Go/VME)

Akron/Family: Akron/Family (Young God Records/Dotshop) www.dotshop.se

Animal Collective: Feels (Fat Cat/VME)

Six Organs of Admittance: 'School of The Flower' (Drag City/VME)

The Sunburned Hand of Man: Wedlock (Eclipse Records/specialimport) www.eclipse-records.com

Master Musicians of Bukkake: The Visible Sign of The Invisible Order (Abduction/specialimport) www.suncitygirls.com/abduction

The USA Is A Monster: Wohaw (Load/VME)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu